Tidligere vinder bruger ekstreme metoder for at skabe landets største græskar

Jens Peder Skønager fra Øster Vedsted ved Ribe har nordisk rekord kæmpegræskar. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jens Peder Skønager har brugt måneder på at drive sit kæmpegræskar frem i et specialbygget drivhus. Lørdag middag er der DM i kæmpegræskar i Tivoli.

Jens Peder Skønager pusler ofte i sit drivhus i Øster Vedsted ved Ribe. Her bruger han mange timer særligt om foråret og sommeren. For det er her, han dyrker sine kæmpegræskar, som han drømmer om en dag kan nå en vægt på et ton.

- Det kunne være sjovt at nå 1.000 kilo. Det ville i givet fald være rekord her i Danmark og vist også i Norden, siger Jens Peder Skønager.

Små blæsere står rundt om græskaret og kører konstant. Det er for at mindske risikoen for, at det rådner. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Drivhuset er stort - 160 kvadratmeter - og er lavet af tyk, klar plastik trukket omkring nogle solide stålbuer. Han byggede det sidste år. Der er dobbeltdøre i hver ende lavet i trærammer, som med elektroniske følere selv kan åbne og lukke alt efter vindforhold og temperatur i drivhuset. 

- Jeg laver alt selv. Selvfølgelig selve dyrkningen og pasningen af planterne. Men jeg konstruerer også al elektronik, der styrer dørene og de små ventilatorer. Ja, alt hvad der er nødvendigt, siger Jens Peder Skønager og fortsætter:

- Ellers er det svært at dyrke græskar oppe i den her størrelse, da der er meget, der kan gå galt undervejs, fortæller den nu pensionerede værktøjsmager og tidligere hobbylandmand.

Jens Peder Skønager har selv bygget drivhuset i 2022. Og han har lavet alt elektronik, der kan åbne og lukke portene alt efter vejret. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Drivhuset står på marken ved Jens Peder Skønagers oldefars hjem i Øster Vedsted. Et hus han overtog for 15 år siden, hvor han solgte sin slægtsgård med hobbylandbrug nogle få kilometer væk.

Drivhuset vender ud mod den flade marsk, og når man står i det, er der direkte udsigt til marsken og Ribe Domkirke gennem dobbeltdørene. 

Her er græskarret fra tidligere på sommeren. Hele drivhuset har været fyldt med blade frem til for få dage siden. Alene bladene vejer mellem 500 og 600 kilo. Foto: privat

Bladene fjernede han for et par dage siden, fordi fredag eftermiddag skal græskarret læsses på en trailer, før han og konen lørdag morgen klokken 5 kan tage turen på tværs af landet til Tivoli i København - til DM i græskar.

Hemmeligheden bag

Ifølge Jens Peder Skønager kan alle kaste sig ud i at lave kæmpegræskar. Men man skal være indstillet på, at fra frøene kommer i potter om foråret, udplantes i drivhuset, planterne skal sorteres, de skal gødes og vandes dagligt, til vi når efterårsferien og konkurrencen finder sted. Der er massevis af timers arbejde indtil da.

Stænglen, som græskarret frem til dagen før, det er bragt til Tivoli, har modtaget næring igennem. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Det eneste, der vokser i jorden i drivhuset hos Jens Peder lige nu, er ét kæmpegræskar på en endnu ukendt vægt. Ellers er jorden helt bar - altså bortset fra den lange, tykke plantestængel som er græskarrets navlestreng og livsnerve. Det er gennem den, vand og gødning optages i planten. Græskarret får nemlig vand helt frem til fredag eftermiddag, hvor det høstes.

DM i kæmpegræskar lørdag klokken 11.30 i Tivoli

  • Den nuværende danske såvel nordiske rekord fra 2020 er på 970,4 kilo. Den står Jens Peder Skønager for.

  • Verdensrekorden er fra 2021 og er på 1.226 kilo og er sat af italieneren Stefano Cutropi ved de lokale Italienske mesterskaber.

  • Deltagerne ved DM 2023 er:

    Emil Blach-Rasmussen             Store Merløse       

    Anita Dietz                                 Årslev

    Jens Peder Skønager                Ribe                                                

    Michelle Jakobsen                     Lundby                                     

    Nanna Pedersen                         Tureby                             

    Charlotte & Klaus Ladegaard   Videbæk                         

    Henrik Jensen                              Græsted                                        

    Ole Christensen                          Skanderborg                           

    Tage Svensen                              Vejen                            

    Merete Knudsen                         Samsø                                          

- Det skal have så meget vand og næring som muligt lige til det sidste. Jeg går jo efter at vinde også i år, siger Jens Peder Skønager.

Daglig vægtøgning op mod 20 kilo

- Den sidste måned har det vokset mellem et og tre kilo om dagen. Men når den rigtigt vokser mellem begyndelsen af juni og slutningen fra juli, så øger det vægten med 20 kilo om dagen.

Alle blade er allerede fjernet omkring græskarret. De fyldte ellers det meste af drivhuset. Alene vægten på dem var ifølge Jens Peder Skønager på mellem 500 og 600 kilo.

Hvis man måler rumfanget på græskarret, kan man skønne sig til vægten på det. Jens Peder Skønager vurderer, at den ligger på mellem 700 og 800 kilo. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Her få dage før konkurrencen ved Jens Peder dog ikke, hvad græskarret vejer. Men han har en ide.

- Man måler rumfanget af græskarret. Det må sætter man ind i en tabel og kan dermed regne vægten ud - sådan cirka. Mit græskar har nok en vægt på mellem 700 og 800 kilo - alt efter hvor hult det er, fortæller Jens Peder, mens han banker på det store græskar.

Rumfanget kan fortælle noget om græskarrets vægt. Foto: Charlotte Sølvsten

- Det er nu ret fast, så måske er vægten højere, lyder det håbefuldt.

Jens Peder Skønager håber, at han vinder DM i græskar igen i år. Han tog titlen sidste år med et græskar på 868,8 kilo. Han vandt også i 2019 og 2020. Og han har både dansk og nordisk rekord med et græskar på hele 970,4 kilo. 

Jens Peder Skønagers græskar på 868,8 kilo som han vandt med i 2022. Arkiv. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

- Den rekord vil jeg altså gerne slå, og kunne jeg nå op på et ton, ville det være sjovt. Men det, tror jeg, sker ikke i år.

I 2021 deltog han ikke, fordi græskarret rådnede for ham. 

Fascination og kæmpe nørderi

For at nå så langt skal man være en ægte entusiast og noget af en nørd. Det bekræfter Jens Peder Skønager med et smil på læben midt i drivhuset, som udelukkende er bygget til at dyrke kæmpegræskar i.

- Jo, det skal man jo nok. Men jeg gør det, fordi jeg er fascineret af, at man kan tage et lillebitte frø og putte i jorden, og et halvt år efter har man et monster som det her. Det er bare fantastisk, lyder det fra vestjyden.

Jens Peder Skønager starter med otte frø, som han skærer ned til fire, inden de bliver plantet ud i drivhuset. Foto: privat

- Jeg sætter otte frø i potter i foråret. De fire bedste af dem planter jeg i drivhuset i begyndelsen af maj måned. Så kigger jeg dem an i væksten, og på et tidspunkt vælger jeg de to bedste, som får lov at vokse til og fylde hele drivhuset. Senere på sommeren tager jeg så det bedste af de to, som så får lov til at vokse sig kæmpestort. Det andet fjerner jeg, og så er der bare at håbe, at det, jeg har valgt, vil vokse sig rigtigt stort.

Græskarret bliver høstet dagen før, at det fragtes til Tivoli lørdag morgen.

I hele sæsonen skal der dagligt store mængder vand og gødning til. Tidligere benyttede Jens Peder Skønager naturlig gødning som hestemøg. Men i år bruger han kunstgødning.

For hvis man vil lege med i konkurrencen om at lave Danmarks største græskar, så skal man altså gøre lidt ekstra ud af det og forsøge sig frem.

- Jeg vander og gøder hver dag, og så tilfører jeg alt, hvad jeg kan finde på af mikronæringsstoffer. Det er bohr, mangan, zink og magnesium, som er nogle af de vigtige stoffer. Det er nemlig sådan, at det næringsstof, der er mindst af, er det, der bestemmer, hvordan de andre næringsstoffer bliver udnyttet, så det nørder jeg i.

Inden frøene overhovedet kommer i jorden, skal de også have den helt rigtige pH-værdi. Den er ifølge Jens Peder omkring 6,5.

- Det har jeg brugt lidt på at justere. Jeg har tilført kalk, fordi jorden lige her er lidt for sur. 

Efter konkurrencen går kæmpegræskar til elefanterne 

Om alle de gode tiltag igen i år vil føre til en sejr for Jens Peder Skønager, bliver afsløret i Tivoli klokken 11.30 lørdag.

Her bliver samtlige ti deltagende græskar vejet.

Når græskarrene har været udstillet i Tivoli til efter Halloween i november, så får elefanterne i Zoologisk Have dem at spise. En tanke der tiltaler Jens Peder Skønager.

- Jeg kan godt lide at tænke på, at det på en måde slutter en livscyklus for planten, ved at dyrene får dem at æde. 

DM i Kæmpegræskar i Tivoli 2022. Fotoarkiv. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Desuden får deltagerne frø fra deres græskar med hjem. Om Jens Peder vil bruge dem til næste års konkurrence - det er endnu uvist.

- Jeg er altid på jagt efter store 'modergræskar', og alt efter hvad jeg finder, så må vi se, om det bliver frø fra mit græskar i år, eller jeg køber nogle nye frø.

Et er sikkert - Jens Peder Skønager er med i kapløbet om Danmarks største kæmpegræskar til næste år også.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com