18-årig stak ud med sit valg, men regeringen vil have endnu flere
En fremskrivning viser en stor mangel på faglært arbejdskraft i 2030. Regeringen vil have flere til at vælge en erhvervsuddannelse og afsætter mere end 300 millioner kroner til næste år.
Saven kører flittigt, når Josva Rosenkilde møder ind som tømrerlærling og skal få en stak træ og plader lavet til en ny skillevæg.
- Det er skønt, det er sjovt. Jeg elsker det, siger han.
Den 18-årige tømrerlærling nyder at være aktiv, kunne et håndværk og se et projekt udvikle sig, men han er ikke en af dem, der er flest af.
- Man skal turde at skille sig lidt ud og være ligeglad med, hvad alle andre tænker om en, siger han.
Et anderledes valg
Da Josva Rosenkilde gik ud af 9. klasse og skulle vælge en vej, var der kun to, der valgte en erhvervsuddannelse.
- Jeg tror måske, der er en form for socialt pres, siger han.
At tage skridtet og blive faglært synes jeg ikke, man skal holde sig tilbage på. Det kan være, at man efter ti år vil have en uddannelse mere i en anden retning. Og så kan man tage en uddannelse mere
Søren Egge Rasmussen, folketingsmedlem, Enhedslisten
Han havde selv tænkt, at han skulle være fodboldspiller. En knæskade satte en stopper for den karriere, men gang i en ny.
- Dét, at jeg har valgt at tage en erhvervsuddannelse, har givet mig en masse erfaring, udviklet mig personligt og styrket mig på mange punkter. Jeg er blevet bevidst om, hvordan det er at være arbejder ude i samfundet, siger han.
Da han ikke præcist vidste, hvad han ville, valgte han at læse en EUX, som både er en gymnasiel og erhvervsfaglig uddannelse.
- Hvis man har nogle fremtidsplaner om at læse videre til ingeniør eller arkitekt, kræver det nogle specielle fag på A-niveau, så det er den store fordel, siger Josva Rosenkilde.
Forældrene er nødt til at italesætte det over for deres børn. At de her erhverv er nøjagtigt lige så meget værd, som den gymnasiale vej er
Kenneth Fredslund Petersen, folketingsmedlem, Danmarksdemokraterne
Mangel på lærlinge
På EUC Syd i Haderslev er ansøgningstallet stagneret, men lavere end det antal elever, de har brug for.
- Der er mangel på arbejdskraft i stor stil stort set inden for alle erhverv, så vi har behov for mange flere, der vælger en erhvervsuddannelse for at sikre, at vores områdes virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for, siger Jan Kleemann, vicedirektør på EUC Syd.
I det nyeste finanslovforslag vil regeringen afsætte 311 millioner kroner til erhvervsuddannelserne i 2024 og derudover 911 millioner kroner årligt frem mod 2030.
Jeg synes, der er nogle meget store problemer på det her område, fordi erhvervsuddannelserne helt generelt er blevet nedprioriteret. Til gengæld så har et flertal jo favoriseret nogle helt andre uddannelser
Peter Kofod, folketingsmedlem, Dansk Folkeparti
På EUC Syd vil de gerne have tilført flere penge nu, hvor de har brug for at optimere undervisningslokalerne og efteruddanne lærerne, så det hele følger med de nye forventninger til blandt andet klima.
- Frygten er, at tilgangen til erhvervsuddannelserne bliver mindre og mindre, og vi må lukke uddannelser ned, så vi ikke har udbuddet lokalt, siger Jan Kleemann.
Sådan mener Folketingspolitikere, at flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse
Søren Egge Rasmussen
Søren Egge Rasmussen
Der mangler viden om erhvervsuddannelserne i folkeskolen, mener Søren Egge Rasmussen, der er folketingsmedlem for Enhedslisten i Sydjyllands Storkreds.
- Jeg synes, der skal meget mere respekt om de over 100 fag, man kan vælge i mellem. Og at der faktisk er så meget at vælge imellem. Der bliver ikke oplyst nok om, at det at tage en faglig uddannelse er sådan set noget, som man skal overveje, når man går i folkeskole, siger han.
Han er selv uddannet tømrer og senere økologisk landmand og mener, at en erhvervsuddannelses faglige retning ikke burde afskrække nogen fra erhvervsuddannelserne.
- At tage skridtet og blive faglært synes jeg ikke, man skal holde sig tilbage på. Det kan være, at man efter ti år, vil have en uddannelse mere i en anden retning. Ligesom jeg selv fandt ud af, at jeg ville. Og så kan man tage en uddannelse mere, siger Søren Egge Rasmussen.
Peter Kofod
Peter Kofod
For Peter Kofod, der er valgt ind i Folketinget i Sydjyllands Storkreds for Dansk Folkeparti, er det prioriteringerne i det danske uddannelsessystem, der har været forkert.
- Jeg synes, der er nogle meget store problemer på det her område, fordi erhvervsuddannelserne helt generelt er blevet nedprioriteret. Til gengæld har et flertal favoriseret nogle helt andre uddannelser, siger han.
Blandt andet peger han på, at længere videregående uddannelser i universitetsbyerne har taget ressourcer fra erhvervsskolerne i de mindre byer.
- Jeg kunne godt ønske mig, at nogle af de mange penge, man for eksempel bruger på kandidatstuderende, som er nogle af dem, der får de allerhøjeste indtægter henover et helt liv, må folk (de studerende, red.) låne sig til. Så vil vi i stedet gerne styrke dem, der laver håndens arbejde og bygger vores samfund op, siger Peter Kofod.
Anders Kronborg
Anders Kronborg
Det er allerede i folkeskolen, at erhvervsuddannelserne mangler opbakning, mener Anders Kronborg, der er valgt ind som folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds.
- Da jeg selv skulle vælge ungdomsuddannelse, oplevede jeg, at vejlederne ofte italesætter, at hvis man får høje karakterer, så skal man gå gymnasievejen. Det handler om at få ændret et mindset og fortælle om de kvaliteter, der ligger i en erhvervsuddannelse, siger han.
Udover den økonomiske indsprøjtning, som erhvervsuddannelserne kan se frem til at få fra 2024, vil han også have håndværket mere frem i folkeskolen.
- Grundskolen er blevet alt, alt for boglig. Vores elever bliver ikke præsenteret for de praktiske fag. Da jeg gik i skole, var der eksempelvis metalsløjd, hvor vi kunne skrue i en gokart. Nu er der ikke særlig meget af det, siger han.
- Vi skal simpelthen have præsenteret vores unge mennesker for flere praktiske fag, flere praktikforløb, så de også kan opleve herligheden ved at gå til hånde, siger Anders Kronborg.
Kenneth Fredslund Petersen
Kenneth Fredslund Petersen
Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne i Sydjyllands Storkreds Kenneth Fredslund Petersen mener ikke, at politikerne kan løse udfordringen med mangel på faglærte i Danmark alene med penge.
- Jeg er overbevist om, at pengene vil kunne hjælpe, men om det kan hjælpe på erhvervsuddannelsernes image i sig selv, det kan jeg være lidt i tvivl om, siger han.
Dels peger han på, at der mangler kendskab til erhvervsuddannelserne på folkeskoleniveau og en respekt for fagene, men derudover gælder det også om tonen i hjemmene, der skal ændres, inden der for alvor sker forandringer.
- Jeg tror, lige så meget det er forældrene, der er nødt til at italesætte det over for deres børn. At de her erhverv er nøjagtigt lige så meget værd, som den gymnasiale vej er, siger Kenneth Fredslund Petersen.
Det rigtige match
Også på erhvervsskolen Learnmark Horsens mærker de brancher, der har brug for flere lærlinge, hvor andre brancher er mættet, som tømrerfaget er.
- I struktørfaget er der meget mangel på lærlinge, og de ser en stor udfordring med at rekruttere og finde de unge mennesker, siger Kim Sundall, lærepladskonsulent.
Grundskolen er blevet alt, alt for boglig
Anders Kronborg, folketingsmedlem, Socialdemokratiet
Skolen viser eleverne, hvilke muligheder de har, så de kan vælge en retning, der interesserer dem, og hvor der er brug for dem.
- På grundforløb et er de ude at besøge alle uddannelserne, hvor de har otte dage på hver, og der finder man ud af, at der måske er nogen, vi kan skubbe over i den retning, hvor der faktisk er behov og stor mangel på lærlinge, siger han.
Lærlingene er vigtige for virksomhederne, fordi det er deres måde at sikre, at de har arbejdskraft i fremtiden.
Drømme og stolthed
Josva Rosenkilde elsker sit håndværk og vil gerne vise, at en erhvervsuddannelse kræver viden og kunnen.
- Det at kunne noget med hænderne, det er der en stolthed i. Det er noget, man altid kan bruge. Jeg har ikke fortrudt det på noget tidspunkt, siger han.
Han er halvvejs i sin uddannelse og har lige nu fuld fokus på den. Det ændrer ikke på, at der er plads til at drømme om fremtiden.
- Jeg har en lille drøm om, at jeg gerne vil bygge mit eget hus engang i fremtiden, blive udlært svend og blive så god en tømrer som overhovedet muligt, siger han.
