Endelig kom undskyldningen fra staten: - Vi skal ikke blive glemt
Det længe ventede 'undskyld' fra staten kom mandag den 11. september. Omsider sank skuldrene sig hos Bjarne Jensen, som har været anbragt på Den Kellerske Institution i Brejning i perioden 1958 til 1974.
Vold, omsorgssvigt, seksuelle krænkelser, tvangssterilisering og indespærring på ubestemt tid er nogle af de ting, som danskere mellem 1933 og 1980 blev udsat for mens de var anbragt i sær- og åndssvageforsorgen.
Én af dem var Bjarne Jensen. Han var anbragt på Den Kellerske Institution i Brejning fra1958 til 1974. 16 lange år i en hverdag som var præget af udskæld og løse håndled.
Jeg synes ikke, at vi skal blive glemt. Alle skal vide, hvordan det var.
Bjarne Jensen
Mandag var han til stede, da social- og boligminister Pernille Rosenkrantz Theil (Soc.dem.) sagde undskyld for den behandling mange danskere led i statens varetægt.
- Jeg kan på regeringens vegne endelig sige undskyld til de mennesker, der er blevet udsat for de her ting, siger ministeren i sin velkomst.
Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning af særforsorgen, som viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere mellem 1933 og 1980.
- Jeg synes, at det er godt, at vi får en undskyldning, understreger Bjarne Jensen.
Det er mellem 20.000 og 30.000 børn, unge og voksne som i perioden 1933 til 1980 var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen under statens ansvar. Cirka halvdelen af dem var anbragt på en institution.
- Vi blev straffet for det mindste. De havde løse hænder. Så fik vi bare en på hovedet og blev smidt i seng, fortæller Bjarne Jensen.
Han er en af de cirka 45 tidligere anbragte, der er mødt op til undskyldningen.
En bog til ministeren
For Bjarne Jensen bliver den 11. september 2023 nok en dag, han sent vil glemme. Han har nemlig taget noget ganske særligt med til social- og boligministeren. En bog som han selv har skrevet, om sin tid på Den Kellerske Institution i Brejning.
Skal du overrække bogen til ministeren?
- Ja. Ja, det skal jeg. Jeg synes at det er godt, at hun får et eksemplar af den, fordi jeg synes ikke, at vi skal glemmes. Alle skal vide, hvordan det har været, siger Bjarne Jensen.
Bjarne Jensen er sammen med Rikke Sørensen taget afsted for at høre undskyldningen med egne øre.
- Det er nogle forfærdelige historier fra den gang, han var anbragt. Jeg bliver helt rørt over det, når jeg hører hans fortællinger, siger Rikke Sørensen, der er formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund Ungdom.
En oprigtig undskyldning?
For Rikke Sørensen er der ingen tvivl om, at undskyldningen fra staten har stor betydning for Bjarne Jensen og de andre tidligere anbragte.
- Spørgsmålet er jo om undskyldningen blev ment inde i hjertet. Det kan man altid have sine forestillinger om. Men jeg ved at dem som har siddet her i dag, de har set meget frem til, at hun har skullet komme, og sige undskyld, siger Rikke Sørensen.
Og for Bjarne Jensen har undskyldningen været længe undervejs. For ham er det dog ikke et stort nok plaster på såret.
Du fik en undskyldning.
- Ja, det gjorde jeg. Jeg synes, at det var godt, siger Bjarne Jensen.
Er det nok?
- Nej.
Bjarne Jensen overvejer ikke at lægge sag an mod staten, for at få en erstatning. For ham er undskyldningen ikke nok, fordi udviklingshæmmede den dag i dag stadig bliver behandlet på en anden måde.
Selvom udviklingshæmmede har det bedre i dag, så skal der ifølge Bjarne Jensen følges op på den svigt og forskelsbehandling nogen udviklingshæmmede oplever.
Fakta om sær- og åndssvageforsorgen:
27.500 mennesker var anbragt i åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980, hvor forsorgen blev afviklet.
5.779 mennesker blev steriliseret efter indførelsen af tvangssteriliseringsloven i 1934 frem til 1967, heraf var 1.809 af dem mænd og 3.970 kvinder
Sær- og åndssvageforsorgen omfattede de blinde og svagtseende, døve og hørehæmmede, epileptikere, folk med talehandicap, de "vanføre" - mennesker med fysiske funktionsnedsættelser - og de "åndssvage" - datidens ord for mennesker med udviklingshæmning.
Kriterierne for, hvem der havnede i forsorgen, var dog uklare, og om man blev anbragt eller ej blev besluttet ud fra, om man kunne score over 75 i en IQ-test.
Som en del af sær- og åndssvageforsorgen blev der også oprettet ø-anstalter for ”moralsk åndssvage” mænd og ”letfærdige og løsagtige” kvinder.
Grundet pladsmangel på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, hvor arrangementet oprindeligt skulle afholdes, blev arrangementet flyttet til Comwell Bygholm Park i Horsens.
