I dag begraves de – nu vil Jacob ælte skrottede vindmøllevinger ind i mursten
Lokalt teglværk er langt fremme med udviklingen af en mursten, som vil løse et miljøproblem for vindmølleindustrien og et CO2-problem for dem, der skal bygge nyt eller bygge om.
I mere end et år har Jacob Hallum Bendtsen arbejdet på en oplagt idé: At lave vindmøllevinger om til mursten.
Mursten er det næstmest CO2-belastende byggemateriale – efter beton. Men ifølge Jacob Hallum Bendtsen, som arbejder for Gråsten Teglværk, kan glasfiber fra skrottede vindmøller æltes i mursten, så der spares helt op mod 30 procent CO2 i produktionen.
Leder efter perfekt formel
Processen er enkel: Vindmøllevingerne skæres op og sendes gennem en kværn, som rasper vingerne til små strimler, der kan æltes i det ler, der brændes til mursten.
Gråsten Teglværk har selv skudt tre millioner kroner i et forskningsprojekt, som de i 2023 fik ni millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden til. Pengene bruges at teste og forske i, hvordan man opnår den bedste blanding af ler og glasfiber.
Forskningen foregår i samarbejde med blandt andre Institut for Geoscience på Aarhus Universitet og Instituttet for kemi og biovidenskab samt Instituttet for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet.
- I Aarhus ved de alt om ler, og i Aalborg er de eksperter i glasfibre og bæredygtigt byggeri, fortæller Jacob Hallum Bendtsen som er projektleder for projektet, der går under navnet ReMaBrick.
Det vil jo være fantastisk, hvis vi kan nøjes med at brænde mursten med 800 grader i stedet for de 1000 grader, vi brænder dem med i dag. Det sparer rigtig meget biogas.
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Vingeaffald giver større styrke
- Det, vi er i gang med, er at lave forsøg, hvor vi tester holdbarheden, når vi fylder 10, 20, 30 og 40 procent glasfiber i, så vi kan undersøge, hvad der er mest optimalt til processen, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
Indtil videre har forsøgene vist, at der kan skabes en mursten med bedre brudstyrke, når der fyldes 40 procent glasfiber i, og stenen brændes ved 800 i stedet for de normale 1.000 graders varme.
- Det vil jo være fantastisk, hvis vi kan nøjes med at brænde mursten med 800 grader i stedet for de 1.000 grader, vi brænder dem med i dag. Det sparer rigtig meget biogas, siger Jacob Hallum Bendtsen.
Eneste aber dabei er, at murstenen suger mere vand, når den er brændt ved så lav temperatur, og det skal der findes en løsning på, hvis den mest CO2-venlige version skal på markedet som udendørs mursten.
Løser flere problemer på én gang
At fylde vindmøllevinger i mursten er nærmest en win-win-win-win-løsning på adskillige problemer for byggeriet, miljøet og klimaet:
Glasfiberen erstatter store mængder ler, som er en knap ressource, den bidrager til lavere CO2-udledninger, og den gør mursten billigere at producere, fordi stenene kan brændes ved lavere temperaturer uden at miste styrke.
Og så er det en løsning på, hvordan man bortskaffer udtjente vindmøllevinger.
I dag graves skrottede vindmøllevinger nemlig ned på deponier flere steder i landet, fordi vingerne er nærmest umulige at genbruge.
Alene i Gerringe på Lolland ligger mere end 250 ton vindmøllevinger begravet, og med cirka 5.000 vindmøller i Danmark – hvoraf 2.500 vindmøller ifølge Spica Technology er på vej til at blive for gamle – er der udsigt til, at der skal skaffes plads til mange tusinde møllevinger i fremtiden, hvis der ikke findes en effektiv måde at genbruge dem på.
Mursten har ingen berettigelse hvis de udleder for meget CO2. Så det er virkelig vigtigt for os at få reduceret CO2 forbruget, når vi fremstiller mursten
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Skrappe krav med nye regler
Vigtigst af alt er måske CO2-besparelsen, som gavner klimaet, og løser et problem som byggeindustrien kommer til at stå med fra 1. juli 2025, hvor et nyt bygningsreglement træder i kraft.
De nye regler kræver, at fremtidigt byggeri – herunder også fremtidige renoveringer – i gennemsnit maksimalt må udlede syv kilo C02-ækvivalentrer pr kvadratmeter – mod 12 i dag. I 2029 skal udledningen ned på 5,8 CO2-ækvivalenter.
Det kræver fokus på udvikling af byggematerialer.
- Mursten har ingen berettigelse, hvis de udleder for meget CO2, så vi ikke kan komme ned under de syv kilo CO2. Så det er virkelig vigtigt for os at få reduceret CO2 forbruget, når vi fremstiller mursten, siger Jacob Hallum Bendtsen.
Al bearbejdning koster energi
Gråsten Teglværk er ikke alene om at forske i genbrug af vindmøllevinger.
Vestas meldte i foråret 2023 ud, at de har fundet en løsning, der kan opløse den stærke epoxy-lim, som er årsag til, at vindmøllevingerne ikke kan skilles ad. Dermed kan glasfiberen laves til nye vindmøllevinger. Vestas har dog ikke siden meldt nyt ud om løsningen.
Men Jacob Hallum Bendtsen er ret overbevist om, at genbrug af glasfiber i mursten er en særdeles konkurrencedygtig løsning:
- Vi bearbejder møllevingerne minimalt. Vi kunne godt skære fibrene mindre, men alle led i en bearbejdning kræver energi, og det vil vi gerne undgå, så murstenene kan blive så ”grønne” som muligt.
Jeg tror også, der er mange, der gerne vil skilte med, at de har et produkt, der er 30 procent genanvendt materiale i.
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Samtidig er epoxylimen ikke en forhindring, når møllevingerne blandes i mursten:
- Tværtimod gør det forbrændingen mere effektiv og sparer derfor biogas i produktionen, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
Teglværket har allerede næsten halveret sin CO2-udledning ved at gå fra naturgas til biogas, og håber at kunne reducere den yderligere 30-40 procent, når de nye mursten bliver sat i produktion.
Nyt newyorkerlook til mursten
At de klimavenlige mursten har synlige glasfiberstrukturer efter brænding, bekymrer ikke Jacob Hallum Bendtsen.
- Det giver et newyorkerlook, og det tror jeg, der er mange, der gerne vil have. Og jeg tror også, der er mange, der gerne vil skilte med, at de har et produkt, der er 30 procent genanvendt materiale i, siger han.