Pensionerede fængselsbetjente er bekymrede for museums fremtid
I år fejrer fængselsmuseet i Møgelkær 20 års jubilæum. Det bliver måske det sidste, for de mangler frivillige kræfter, der kan holde liv i historien.
De har historier om, hvordan de har hygget sig, sat sig i respekt og været med på udgang - og det er bare en brøkdel.
Tage Pedersen og Vagn Nedergaard er pensionerede fængselsbetjente og levende historiefortællere. Derfor gør de sig også godt på fængselsmuseet i Møgelkær. Det har de nu gjort i 20 år.
- Vi er lidt stolte af, at vi har kunnet drive det her museum i de år, siger Vagn Nedergaard.
De har begge arbejdet på det åbne fængsel i Møgelkær, er begge frivillige på museet, og har begge rundet 80 år. Alderen lagt sammen med, at de er de sidste frivillige tilbage har skabt bekymring for museets fremtid.
Frafald blandt frivillige
Til at begynde med var de en flok på i hvert fald syv, der tidligere havde arbejdet på statsfængslet, og som fik hele museet op at stå.
- Det begyndte vel egentlig med, at inspektøren og den daværende forvalter samlede nogle ting sammen. Vi siger populært, at de fandt ud af, de så fik beskidte fingre, og det kunne de ikke lide, så de uddelegerede til os, fortæller 83-årige Tage Pedersen.
Det første objekt står stadig på museet. En låge til et pengeskab, hvor der blev stjålet 83.000 kroner - og så endda på et kontor inde på Fængslet.
Mange af deres kollegaer hjalp til, men nu er de ikke mange tilbage.
- Vi er kun to og en halv tilbage, og hvad sker der så? Når man er i den alder, sidder man yderst på bænken. Det kan hurtigt komme, at vi ikke kan mere, og det er egentlig det, der er bekymringen, som vi gerne vil have styr på, siger Tage Pedersen.
På med charmen
For at redde historien, der går tilbage til 1939, har de to tidligere fængselsbetjente haft skruet op for charmen i forsøget på at finde nye kræfter.
- Vi har forsøgt at overtale tidligere kolleger og nuværende tjenestegørende personale, om de kunne være interesserede i at være med til at drive museet, og det har ikke kunne lykkes, siger Vagn Nedergaard.
De bor til leje hos uddannelsescentret på Møgelkær, der står for alle udgifterne hertil, men skal der skiftes en pære eller repareres en montre, så står de selv for det på museet. Det gør det sværere at sælge idéen om at blive frivillig på museet.
- Det fremmer jo ikke sagen, at man selv skal dække de udgifter, der er forbundet med det, siger Vagn Nedergaard.
Manglen på nye frivillige har medført, at museet ikke længere holder åbent hver onsdag formiddag, men i stedet efter aftale.
- Vi får tit spørgsmål om, om folk må komme herned, og de kan bare finde vores telefonnummer, så stiller vi op, siger Tage Pedersen.
Dem er der mange af. Flere end 500 besøgende lægger vejen forbi museet årligt.
Lokalhistorie
Det er ikke sikkert, museet lever 20 år mere, men de ikke færdige med at holde døren op til forhistorien.
- Så længe helbredet er godt, og vi begge stadig har interessen, siger Vagn Nedergaard om fremtidsudsigterne for museet.
De håber på, at museet kan blive ved med at eksistere, og hvis ikke de selv kan varetage stedet, så håber de, genstandene forbliver i lokalområdet.