Her bliver unge bekræftet i, at der er en plads til alle

Der var blandt andet praktikpladser med dyr.
Udgivet

Det er ikke alle unge, der har det bedst med at tage en uddannelse først og så finde et arbejde. I Hedensted forsøger de at hjælpe dem, der har brug for at prøve noget af inden.

Det er uden tvivl den firbenede hyrdehund, der stjæler opmærksomheden hos 19-årige Laura Gødvad Petersen og 20-årige Lucas Emil Hansen.

De er sammen med Den Forberedende Grunduddannelse i Hedensted taget til "omvendt uddannelsesmesse", hvor de kan blive klogere på, om de for eksempel skal arbejde med dyr eller maskiner.

- Jeg synes faktisk, det er en god ide. Hvis man ikke ved, hvad man har lyst til med sit liv, så kan man komme ud og se de her ting, og så kan man begynde at tænke over, hvad man gerne vil, siger Lucas Emil Hansen.

Lucas Emil Hansen, Marcus Vallentin Bach og Laura Gødvad Petersen ville gerne blive klogere på, hvilke jobumuligheder de har. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

De er begge lige begyndt på den forberedende grunduddannelse, hvor de skal gennemføre deres 9. klasse, og det er i den forbindelse, de får muligheden for at blive klogere på, hvilke muligheder der venter dem bagefter.

- Jeg er kommet for at få et indblik i, hvad man egentlig kan være, siger Laura Gødvad Petersen, der godt kunne mærke nervøsiteten i begyndelsen af dagen.

Mange muligheder

Til den omvendte uddannelsesmesse handler det i første omgang ikke om at finde ud af, hvilken uddannelse man vil tage, men om hvilke jobmuligheder der findes.

Derfor stiller forskellige lokale virksomheder op med praktikker og praktisk arbejde, så de unge kan komme ud og få lov til at prøve noget forskelligt af.

- Vi har alt, alt, alt for mange unge, der bliver tabt på vejen igennem et uddannelsessystem, og rigtig mange af dem ved ikke, hvad de gerne vil. Mange af dem ved heller ikke, at de har en masse kompetencer, og det finder de ud af, når de kommer ud i en virksomhed, siger Pia Hermanstad, chef for Ungeenheden i Hedensted kommune.

Pia Hermanstad kan mærke stor forskel på, når en ung har været ude i arbejde. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Det er derfor, de har vendt messen på hovedet og ladet virksomhederne komme på besøg og ikke uddannelsesinstitutionerne.

- Jeg kan se, at det at komme ud på arbejdsmarkedet, gør en forskel for de unge - de får en identitet. Det kan være unge, der er blevet mobbet i skolen, det kan være unge, der ikke har været gode til dansk og matematik. Lige pludselig ser jeg dem ude i gadebilledet, hvor de har fået arbejdstøj på, og så er det bare nogle helt andre unge med en meget rank ryg, fordi nu har de bevist, at de kan noget, siger hun.

Uddannelser uden matematik

Til uddannelsesmessen kunne Laura Gødvad Petersen og Lucas Emil Hansen besøge alt fra genbrugsbutikker til efterskoler.

- Jeg har rigtig mange ideer om, hvad jeg gerne vil, men der er meget, som sætter en stopper for, hvad jeg kan, siger Lucas Emil Hansen.

Eleverne havde alle fået udleveret et stykke papir med spørgsmål, så snakken kunne glide lettere. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han har aldrig været glad for faget matematik, og det er derfor ikke dér, han har sin spidskompetencer.

- Matematik har været rigtig svært for mig, så det er rart for mig at vide, at der er uddannelser, hvor jeg ikke behøver være god til matematik. At det er nok, så længe jeg kan skrive og læse, siger han.

En ansøgning eller to

Efter et par timer på messen er der stadig ikke nogle virksomheder, der har kunnet hamle helt op med den firbenede hyrdehund, Laura Gødvad Petersen og Lucas Emil Hansen mødte i starten.

De har fået mange inputs og snakke, og nu er det tid til at mærke efter.

- Jeg skal bruge lidt længere tid på at undersøge, hvad man kan de forskellige steder, inden jeg søger. Og så har jeg planer om at gøre min FGU færdig, så jeg kan få min 9. klasse, siger Lucas Emil Hansen.

Også Laura Gødvad Petersen er klar til at se nærmere på de forskellige virksomheder.

- Det kunne måske godt være noget med pedelopgaverne på en efterskole, siger hun.

Den omvendte uddannelsesmesse er blevet afholdt to gange i år, hvor flere hundrede unge mennesker har været forbi.

Kraftigt snefald får lastbiler til at skride ud

Foto: Presse-foto.dk
Udgivet

Et snevejrsbælte ligger lige nu over Syddanmark og gør det svært for lastbiler at komme op ad bakkerne flere steder.

Der er blandt andet problemer på rute 28 fra Vejle mod Billund og på Bredstenvej mellem Skibet og Bredsten, skriver DR P4 Trafik.

På rute 30 mellem Uhe og Billund holder flere lastbiler og biler på kryds og tværs og blokerer Billundvej, lyder det.

Også i Vejle By er der udfordringer på grund af snefaldet. Derfor melder mediet om kø på Horsensvej og Fredericiavej.

Nedsat sigtbarhed

Så kør forsigtigt!

I skrivende stund er der et bælte af sne fra Esbjerg til Vejle, hvor der er meldinger om forringet sigtbarhed, skriver TV 2 Vejret.

Et kraftigt snefald giver ikke bare glatte veje. Det giver også nedsat sigtbarhed. Foto: Carsten Kvist / Privatfoto

Først ni år efter ulovlig handling, sker der noget: - Jeg føler mig til grin

Foto: Silas Lilliecrona
Udgivet

I 2015 blev et fredet dige fjernet ulovligt i Taps. Lene Visbech Andersen har kæmpet for at få det reetableret lige siden, men hendes tålmodighed er blevet sat på prøve mange gange.

Kun én kilometer fra Lene Visbech Andersens bopæl blev et 229 meter fredet dige ulovligt fjernet i 2015.

Det fik hende til at anmelde det til Kolding Kommune, og det blev begyndelsen på en sag, der stadig kører den dag i dag.

- Jeg synes, det er fuldstændigt absurd. Det er ikke rimeligt, at det skal tage så lang tid, når man tænker på, at der er foregået noget ulovligt, siger hun.

I januar 2024 var arbejdet med diget i Taps ikke begyndt endnu. Den røde linje viser, hvor diget lå, før det blev fjernet i 2015. Foto: Frank Blauenfeldt | Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Kolding Kommune tog sagen op, og i 2016 meddelte de lodsejeren, at han havde fjernet et fredet dige, og at han skulle få det genopført. Det skete ikke, og sagen overgik til Slots- og Kulturstyrelsen i 2018.

Lodssejeren:

TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han har ikke ønsket at udtale sig.

I et svar til Kolding Kommune i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:

  • Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.

  • Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.

  • Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.

I dag ligger sagen stadig hos Slots- og Kulturstyrelsen, der senest har skubbet fristen i august 2024, hvor de besluttede at reetablering af diget skal ske inden den 1. september 2025.

Til den tid er der gået ti år siden sagens begyndelse.

Lodsejeren har gennem ni år fået flere påbud om, at han skulle reetablere diget. Samtidig har han fået udskudt fristen flere gange.

Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år

Lene Visbech Andersen

Sager som disse strækker sig ofte over mange år

TV SYD har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om, hvorfor det tager flere år at få reetableret diget.

De er ikke vendt tilbage med et svar, men henviser i stedet til et skriftligt svar, de gav TV SYD i oktober 2024.

Her skrev styrelsen, at sager om fjernede diger ofte har et langt sagsforløb, fordi at ejer skal have mulighed for at søge om dispensation, inden Slots- og Kulturstyrelsen kan tage stilling til, om der i sagen skal træffes afgørelse med påbud om at genopføre diget.

Det frustrerer Lene Visbech Andersen, og hun forstår ikke, at det kan tage flere påbud og mange år at få genetableret et dige, der i første omgang blev fjernet ulovligt.

- Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år, siger Lene Visbech Andersen.

Du har kæmpet med det her i ni år. Hvorfor er det så vigtigt for dig?

- Vores landbrug bliver større og større, fordi vi fjerner læhegn og diger i store mængder, og jeg tænker på hvor mange leve- og bosteder, der er forsvundet til vores fugle, insekter og padder, siger hun.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Lene kæmper videre for naturens skyld

Diger er vurderet til at have kulturhistorisk værdi, fordi de ifølge Slots- og Kulturstyrelsen viser Danmarks historie gennem 2.000 år. I gammel tid blev digerne blandt andet brugt til at adskille ejendomme, mark og vej.

For Lene Visbech Andersen har de betydning for det dyreliv, som hun kan se forsvinder år for år. Hun har derfor selv plantet 27.500 træer i sin baghave.

Lene Visbech Andersen står i den skov, hun selv har plantet Foto: Silas Lilliecrona

- Jeg synes, politikerne sover i timen, de snakker og snakker om biodiversitet og klimaændringer, og der sker bare ikke noget, siger hun.

Kan du ikke være ligeglad? Det skader jo ikke nogen mennesker, at diget er blevet fjernet?

- Det skader da, at der bliver fjernet så mange leve- og bosteder for insekter og fugle. Vi kan ikke undvære dem. Vi mennesker dør, hvis vi intet dyreliv har til sidst, siger hun.

TV SYD fortalte sidst historien i januar 2024, hvor arbejdet med at genetablere diget endnu ikke var begyndt. Men her i november er der kommet lidt skub i projektet.

Det begyndende arbejde kan ses på billedet herunder.

Reetableringen af diget i Taps er startet efter ni år. Ifølge Lene Visbech Andersen er diget ikke på størrelse med det, der blev fjernet i 2015. Foto: Silas Lilliecrona

Det imponerer dog ikke Lene Visbech Andersen, der stadig er i tvivl, om det nogensinde kommer til at ligne sig selv igen.

Hun håber dog, at det er den sidste dispensation, lodsejeren kan få.

- Jeg må indrømme, at det ikke ville undre mig, hvis der går yderligere nogle år, før det er på plads. Jeg hænger på. Det er simpelthen blevet en principsag for mig nu, siger hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com