Motorcyklist omkommet i uheld
Haderslevvej ved Skodborg er i øjeblikket spærret, efter et alvorligt færdselsuheld.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Det var en personbil og en motorcykel, som var involveret i færdselsuheldet. Uheldet kostede motorcyklisten livet.
De pårørende er underrettet, og politiet har i øjeblikket ikke flere oplysninger i sagen.
Vejen forventes snart åben igen.
Skodborg: På Haderslevvej er vi fremme i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld mellem en motorcykel og en personbil. Motorcyklisten er afgået ved døden. Pårørende er underrettet. Vejen er pt. spærret men forventes åbnet snart. Pt. ikke flere oplysning. #Vagtchefen
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) August 2, 2024