Hans fik en alvorlig overraskelse, da han gik på efterløn

Hans Chresten Rye fik sig en alvorlig overraskelse, da han trak sig fra arbejdsmarkedet for seks år siden. Ensomhed drev ham ud i depression og misbrug. Nu vil han gerne bidrage til forskning i, om fælleslæsning kan hjælpe mænd i overgangsfasen mellem arbejdsliv og pension. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der venter ofte en ubehagelig overraskelse i form af ensomhed og meningsløshed, når mænd går på pension. Nu undersøger forskere, om fælleslæsning kan hjælpe mænd i 65-75-års alderen til et bedre og sundere liv.

- Jeg dør langsomt af at gå her, det gør jeg.

Hans Chresten Rye kigger roligt gennem brilleglassene. Intet i den tidligere misbrugsvejleders ansigt afslører, at en stikkende følelse af meningsløshed gemmer sig bag pandelappen.

Dér har den luret lige siden han valgte at gå på efterløn for seks år siden. En beslutning, der bød på en alvorlig overraskelse: Ensomheden.

Jeg befandt mig pludselig i et tomrum. Jeg havde troet, jeg skulle ud at rejse og lave en hel masse ting for mig selv – men i stedet gik jeg bare rundt om mig selv, og kunne ikke finde ud af det.

Hans Chresten Rye, pensionist, Løsning

- Jeg boede alene på det tidspunkt. Havde ingen kone og kæreste, så jeg var alene, og det overraskede mig totalt, siger Hans Chresten Rye.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

Overvældet af ensomhed

Da Hans Chresten Rye trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, havde han ikke forventet, at følelsen af ensomhed og meningsløshed ville være så overvældende.

- Jeg befandt mig pludselig i et tomrum. Jeg havde troet, jeg skulle ud at rejse og lave en hel masse ting for mig selv – men i stedet gik jeg bare rundt om mig selv, og kunne ikke finde ud af det.

For Hans Chresten Rye blev starten på livet efter arbejdsmarkedet også begyndelsen til et alvorligt tilbagefald til et gammelt alkoholmisbrug, som ellers var overstået 18 år tidligere.

- Det var et stort nederlag, siger den 66-årige folkepensionist med fortrydelse i stemmen.

Misbrug kom ikke alene

For Hans Chresten Rye kom alkoholmisbruget ikke alene. Det fulgte i kølvandet på en alvorlig depression, som endte i indlæggelse.

- Jeg havde blackouts adskillige gange, men da de havde gjort mig ædru på sygehuset, sendte de mig bare hjem, og så kunne jeg drikke videre. Men til sidst endte jeg på psykiatrisk afdeling, og derfra blev jeg sendt på forsorgshjem.

Mænd er simpelthen mindre forberedte på den tilværelse, der venter, når de trækker sig fra arbejdsmarkedet.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

På forsorgshjemmet blev han igen hjulpet ud af alkoholmisbruget. Men følelsen af ensomhed er der stadig.

Mænd er ikke forberedte

Ensomhed er ifølge forskere ved Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet en hyppig følgesvend, når mænd går på pension.

- Mænd er simpelthen mindre forberedte på den tilværelse, der venter, når de trækker sig fra arbejdsmarkedet, fortæller Anna Paldam Folker, som er forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Hun bekræfter dermed nøjagtig den følelse, som Hans Chresten Rye stadig går rundt med i dag – seks år efter, han gik på efterløn og ét år efter, han nåede pensionsalderen.

Jeg dør langsomt

Hans Chresten Rye går lange ture med sin hund hver dag. Ellers går tiden derhjemme. Han savner ligestillede at tale med, og håber at litteratur kan give indhold i livet. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Efter nogle turbulente år med depression og misbrug er Hans Chresten Rye igen på ret spor i livet.

- Det skyldes for det første, at jeg har mødt Jytte, og at jeg har en at være sammen med. Jeg har nu en at være noget for, og det har hjulpet utroligt meget, siger Hans Chresten Rye med et smil.

Jeg dør langsomt af at gå her, det gør jeg. Jeg går mest rundt herhjemme og går ture med hunden, og så sker der såmænd ikke så meget mere.

Hans Chresten Rye, pensionist, Løsning

Hans Chresten Rye bor nu sammen med Jytte Pedersen, og de har brugt de sidste par år på at sætte deres fælles bolig i stand.

Alligevel nager følelsen af ensomhed og mangel på indhold i tilværelsen stadig den 66-årige pensionist.

- Jeg dør langsomt af at gå her, det gør jeg. Jeg går mest rundt herhjemme og går ture med hunden, og så sker der såmænd ikke så meget mere, fortæller Hans Chresten Rye.

Kunne jeg bare få en fjerdedel af det jeg havde

Den fortsatte følelse af ensomhed og manglen på kolleger i det daglige er årsag til, at Hans Chresten Rye spidsede ører, da TV SYD i august bragte et indslag i TV om det forskningsprojekt, som forskere på Syddansk Universitet er i gang med.

Projektet ”Læs som mand” undersøger, om såkaldt ”guidet fælleslæsning” kan hjælpe mænd, som befinder sig i den tidlige pensionsalder.

- Jeg vil gerne have noget mere indhold. Da jeg arbejdede, var der masser af indhold. Jeg var altid i gang, og kunne jeg bare få en fjerdedel af det, jeg havde en gang, ville det være dejligt, siger Hans Chresten Rye.

Jeg vil gerne have noget mere indhold. Da jeg arbejdede, var der masser af indhold. Jeg var altid i gang, og kunne jeg bare få en fjerdedel af det, jeg havde en gang, ville det være dejligt.

Hans Chresten Rye, pensionist, Løsning

Søger flere mænd

Håbet om mere indhold er grunden til, at Hans Chresten Rye har meldt sig til den workshop, som Syddansk Universitet holder i Kolding den 8. september.

Workshoppen skal give mænd en smagsprøve på, hvordan guidet fælleslæsning fungerer i praksis – og forhåbentlig få flere mænd til at melde sig til læsegrupper, som forskerne kan følge.

- Vi har allerede fået en del tilmeldinger til workshoppen, men vi håber meget, at der er endnu flere mænd, der har lyst til at melde sig, og måske bidrage til den forskning, vi har i gang, siger Ph.d.-studerende, Mette Marie Kristensen.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

Man behøver ikke være læser

Målet med forskningen er at undersøge, om fælles højtlæsning og samtale om litterære tekster kan hjælpe mænd til at få det bedre – og måske endda til et bedre fysisk helbred.

- Forskning peger i retning af, at mænd, som oplever, de har et bedre mentalt helbred, også har et bedre fysisk helbred, og vi håber at kunne afdække, om fælleslæsning kan være med til at give mænd en oplevelse af mere mening i tilværelsen, siger Anna Paldam Folker.

Litteraturen giver dig en oplevelse af, at du ikke er alene. Både når du læser alene og sammen med andre.

Peter Simonsen, professor i litteratur, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

Professor i litteratur ved Insitut for Kulturvidenskaber, Peter Simonsen, leder de guidede fælleslæsninger.

Han fortæller, at de mænd, der deltager i læsegrupperne alle har været begejstrede.

- Litteraturen giver dig en oplevelse af, at du ikke er alene. Både når du læser alene og sammen med andre, siger Peter Simonsen.

Han understreger, at man ikke behøver at være læser for at melde sig.

Tværtimod, så er forskerne meget interesserede i at forske i, hvordan læsning påvirker mænd, som ikke i forvejen er de store læsere.

Når jeg kan samle mod til at melde mig, så kan andre også.

Hans Chresten Rye, pensionist, Løsning

Glæder sig

Tilbage i Løsning glæder Hans Chresten Rye sig til at mødes med andre mænd, som også oplever, at det har været svært at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

- Når jeg kan samle mod til at melde mig, så kan andre også, siger Hans Chresten Rye med et smil.

Efter åbent brev fra medarbejdere - nu er det besluttet, hvad der skal ske i sag om dårlig arbejdsmiljø

Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

Medlemmerne af Fanø Kommunes økonomi- og planudvalg mødtes onsdag for at drøfte et åbent brev fra medarbejderne på rådhuset.

Medlemmerne af økonomi- og planudvalget på Fanø Kommune var onsdag aften samlet ekstraordinært.

Det sker efter, at flere medarbejdere på rådhuset på Fanø i begyndelsen af måneden sendte et åbent brev stilet byrådet, hvor man udtrykte utilfredshed over arbejdsmiljøet på rådhuset, som man følte blev negativt påvirket på grund

- Vi har desværre, senest i forbindelse med budgetforliget 2025, oplevet, hvad det vil sige at være ansatte i en organisation med en politisk ledelse, som ikke respekterer, hvordan rollefordelingen i en kommune bør være, lød det i det åbne brev.

På dagens møde blev medlemmerne af økonomi- og planudvalget enige om at gå i dialog med medarbejdernes repræsentanter. Det fortæller borgmester Frank Jensen (RV) efter mødet.

- Vi er enige om at følge op på deres henvendelse, og der tages dialog med hovedmed (kommunens hovedmedarbejderudvalg red.) om nødvendige præciseringer i personalepolitikken, fortæller han og understreger, at man tager henvendelsen fra medarbejderne meget alvorligt.

Hurtigst muligt

Sagen kom for alvor frem i lyset 1. oktober, da en medarbejder kunne læse i medierne, at hans stilling blev nedlagt. Det skete i forbindelse med, at et flertal i byrådet var blevet enige om budgettet for 2025-2028.

Han fortalte efterfølgende, hvordan han de følgende dage følte ubehag over, hvordan forligspartierne forklarede nedlæggelsen.

- Jeg finder det urimeligt og problematisk, at jeg flere dage i træk kan læse evalueringer af mit arbejde i al offentlighed, sagde han dengang.

Det vides endnu ikke, hvornår man skal mødes med hovedmedarbejderudvalget, men ifølge borgmester Frank Jensen bliver det "hurtigst muligt".

Han kæmper for at bryde tabu efter selv at have været syg

August Skovgaard er i dag kræftfri. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Den 26. oktober har de sidste fire år været en dag, som står meget klart i August Skovgaards erindring.

For fire år siden kunne August Skovgaard mærke en unaturlig kugle på sin ene testikel.

Derfor opsøgte han sin læge, og svaret kom præcis den 26. oktober 2020.

- Så fik jeg at vide, at det var kræft, siger August Skovgaard.

Det var en tung besked at modtage.

- Det var virkelig en hård omgang. Jeg var i choktilstand og var bare nødt til at tage tingene en dag ad gangen, siger August Skovgaard.

August Skovgaard var syg i fire måneder, hvor han blandt andet fik to operationer og kemobehandlinger.

#hvadfandensigermanlige

Knap 140 elever fra Vejle Idrætshøjskole satser på at slå rekorden, når der i uge 43 skal samles penge ind til Knæk Cancer. Eleverne har i ugens løb fokus på at bryde tabuer og tale højt om det, som mange ikke tør.

Derfor er hashtagget #hvadfandensigermanlige opstået.

Nøgletal for kræft:

  • 83 procent af alle danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i mindst et år.

  • To ud af tre danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i fem år eller mere.

De hyppigste kræftformer hos kvinder i 2022:

  • Brystkræft: 5.155

  • Lunge (inkl. luftrør): 2.693

  • Tyktarm: 1.670

  • Modermærke: 1.565

  • Anden hudkræft: 2.412

De hyppigste kræftformer hos mænd i 2022:

  • Prostata: 4.704

  • Lunge (inkl. luftrør): 2.489

  • Tyktarm: 1.526

  • Modermærke: 1.473

  • Anden hudkræft: 2.871

Kilde: Kræftens bekæmpelse

- Det er jo det helt store spørgsmål: Hvad skal man sige, når en, man kender, er syg med kræft?, siger August Skovgaard, og fortsætter:

- Man kan ikke rigtig sige noget forkert, men det er bare meget rarere, hvis folk spørger ind til det og har lyst til at lytte, i stedet for at blive berøringsangste.

Selv har August Skovgaard brugt sit netværk og sin familie til at snakke om at være syg, hvilket har hjulpet ham rigtig meget.

- Jeg har specielt haft nogle gode samtaler med min lillebror, siger August Skovgaard.

Kræftfri

I dag er August Skovgaard kræftfri.

- Lige efter, at jeg var rask, var jeg stadig meget påvirket og især bange for at blive syg igen, siger August Skovgaard, som i dag sommetider stadig kan mærke frygten for, at sygdommen vender tilbage.

- Jeg har det godt i dag, siger August Skovgaard, og fortsætter:

- Det at være syg har formet mig som person, og modgangen har givet mig noget godt med i livet. Det sætter livet i perspektiv på en god måde.

De næste 12 år skal han til kontrol for at sikre, at kræften ikke vender tilbage.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.