Hun er flyttet tilbage til det plejehjem, hvor hun er vokset op

Tine Ørnfeldt Svensson har selv brugt mange timer som barn på Reballegaard - nu er det hendes børns tur.
Udgivet

Tine Ørnfeldt Svensson er vokset op på Reballegaard, der har huset plejehjem, drengehjem og svineavl. Nu er hun vendt hjem og har overtaget det sammen med sin familie.

Leif var en rigtig sømand med tatoveringer op ad armene, og så havde han altid Cocio og Kongen af Danmark bolcher på værelset. Det husker Tine Ørnfeldt Svensson helt tydeligt, selvom det er flere årtier siden.

Hun besøgte ham tit på det lille værelse ved kvistvinduet, dengang Reballegaard var et plejehjem. Selv boede hun lige på den anden side af gårdspladsen som barn, teenager og ung.

- Det var et hyggeligt hus at komme i, og det ligger der rigtig meget affektionsværdi i. Min søster og jeg har altid rendt igennem hækken, siger hun.

Værelset var halvt så stort, dengang Leif boede på plejehjemmet.

Da hun blev en ung voksen, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra barndomsbyen Søvind og til storbyen. I dag er hun dog vendt hjem, og det føles mere rigtigt end noget andet.

- Det er et privilegie at få lov til at gøre et sted, der betyder noget for én til sit eget, og også at prøve at gå efter livsdrømmen om at gøre det her til et særligt sted, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Hun er blevet en blandt mange, der beslutter sig for at vende hjem til dér, hvor hun kommer fra.

Farfar, far og Tine

I 1952 købte Tine Ørnfeldt Svenssons farfar Reballegaard, der ligger i Søvind lidt udenfor Horsens. Dengang var det plejehjem, men det har også fungeret som drengehjem.

- Det har haft enormt mange funktioner det her hus. Der er alle mulige mennesker, der har haft deres gang her, siger hun.

Reballegaard

Gården blev opført i 1877 som et herresæde til et nærliggende gods.

Nu er det hende, hendes mand og to børn, der har den daglige gang. Og alle dem, der lægger vejen forbi deres nyåbnede bed and breakfast.

- Vi tænkte: 'hvordan kan vi bruge alle de her værelser', fordi huset er rigeligt stort bare til os. Så nu er vi gået i gang med det her, og så må vi se, hvordan formen bliver fremadrettet. Nu har vi i hvert fald fået prøvet det af, og jeg har virkelig fået skiftet meget sengetøj henover sommeren, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Det var slet ikke meningen, at de ville åbne et bed and breakfast. De vil gerne arrangere events og retreats, hvor gæsterne kan overnatte, men indtil de er klar med det, forbliver det et bed and breakfast.

- Vi havde bare gået og renoveret i så lang tid, så det var dejligt at kunne åbne op for gæster, og vi har fået så mange positive tilbagemeldinger, så det har været en god start, siger hun.

Dengang Reballegaard fungerede som drengehjem, malede en af de unge drenge et maleri på væggen, som er blevet bevaret. I græsset i nederste venstre hjørne har han malet den daværende forstanders datter.

En ny tendens

Eva Mærsk har forsket i, hvad der får unge til at blive eller flytte fra deres hjemby. Hun oplever, at der forskningsmæssigt kommer et stigende fokus på de unge, der vender hjem.

- Det er i højere grad blevet en tendens, at folk kommer tilbage. De har både de stedbunde fordele, har deres netværk og kender kulturen, men samtidig kommer de med noget andet i rygsækken, som de har været ude og hente, siger hun.

Når unge vender hjem, kan det både skyldes flere jobmuligheder, men også at der opstår andre behov i forbindelse med familieforøgelse.

- Ved barn nummer to bliver bylejligheden for lille, og så begynder de at kigge videre. Hvis de har haft en god barndom, og hvis det er den, de gerne vil give videre, så kommer de tilbage, siger Eva Mærsk.

Unge der vender hjem

1

Syddjurs

21

2

Nyborg

19

3

Dragør

19

4

Greve

18

5

Tårnby

18

6

Egedal

17

7

Roskilde

17

8

Brønderslev

17

9

Skanderborg

17

10

Allerød

17

11

Rebild

17

12

Nordfyns

17

13

Hedensted

17

14

Hvidovre

17

15

Jammerbugt

17

16

Vejle

16

17

Horsens

16

18

Ringsted

16

19

Vallensbæk

16

20

Aabenraa

16

Kilde: KL

Familien var netop noget af det, der trak hos Tine Ørnfeldt Svensson, der i dag sætter stor pris på at have sine børns bedsteforældre lige i nærheden.

- Det er helt uvurderligt at være flyttet hjem til den hjælp, og det er også rart at være tæt på dem, når de engang får mere brug for vores hjælp. Det glæder jeg mig til, at vi kan give dem tilbage, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

Et andet sted

Da Tine Ørnfeldt Svensson voksede op i Søvind, blev hun hurtig klar til at pakke taskerne og rejse til en større by.

- Hvis man som ung havde sagt, at mine egne børn skulle gå i samme børnehave og skole som mig, eller springe badutspring i samme gymnastiksal, havde jeg sagt: 'det kommer aldrig til at ske', siger hun.

Selvom konteksten er anderledes i dag, og det lille hus, hun selv voksede op i, er revet ned, så kommer der til at være mange ligheder.

- Den gentagelse havde jeg ikke regnet med, men den er ret sjov og hyggelig, og der er noget trygt ved det lille miljø, siger hun.

Som barn sad Tine Ørnfeldt Svensson i samme træ, hvor hendes børn i dag klatrer rundt.

Hun mødte sin mand Magnus i gymnasiet, og sammen flyttede de først til København, så New York og igen tilbage til København. Men så begyndte natur og familie også at trække i dem, og derfor faldt valget på Søvind.

- Jeg var ikke interesseret i at flytte på en tilfældig bondegård, det skulle ligesom være her. Det er her, mine rødder er, og det er her, jeg gerne vil have mit livsprojekt, siger hun.

Meget er dog sket på de år, hun har været væk. Både med stedet, men også det omkringliggende område, der er i udvikling.

- Jeg synes ikke, jeg er kommet tilbage til det samme, som jeg flyttede fra som ung. Det føles ikke, som om vi er tilbage i en gammel gænge overhovedet, siger Tine Ørnfeldt Svensson.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com