Familien og politikere mente erstatningen var til grin - nu har justitsministeren svaret

Politiet afhørte vidner og efterlyste køretøjer i tre dage, før den unge kvinde tre dage senere meldte sig selv gennem sin far. Foto: Presse-foto.dk
Udgivet

Familien fik 35.000 kroner i erstatning, efter at John Jesper Lund døde efter at blive kørt over. Det fik familie og politikere til at kalde godtgørelsen for en hån. Nu har justitsministeren kommenteret sagen.

51-årige John Jesper Lund døde 2. december sidste år efter at være blevet kørt over af en dengang 18-årig kvinde, der efterfølgende flygtede fra stedet og først meldte sig til politiet tre dage senere.

Den efterfølgende dom lød på fire måneders betinget fængsel til den 18-årige med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Familien fortalte dengang, at de følte at straffen var for lav, og at godtgørelsen var til grin. Det faldt også politikerne Peter Kofod (DF) og Karina Lorentzen (SF) for brystet.

Sidst nævnte stillede derfor spørgsmål til Justitsminister Peter Hummelgaard (S), om han mener, at erstatningen for et tabt menneskliv er for lille, og om reglerne på området bør udvides.

Læs hele spørgsmålet

”Vil ministeren redegøre for, om han ikke mener erstatningen på 35.000 kr. for et tabt menneskeliv er for lille, og han bedes tage stilling til om 1) vi bør anerkende en bredere personafgrænsning af ofre end den, sagen er gået ud over, f.eks. pårørende og 2) om han vil igangsætte et arbejde, som skal øge erstatningerne, jf. artiklen ”Erstatning er en hån mod familie til afdød, mener politikere” fra tvsyd.dk den 4. september 2024?” Karina Lorentzen (SF)

Justitsministeren har dog ikke planer om at foreslå ændringer på området. Derudover vil han af principielle grunde ikke udtale sig om konkrete sager, der har været behandlet ved domstolene.

- I forhold til godgørelsernes størrelse mener jeg generelt, at det er væsentligt, at de tilkendte godtgørelser ikke i almindelighed opleves som urimeligt lave. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at en godtgørelse ikke ydes for et økonomisk tab. Muligheden for at tilkende godtgørelse til efterladte må altså ikke forstås sådan, at der kan sættes pris på et menneskeliv, skriver han i sit svar til Karina Lorentzen (SF).

SF undrer sig over svar

Familien til nu afdøde John Jesper Lund havde via deres bistandsadvokat bedt om cirka 126.000 kroner i erstatning. Pengene skulle dække hans mors udgifter til blandt andet begravelses og oprydning af John Jesper Lunds lejlighed.

Derudover havde de anmodet om yderligere 75.000 kroner for den psykiske smerte, moren blev påført af både at gå tre dage i uvished om, hvad der var sket, og det at miste en søn. Hun blev tilkendt 35.000 kroner.

Det betegnede både Peter Kofod (DF) og Karina Lorentzen (SF) som en hån mod familien. Justitsministeren anerkender, at en godtgørelses rimelighed er vanskelig at afgøre.

- Vurderingen af, på hvilket specifikt niveau godtgørelserne til efterladte bør ligge, for at de opleves som rimelige, er derfor også særdeles vanskelig, og selv et meget højt beløb vil typisk ikke kunne kompensere de efterladte for den sorg, de står tilbage med, skriver han.

Karina Lorentzen (SF) undrer sig over ministerens svar.

- Jeg ærgrer mig over svaret, som afviser at ændre på erstatninger. Jeg undrer mig også over, at hvis der gives erstatning for følelsesmæssige belastninger i sager, men at det ikke er tilfældet her, hvor en nær pårørende køres ned og efterlades hjælpeløs. I sager, hvor straffen er sat lav og med høj følelsesmæssig belastning, bør der kunne være en adgang til at anerkende ofrene bedre, fortæller hun.

Forsvarede græskarmester snubler på målstregen

Jens Peder Skønager fra Ribe må efter fire tidligere sejre i år nøjes med en anden plads til DM i Kæmpegræskar. Foto: Bax Lindhardt
Udgivet

Kæmpegræskar vinder DM og slår nordisk rekord i Tivoli.

Danmarks tungeste græskar er kåret. Et græskar på 1.115 kilo vinder årets DM i Kæmpegræskar i Tivoli lørdag.

Græskaret sætter samtidig nordisk rekord som det tungeste græskar målt til dato. Tidligere lød rekorden på 970,4 kilo i den seneste danske og nordiske rekord fra 2020.

Peter Holst Olsen fra Næstved vinder DM i Kæmpegræskar lørdag og slår nordisk rekord med græskar på 1115 kilo Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix

Vindergræskaret er dyrket af debutanten Peter Holst Olsen fra Næstved.

Det betyder, at den firdobbelte vinder og indehaver af den tidligere nordiske rekord, Jens Peder Skønager fra Ribe, i år blev slået på målstregen med hele 298,8 kilo græskar af den debuterende sjællænder.

- Det ærgrer mig selvfølgelig ikke selv at tage titlen igen i år, lyder det fra Jens Peder Skønager, der ender på en anden plads med et græskar på 816,2 kilo:

- Men det er utrolig velfortjent, at Peter Olsen vinder. Han har lavet ikke bare det tungeste og største græskar, men også et superflot et af slagsen.

De tunge kæmpegræskar krævede muskelkraft fra 12 mand at få på vægten. Foto: Bax Lindhardt

Tidligere vindere og rekorder

Verdensrekord:              1.246.93 kilo, Travis Gienger i 2023 fra USA.

Europarekord:                1.226.93 kilo Stefano Cutrupi i 2021 fra Italien.

Nordiskrekord:               1115,8 kilo, Peter Holst Olsen i 2024 fra Næstved

Vindere af DM i Kæmpegræskar i Tivoli

2024:             1115,8 kg      Peter Holst Olsen fra Næstved (Ny rekord)

2023              784.8 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2022              868.8 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2021              497.6 kg        Henrik Jensen fra Græsted i Nordsjælland.

2020              970.4 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2019              446.3 kg        Jens Peder Skønager fra Ribe.

2018              589.4 kg        Lasse Blach fra St. Merløse ved Ringsted

2017              485.4 kg        Jørgen Ø. Jensen, Nr. Nebel fra Varde

2016              342.0 kg        Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2015              310.6 kg        Kim Engrob Bøndergaard, fra Spjald

2014              276.2 kg        Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald

2013              210.2 kg        Nina Tin Rasmussen fra Mørke

2012              451.4 kg        Lasse og Hanne Kolding fra Slagelse

2011              288.2 kg        Ivar Lund fra Astrup ved Hjørring

2010              260.9 kg        Poul Sørensen fra Thy

2009              275.4 kg        Ludvig Ahm Krag fra Uggerby

2008              335 kg           Erik Lund, Hjørring

Kilde: Tivoli

Tager revanche i 2025

Selvom Jens Peder Skønager ikke stod øverst på sejrsskamlen i år, så har han mod på mere og vil være at finde i Tivoli igen til næste år med et kæmpegræskar - om alt går vel.

Jens Peder Skønager fra Ribe tager andenpladsen ved DM i græskar 2024. Fotoarkiv

- Nu skal jeg hjem og se på, hvor jeg kan optimere på min dyrkning. Blandt andet skal jeg sørge for lidt bedre temperaturstyring i drivhuset i det tidlige forår. Der skal nok lidt mere varme til, end der har været i år. Og så skal jeg også hjem og studere gødningsblandinger nærmere. Muligvis skal der mere kalcium i, lyder det fra ripenseren.

Linda Legaard Rosenmay fra Esbjerg, der tog niendepladsen med et græskar på 111 kilo. Foto: Bax Lindhardt
Tage Svendsen fra Vejen blev nummer seks i konkurrencen med et græskar på 311,4 kilo. Foto: Bax Lindhardt

Fra Syd- og Sønderjylland deltog udover Jens Peder Skønager fra Ribe også Tage Svendsen fra Vejen, der blev nummer seks i konkurrencen med et græskar på 311,4 kilo, og Linda Legaard Rosenmay fra Esbjerg, der tog sidstepladsen med et græskar på 111 kilo.

En kuriositet fra Samsø

I alt ni græskardyrkere fra hele landet deltog i Danmarksmesterskaberne i år.

En af dem er Merete Knudsen fra Samsø, der havde et græskar med, der vejede 710,0 kg.

Det særlige ved det græskar er, at det er dyrket på friland, og dermed ikke har været beskyttet af et drivhus, som de otte andre deltagende græskar.

Det er 17. gang, at Tivoli i København afholder DM i Kæmpegræskar.

De ni kæmpegræskar ligger i Tivoli frem til 2. november, hvorefter elefanterne i Købehavns Zoo får glæde af dem. Foto: Bax Lindhardt

Nu har ferietrafikken ramt regionen

Køen over den dansk-tyske grænse strækker sig lørdag eftermiddag over fire kilometer i sydgående retning. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Lørdag er spået til at blive den travleste rejsedag i efterårsferien. Det viser giver i dag problemer, da bilisterne, der holder i kø mod Tyskland, bliver flere og flere.

Først på eftermiddagen lørdag er køen på E45 i sydgående retning på små fire kilometer. Det giver en forlænget rejsetid på minimum en halv time.

Køen begynder ved afkørsel 76 Padborg og skyldes vejarbejde lidt syd for grænsen. Ifølge Vejdirektoratets trafikkort, så er det kun ved Padborg, at grænsetrafikken er udfordret. Der kan dog forekomme forlænget rejsetid og en smule kø, hvis bilister rejser gennem Kruså.

Vejdirektoratet anbefaler, at bilister kører efter 14.00 lørdag, hvis de vil undgå ferietrafikken travleste periode.

Foto: Vejdirektoratet

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com