Arrangør indstillet på trafikale problemer til popstjernes koncerter
Et af verdens største navne på den musikale scene, Harry Styles, spiller i weekenden to koncerter i Horsens. Der forventes at komme op mod 60.000 gæster.
Derfor er arrangørerne bag musikoplevelserne, Horsens & Friends, også indstillet på et trafikhelvede lørdag og søndag
- Trafiklogistikken omkring Harry Styles koncerterne bliver svær. Vi forventer en ekstra transporttid på op til 90 minutter, fra du rammer Horsens’ bygrænse, og til du er fremme ved din parkeringsplads (alt efter hvor du parkerer henne), skriver arrangøren, som også kalder på tålmodighed før og efter koncerten.
Koncerterne spilles på Nordstern Arena.