Efter en måned med strejke har sygeplejerskerne stadig opbakning
I over en måned har 5.000 sygeplejersker i landet strejket, efter Dansk Sygeplejeråd stemte nej til overenskomsten i forligsinstitutionen.
5.000 sygeplejersker i hele landet har strejket i en måned, efter at Dansk Sygeplejeråd to gange har stemt nej til overenskomsten.
Og fra august udvides strejken med yderligere 1.000 sygeplejersker.
De har min fulde opbakning. Jeg synes ikke kun, det handler om at få gjort op med den gamle tjenestemandsreform, det handler også om kvindesyn og ligestilling.
Dorte Nørlev
Som tiden går, så støtter flere borgere et politisk indgreb for at finde en løsning på konflikten.
I en Voxmeter-måling lavet for Ritzau fra juni var 22,3 procent af borgerne for et indgreb fra politikerne på Christiansborg.
I denne måned var opbakningen steget til 27,3 procent. Også selvom at sygeplejerskerne så ikke nødvendigvis får opfyldt deres krav om mere i løn.
Trods optrapning stadig opbakning til sygeplejerskerne
Selvom flere ønsker et indgreb, så ønsker halvdelen af de adspurgte stadig ikke et politisk indgreb.
Og opbakningen til de strejkende sygeplejesker kunne også mærkes onsdag på gaden i Horsens.
- Vi ved jo alle sammen, at de har lavet en kæmpe indsats her under coronapandemien, så jeg kan da godt forstå, at de vil have noget for det, siger Poul Jensen.
Også Elin Tretow-Loof forstår sygeplejerskernes krav:
- Jeg kan godt se, at deres løn halter, men jeg tænker nu også på alle de arme mennesker, der får udsat deres behandlinger på grund af strejken.
Strejken handler ikke kun om mere i løn, mener Dorte Nørlev:
- De har min fulde opbakning. Jeg synes ikke kun, det handler om at få gjort op med den gamle tjenestemandsreform. Det handler også om kvindesyn og ligestilling.
Politisk indgreb skræmmer ikke
Selvom flere ifølge Voxmeter-målingen ønsker et politisk indgreb, så skræmmer det ikke de strejkende sygeplejesker.
- Der er forskel på, hvad et politisk indgreb er. Er det et indgreb, der siger, at nu er det slut. Eller er det et indgreb, hvor der følger nogle penge med?, siger Maria Greve Svendsen, der er kredsnæstformand i Kreds Midtjylland i Dansk Sygeplejeråd.
Onsdag havde hun og knap 100 kollegaer forsamlet sig foran sygehuset i Horsens for at gøre opmærksom på deres sag.
På gaden i Horsens er der delte meninger, om et indgreb bør komme nu, eller om konflikten skal fortsætte.
- Jeg synes, det er på sin plads, at der bliver et politisk indgreb, fordi på et tidspunkt er der en ende på deres strejkekasse, så de kan lige så godt gøre det nu, mener Dorte Nørlev.
Også Elin Tretow-Loof ser et indgreb for sig.
- Det er vel den eneste løsning, når parterne ikke kan blive enige.
Men at skride til et politisk indgreb er ifølge Poul Jensen at gå for vidt.
- Vi har vores faglige system her i Danmark, og det skal have lov til at fungere uden indblanding, mener han.
Konflikten i hårdknude
Konflikten er lige nu i hårdknude, og til august udvides strejken yderligere.
Anders Kühnau, der er socialdemokratisk regionsformand i Region Midt og chefforhandler for regionerne, afventer lige nu, at sygeplejerskerne vender tilbage med det, han kalder 'realistiske bud' på en overenskomst, da to aftaler er blevet stemt ned af sygeplejerskerne.
- Lige nu har vi brug for et meget konkret og realistisk bud fra sygeplejerskerne på, hvordan vi kommer videre. Ellers tror jeg, det bliver meget svært at tro på, vi kan komme videre ved forhandlingsbordet.
Hos sygeplejerskerne er der undren over, at regionerne ikke kan komme sygeplejerskerne i møde med en bedre løn.
- Det er svært at forstå i 2021, at man kan have en tjenestemandsreform, der aflønner efter køn og ikke efter ansvar og kompetencer, siger Maria Greve Svendsen fra Dansk Sygeplejeråd, som samtidig appellerer til, at regionerne og politikere griber til handling.
Hos regionerne afventer man, at sygeplejerskerne vender tilbage til forhandlingsbordet.
- Vi har ikke fået en henvendelse om dialog efter sidste afstemning, men vi er klar til at tage den, så snart sygeplejerskerne er. Men lige nu har jeg rigtig svært ved at se, hvordan vi kommer videre herfra, siger Anders Kühnau.
