Bjarne Jensen var anbragt på Den Kellerske Institution i Brejning i perioden 1958 til 1974, og modtog den 11. september statens officielle undskyldning, men det er ikke nok, mener han.
Foto: TV SYD
En officiel undskyldning fra staten udløser ikke automatisk en erstatning til dem der blev svigtet.
Statens undskyldning til dem, der blev svigtet i sær- og åndssvageforsorgen mellem 1933 og 1980 er ikke den første i rækken af undskyldninger fra staten.
I 2019 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene, der som børn blev udsat for vanrøgt på drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje i Nordsjælland.
Siden fulgte statsministeren i december 2020 op med en undskyldning til de grønlandske børn, der som led i et socialt eksperiment blev fjernet fra deres hjem og tvangsflyttet til Danmark for 70 år siden.
I de to forgangne undskyldninger har staten udbetalt økonomisk godtgørelse.
De seks nulevende grønlandske eksperimentbørn indgik to år efter den officielle undskyldning et forlig med staten, og blev tilkendt 250.000 kroner hver i kompensation. De 28 tidligere Godhavnsdrenge indgik ligeledes to år efter undskyldningen et forlig og fik en godtgørelse på 300.000 kroner hver.
De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen fik deres officielle undskyldning mandag den 11. September på Comwell i Horsens. De svigtede i sær- og åndssvageforsorgen har samme mulighed for at lægge sag an mod staten, og dermed modtage en erstatning.
En officiel undskyldning fra staten udløser ikke automatisk en erstatning. Forurettede skal lægge sag an mod staten, og så er det op til domstolen at afgøre, hvorvidt der skal udbetales en erstatning eller ej.
Når staten siger 'undskyld' så anerkender de et ansvar, derfor bør det være lettere at få en erstatning
Rasmus Kjeldahl.
Hos Børns Vilkår, der følger området tæt og rådgiver personer i lignende sager, mener, at det bør være nemmere at få økonomisk erstatning, når der er givet en officiel undskyldning fra staten.
- Jeg synes vi skal kigge mod Norge. Her har man besluttet at forurettede "bare" skal bevise at de har været anbragt. Det er nok til at få erstatning, fordi staten vurderer at det traumatisk nok at have været anbragt i de omgivelser, siger Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, og fortsætter:
- Når staten siger 'undskyld' så anerkender de et ansvar, derfor bør det være lettere at få en erstatning.
For Rasmus Kjeldahl handler det nødvendigvis ikke om kroner og øre.
- De mennesker har allerede oplevet så meget svigt fra staten, og endelig får de en undskyldning, men skal efterfølgende igennem en hård proces med at få den erstatning de er berettiget, siger Rasmus Kjeldahl.
Region får rekordbøde efter sjusk med personfølsomme oplysninger
Retten i Kolding straffer Region Syddanmark for to tilfælde af overtrædelse af databeskyttelsesloven.
Region Syddanmark er mandag idømt en bøde på en million kroner for sjusk med personfølsomme oplysninger. Det oplyser Retten i Kolding.
Uvedkommende kunne få adgang til mange tusinde borgeres personfølsomme data. Tiltalen drejede sig om to lovbrud, som fandt sted fra 2018 til 2020.
Datatilsynet havde indstillet til en bødestraf på en halv million kroner for hvert lovbrud.
I det ene tilfælde var der for nem adgang til oplysninger om 3.915 patienter. De lå i en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside og kunne tilgås i de bagvedliggende data til et diagram.
Dette udgjorde en unødig høj risiko for de registrerede borgere og tab af fortrolighed af deres oplysninger, står der i anklageskriftet.
Dadelværdigt
I Datatilsynet har it-sikkerhedsspecialist og jurist Allan Frank tidligere oplyst til Ritzau, at den halve million kroner er den højeste bødestraf, som tilsynet nogensinde har indstillet en offentlig institution til.
- Det er en stor bøde for en offentlig myndighed, har han bemærket.
- Vi går ikke til en politianmeldelse, medmindre vi mener, det er noget særdeles dadelværdigt, udtalte han for nylig.
Flere elementer gør, at episoderne er vurderet alvorlige.
- Det er, at det er helbredsoplysninger, at det er en offentlig myndighed, at regionen er professionel part på det her område, og at den burde vide bedre, har Allan Frank fastslået.
23.000 patienter
Det andet forhold i sagen handler om data om 23.000 patienter.
Her havde regionen ikke sikret et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med opsætning af en database til forskningsmæssige og kliniske formål.
Problemet var, at uvedkommende ved at ændre en URL-adresse kunne få uautoriseret adgang til PDF-dokumenter.
Borgere der var med i registret, kunne få personlige oplysninger om de mange tusinde andre i databasen. For eksempel om mindreårige, der var tilknyttet psykiatrien.
Retten lægger i dommen vægt på, at regionen tidligere havde fået en alvorlig kritik for en overtrædelse, som lignede det ene forhold. Også det faktum at der var tale om oplysninger om flere tusinde mennesker, indgår i bedømmelsen.
Selv om regionen har taget skridt til at undgå lignende databrud, er der ifølge retten ikke grund til at fravige det oplæg, som Datatilsynet er kommet med om bødens størrelse.
Regionen har nægtet sig skyldig. Inden for 14 dage kan dommen ankes til landsretten.
August bliver dårligere og dårligere: Nu har familien ét sidste håb tilbage
Familien Jarl Christensen med deres søn August, der lider af en sjælden gensygdom.
Udgivet
Seksårige August vil kun blive dårligere og dårligere, som tiden går. Nu håber forældrene, at den sidste mulighed vil redde sønnen.
Seksårige August kan stadig drille. Han ved, hvad han må, og hvad han ikke må. Og han elsker - med et stort grin - at gøre netop det, han ikke må. På de områder er August som de fleste andre børn på seks år.
Men på andre områder, er August ikke som de fleste børn.
Han kan næsten ikke tale. Han kan kun gå med hjælp, men sidder det meste af tiden i sin kørestol. Mentalt er han cirka 1-1,5 år gammel. Og det går kun en vej, og det er ned ad bakke for ham.
Han har den sjældne gensygdom SPG50, der gør, at han langsomt visner hen og mister flere og flere evner.
Siden TV2 Østjylland første gang i marts fortalte om den 6-årige dreng, er det kun blevet værre, og for kort tid siden konstaterede førende læger i Boston, at August har fået det dårligere fysisk, og at han får brug for mere hjælp.
- Vi har vidst, lige siden vi fik diagnosen, at det var den vej, det ville gå. Men at erkende det og se på det, det har ramt os, siger Augusts far, Søren Jarl Christensen og tilføjer:
- Vi har haft så meget fokus på at finde en behandling og finde måder, hvor August kunne få det bedre, at vi har fortrængt hans diagnose. Men vi har fået en påmindelse om, hvilke konsekvenser det har, hvis han ikke får behandling, og det er mega hårdt.
Midt i de hårde nyheder, har familien dog fået fornyet håb.
Seksårige August elsker stadig at lege.
Noget var galt
Alt var lykke og glæde for forældreparret Søren og Tina Jarl Christensen fra Horsens, da August kommer til verden i marts 2018.
Men August når kun at blive to måneder gammel, før det går op for forældrene, at noget er helt galt. Han kan ikke se dem i øjnene, men ser nærmest henover hovedet på dem.
Først da August er 4,5 år gammel får han diagnosen AP4M1. En sjælden sygdom, der er en sygdomskategori under spastisk paraplegi, SPG50. Sygdommen ødelægger langsomt nervecellerne og gør, at August får spasticitet i ben, arme og hænder, og til sidst rammer den synkefunktionen og hjernen. Han vil med tiden blive multihandicappet, og han risikerer at dø af sygdommen.
August har i sit seks år lange liv været på utallige hospitalsbesøg.
Det er cirka to år siden, diagnosen blev stillet, og forældreparret har siden kæmpet for at finde en behandling til deres søn, mens han tiltagende har fået det værre.
August har fået behandling på Aarhus Universitetshospital, som ifølge faderen har gjort alt, der kan gøres. Men fordi sygdommen er så sjælden, så har de ikke noget, der kan hjælpe August.
Derfor er forældrene selv gået på jagt efter mulige behandlinger, der kan hjælpe deres søn. Men kampen har været hård.
- Tiden går, og den går ikke i Augusts favør. Det har været en enormt hård kamp, det er klart, når man kæmper for sit barn, fortæller Søren Jarl Christensen.
En lang og sej kamp
Men en morgen i maj måned 2023 fandt Søren Jarl Christensen ud af, at der var startet kliniske forsøg i USA, der skulle hjælpe på sygdommen.
Derfor startede den benhårde jagt. Behandlingen kostede 15 millioner kroner, og familien startede derfor indsamlingen 'Sammen for August.
Den drøm er dog brast. Forsøget gik fra fase to til fase tre, og August passer ikke længere i målgruppen.
- Han er for dårlig i benene til at deltage. Man vil gerne tage dem i det tidlige stadie for at kunne se, om genterapien bremser spasticiteten, og der er han simpelthen for dårlig til at kunne være med. Så håbet om, at han kunne få hjælp i USA forsvandt, fortæller han.
Siden forsøgte familien at finde hjælp i Europa, men det mislykkedes også.
- Fordi tiden går, har vi følt, at vi har været nødt til at gøre noget, siger Søren Jarl Christensen.
Derfor håber familien nu, at man kan starte forsøg op i Danmark. I januar har de fået et møde med Rigshospitalet om muligheden.
- Mit fokus er lige nu på, at det her skal lykkes. Hvis det ikke lykkes med Rigshospitalet, så begynder jeg at frygte for Augusts fremtid, for så kan jeg godt se, at vores muligheder er ved at være udtømte. Der er ikke andre steder at få behandling, og hvis der endelig kommer det om mange år, hvor meget August er der så tilbage?, siger Søren Jarl Christensen.
Familien har nu samlet over 900.000 kroner ind, og de penge, håber de, kan gå til, at August kan starte op i kliniske forsøg på Rigshospitalet. Samtidig håber de, at de kan få lov til at købe enkeltdoser af behandlingen, og dermed ikke betale de fulde 15 millioner kroner.
- Vi bliver klogere, når vi har haft mødet, men det er min overbevisning, at de penge, vi har samlet ind og samler ind, skal gå til at få sat forskningsstudiet op på Rigshospitalet. Pengene vil ikke kun gå til behandling, men også til yderligere forskning, siger Søren Jarl Christensen
Familien har startet Facebook-gruppen 'Sammen for August', der har næsten 2000 medlemmer.
Flere privat indsamlinger
TV2 Østjylland har tidligere dækket private indsamlinger til behandlinger. I juni 2023 fortalte vi historien om Hailey, hvis kind vokser. Forældrene startede en indsamling til den dyre behandling i USA, og på kort tid samlede de 1,2 millioner kroner ind, som behandlingen kostede.
Indsamlingsnævnet, som godkender private indsamlinger, har også tidligere udtrykt, at det er blevet mere almindeligt.
- Der er ingen tvivl om, at vi oplever flere og flere private indsamlinger. Engang skulle man sætte en annonce i en avis eller gå rundt med sparebøssen, så det er blevet meget nemmere med sociale medier at komme i kontakt med mange mennesker i dag, har formand for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad, tidligere sagt til TV2 Østjylland.
Der er nu næsten 2000 medlemmer i Facebook-gruppen 'Sammen for August', hvor familien deler opdateringer og prøver at samle ind.
Familien håber, at man på sigt kan udvide gruppen til også at hjælpe andre sjældne sygdomme.
August med sin far, Søren Jarl Christensen.
Et kapløb mod tiden
De kliniske forsøg, som familien håber på, Rigshospitalet vil starte op, er de samme, som er blevet udført i USA, og som nu er i fase tre i godkendelsesproceduren.
Behandlingen, som ikke er godkendt, men blot er i gang med forsøg, ser ikke ud til at kunne genoprette den skade, der er sket fysisk, men måske kan den stoppe udviklingen af sygdommen. Mentalt, fortæller Søren Jarl Christensen, at børnene ser ud til at udvikle sig, når de kommer i behandling.
Det betyder, at August ser ud til at være bundet til en kørestol, men at han ikke vil få det værre. Kognitivt håber forældrene, at han kan blive mere alderssvarende.
- Han er jo en skøn og sjov dreng, og han er bare super dejlig. Men jeg tænker jo også længere ind i fremtiden, når han for eksempel er 18 år eller ældre, hvordan skal han så klare sig? Hvordan skal han klare sig selv når vi ikke længere lever.
- Drømmen er, at han kommer til et punkt, hvor han kan klare sig selv, og hvor han får større livskvalitet og får en mening med hans tilværelse, siger Søren Jarl Christensen.
Det er en dyr behandling, som endnu ikke er godkendt, kan du forstå, at man ikke bare kan give den i Danmark?
- Hvis ikke han får behandling, så vil han skulle have 24 timers pleje i al den tid, han lever. Så både samfundsøkonomisk og rent livskvalitetsmæssigt giver det kun mening, at han får den her behandling, siger Søren Jarl Christensen.
Familien håber, de vil opleve endnu mere af, hvem deres søn er.
Hans største frygt nu er, om August når at få behandlingen, inden han bliver for dårlig.
- Det er meget svært at acceptere, at der sidder en fugl på taget, og vi kan bare ikke nå den. Det er et kapløb mod tiden, siger Søren Jarl Christensen, der fortæller, at mange børn med Augusts sygdom ender med at få epileptiske anfald, der kan give yderligere skader i hjernen.
- Jeg vil slet ikke kunne bære, hvis han ikke får mulighed for at få behandling. Hvis han kan udvikle sig kognitivt og få en større forståelse, betyder det jo, at vi får mere at se af vores dreng, siger Søren Jarl Christensen.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.