Frivillige vil i aktion, men udstyret kan ikke følge med
Flere og flere danskere bruger havet som en legeplads. I størstedelen af de indre danske farvande er det frivillige kræfter, der foretager redningsaktioner på havet, men de får intet for det.
Hvis motoren svigter, eller din båd går på grund i de indre danske farvande, er det med stor sandsynlighed frivillige kræfter, der kommer dig til undsætning.
Det er nemlig beredvillige, som Jimmy Hansen og hans kolleger fra Dansk Søredningsselskab i Juelsminde, der bliver kaldt ud på havet i redningsaktioner. Og det gør de med glæde.
- Det kan godt være, at folk er meget stressede, når vi kommer. Lige så snart vi kommer hen og begynder at slæbe dem ind, så falder de helt til ro. Der er altid smil, når de kommer ind til kajen, fortæller Jimmy Hansen, der er bådfører på stationen i Juelsminde.
Redningsfolk som Jimmy Hansen er der i den grad brug for. For antallet af danskere, der bruger havet rekreativt, er steget siden coronapandemien.
Ifølge tal fra Dansk Idrætsforbund har Dansk Sejlunion siden 2018 oplevet en stigning på 2.081 medlemmer. I 2021 var tallet dog endnu højere med 3.743 medlemmer. I sejlerforbundet Danske Tursejlere er medlemstallet også steget med 2.200 i samme årrække.
Det stiller store krav til både og udstyr, når de frivillige skal hjælpe havarister. I Juelsminde er de gået fra 300-400 aktioner på et år til næsten tusind.
Dansk Søredningsselskab modtager dog ikke offentlig støtte, så når det kniber med udstyret, er det foreningens 13.000 medlemmerne, der betaler prisen.
- Nu har vi heldigvis i Juelsminde fået ny båd, men vi har mange stationer, der har nogle gamle slidte både. Og det er dyrt at holde ved lige. Vi bruger rigtig mange timer på vandet. Det vil sige, der bruges også rigtig meget brændstof, fortæller bådføreren.
Ingen kære mor uden de frivillige
Dansk Søredningsselskab er en almen nyttig forening, der blev grundlagt i 2004 af en gruppe ildsjæle i Helsingør.
Dengang opdagede initiativtagerne, at der kun var hjælp at hente på havet, hvis det var folk var i livsfare. Ved motorproblemer eller grundstødning var der ingen kære mor.
I dag har foreningen 300 frivillige redere med omkring 30 mand fordelt på 13 stationer, og der er også en ny station på vej i Faxe. Alligevel er der mange på fritidssejlere, der ikke kender til foreningen.
- Hvis folk vidste, at der stort set kun er frivillige, der tager ud og redder i alle de indre danske farvande, så ville man synes, det er lidt mærkeligt, fordi i dag løser vi en kæmpe opgave for staten, og vi gør det gratis, siger Anders Lassen, der sidder i bestyrelsen i Dansk Søredningsselskab.
Ingen betaling
Mens det er frivillige, der dækker de indre danske farvande, er det Kystredningstjenesten, der regerer langs den jyske vestkyst, det nordlige Kattegat og Østersøen. Tjenesten er en del af det statslige beredskab og finansieret af det offentlige.
Når der kommer et nødkald på havet, får Dansk Søredningsselskab enten et direkte opkald fra havaristen, gennem appen Søassistancen eller også bliver de kontaktet af Joint Rescue and Coordination Center (JRCC), der en enhed i National Maritime Operationscenter i Søværnet.
De står for at koordinere redningsaktionerne på havet. I dag modtager Dansk Søredningsselskab omtrent en tredjedel af deres opgaver direkte fra JRCC, men de får ingen betaling for det.
- Havet er gået fra at være en arbejdsplads til en legeplads og et af Danmarks største rekreative område. Det afspejler den officielle struktur ikke. Og det er dér, vi er kommet ind som en form for korrektiv, siger Anders Lassen.
Bestyrelsesmedlemmet fortæller også, at det ikke er udsædvanligt. Ifølge ham er søredningstjenesterne i Norge, Sverige, Tyskland og England struktureret på samme måde.
De frivillige er også godt tilfreds med arbejdsfordelingen. Det vil sige, at Kystredningstjenesten har de store både ude på vestkysten, mens de frivillige træder til i indre danske farvande.
Han frygter dog, at de manglende økonomisk støtte vil sætte en stopper for de frivilliges arbejde ude på vandet.
- Vi synes bare, at vi godt kunne bruge noget hjælp specielt til materialet, fordi materialer både er den vigtigste og den største udgift, vi har. Men det er også det vigtigste, for det er sikkerhed for os og havaristerne, siger han.
TV SYD har spurgt medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen (V), hvorfor man ikke har valgt at give offentlig støtte til redningsaktioner i de indre danske farvande, når man støtter Kystredningstjenesten økonomisk. Vi forsøger at få et svar og opdaterer artiklen, hvis det lykkedes.