Ny skole for særligt begavede fik børnene til at glæde sig som aldrig før
Efter første skoledag på Inge Lehmann Skolen i Kolding håber familien Sørensen, at børnene aldrig skal skifte skole igen.
10-årige Anton og to år yngre lillesøster Ida har glædet sig som aldrig før til at pakke penalhuset og svinge skoletasken på ryggen. Forventningsglæden frem mod første skoledag har faktisk aldrig været større end i år.
- Det er første gang, vi har oplevet det, fortæller børnenes far Anders Sørensen.
- Vi har været igennem en lang proces de seneste år med vores børn, som har mistrives i skolen, og hvor vi har prøvet at finde det rette tilbud til dem.
Et tilbud, som de håber endelig at have fundet på Inge Lehmann Skolen i Kolding. Et privat tilbud til børn, der mistrives i folkeskolen, fordi de på grund af deres høje intelligenskvotient har svært ved at fungere i en almindelig folkeskole.
Om Inge Lehmann Skolen
Skolen for højt begavede børn er opkaldt efter den danske videnskabskvinde Inge Lehmann.
Hun er blandt andet kendt for sin opdagelse i 1936 af, at Jorden har en indre kerne med andre fysiske egenskaber end klodens øvrige materiale.
I hendes levetid skrev hun ofte dagbøger, som vidner om at Inge Lehmann højst sandsynligt var et højt begavet barn.
I hendes dagbøger beskriver hun, hvordan hun ofte kedede sig i skolen, fordi hun ikke blev stimuleret nok.
Hun er derfor inspirationen bag navnen på Sydjyllands første skole for højtbegavede børn.
Kilde: Den Store Danske
Skal have IQ på 125
For Anton Sørensen, som er en af de 20 nye elever på Inge Lehmann Skolen, var det aldrig lysten til at gå i skole, der manglede, da han tidligere gik i folkeskole og senere på en friskole.
- Jeg følte mig anderledes, og det var ikke fedt. Undervisningen passede ikke, og matematik var det eneste fag, hvor jeg ligesom trivedes på en måde, fortæller Anton Sørensen, som inden indskrivningen på Inge Lehmann Skolen gennemførte en intelligenstest. Som udgangspunkt skal skolens elever nemlig have en IQ på 125.
Sådan defineres et højt begavet barn
Højtbegavede børn har en IQ på 125 eller derover. Det har to procent af danske børn, hvilket svarer til omkring 14.000 børn i skolealderen.
Børn med en IQ over 120 anses for at have særlige forudsætninger. Det har omkring 33.000 eller omkring fem procent af de danske skolebørn.
Det betyder, at der i gennemsnit sidder én elev med særlige forudsætninger i hver skoleklasse, og en højtbegavet elev i hver anden klasse
Kilde: Vive
De indskrevne børn spænder fra 1.-6. klasse, og undervisningen kommer ikke til at være opdelt efter klassetrin. I stedet arbejder de på tværs af alder efter niveau og behov for faglige udfordringer.
Undervisningen får også en mere legende tilgang, hvor børnene skal arbejde projektorienteret med deres egne projekter, men samtidig nå de faglige mål for alderstrinnet.
Vi transporterer gerne vores børn et stykke vej for at finde det rigtige tilbud til dem
Anders Sørensen, far til Anton og Sofie
Formålet med den anderledes undervisning er at hjælpe begavede børn som Anton og lillesøster Ida, der ofte har skiftet skole op til flere gange og ikke har følt sig inkluderet på almindelige folkeskoler.
- Nogle gange har man en følelse af, at man er særlig på nogle områder og måske føler sig lidt forkert i forhold til de andre i klassen, og det gør, at de her børn ofte har løbet panden mod muren, forklarer skoleleder på Inge Lehmann Skolen, Jesper Bierbaum.
Kører gerne langt
Eftersom Inge Lehmann Skolen ifølge skolen selv er den eneste i hele Region Syddanmark for højtbegavede børn, har der været interesse for den fra et stort geografisk område.
Nogle af eleverne kommer fra Kolding og Lunderskov, mens andre tager turen fra blandt andet Gråsten, Vejle og Fredericia. Eller fra Vojens som det er tilfældet for Anton og Ida Sørensen.
- Som forældre ser vi ikke et problem i at køre en halv eller en hel time for at finde det rette job, og det er egentlig også sådan, vi anskuer det med børnenes skole. Vi transporterer gerne vores børn et stykke vej for at finde det rigtige tilbud til dem, siger Anders Sørensen.
Efter en vellykket første skoledag håber han, at der ikke er flere skoleskift i den nærmeste fremtid.
- Forhåbentligt giver det noget overskud både til børnene, men også til hele familien. For mistrivslen og skoleskiftene har været en hård omgang at skulle igennem, siger han.