Dreng udsat for groft overfald

Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet efterlyser en ung mand, der i går overfaldt en 14-årig dreng.

En 14-årig dreng blev i går morges overfaldet, da han var på vej til sin skole i Haderslev.

Drengen kom cyklende sammen med en kammerat, da overfaldsmanden kom kørende bagfra på en knallert - eller scooter - og sparkede den 14-årige af cyklen.

Drengen blev efterfølgende behandlet på sygehuset for hjernerystelse og læsioner i hovedet.

Overfaldet skete på cykelstien fra Hammelev mod Haderslev ud for Industriområdet Melskov.

Overfaldsmanden beskrives som:

? Mand

? 15 ? 20 år

? 180-185 cm. høj og almindelig af bygning

? Iført sort styrthjelm, sort North Face jakke med hvidt logo bag på, mørke bukser, mørke sko eller sneakers og havde mørk taske på ryggen af mærket Eastpak

Han kørte på en knallert eller scooter af nyere model, men af ukendt mærke. Den var sort, muligvis med påført blåt/hvidt klistermærke

Ved du noget, hører politiet gerne fra dig. Politiet har tlf. 114.S

21-årig er sjælden verdensmester, men siger det ikke til pigerne

Antallet af medaljer på gardernes uniformer viser, hvor lang tid de har været med. Alexander Møller Larsen har været med i Vejen Garden i 13 år. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD
S
Udgivet

Mens antallet af gardere på landsplan falder, oplever verdensmestrene fra Vejen Garden stigende interesse fra nye medlemmer.

Tidligere vakte det stor respekt og tændte drengedrømmen hos små gutter, når den lokale garde trak i den fine uniform og marcherede i takt rundt i de små lokalsamfund. Lyden af musik, taktfaste skridt og klirrende medaljer fik folk til at stoppe op.

Antallet af medlemmer i en garde betyder meget, fordi det synes af mere og lyder bedre, jo flere der er. Vejen Garden fylder stadig godt i gadebilledet, når de marcherer frem. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

I dag vækker de tunge trommer og de blide fløjtelyde ikke den samme opmærksomhed, og mange korps oplever et så stort fald i medlemmer, at de har set sig nødsaget til at nedlægge deres garde.

I 2007 var der 70 garderkorps i Danmark. I 2023 var der 46. Over samme periode er antallet af medlemmer næsten halveret fra 3.399 til 1.711. Det viser de officielle årsberetninger fra Landsgardeforeningen.

I en ny programrække på TV SYD kan man komme helt tæt på garden fra den lille sydjyske stationsby Vejen. 'Vejen til VM' viser, hvordan medlemmerne i den 70 år gamle institution i byen træner hårdt og øver i månedsvis frem mod verdensmesterskaberne.

Vejen Garden går mod statistikken

I modsætning til den triste udvikling på landsplan er der hos Vejen Garden ingen slinger i geledderne, når det gælder antallet af medlemmer, og I sommer kunne den sydjyske garde føje endnu en titel til deres imponerende række af mesterskaber.

Nu kan de – udover at kalde sig femdobbelte danmarksmestre og tredobbelte europamestre – også kalde sig dobbelte verdensmestre. Og så kan de bryste sig af, at de kan fastholde deres medlemstal. De sidste mange år har Vejen Garden haft mellem 75 og 95 mænd og drenge. I dag tæller korpset 85 medlemmer, og lige nu venter flere drenge på at starte hos de nykårede verdensmestre.

Succes avler medlemmer

Landsgardeforeningen er sammenslutningen af de danske bygarder. Her er næstformand Sonja Christensen ikke i tvivl om, at de mange flotte resultater blandt andre tiltag er med til at trække medlemmer til. 

Vejen Garden

Vejen Garden kan i år fejre 70-års jubilæum.

Den succesfulde og prisvindende garde er et af tre tilbageværende garderkorps, der udelukkende er for drenge og mænd. De to andre er Horsens Garden og Roskilde Garden.

Vejen Garden har i dag lidt over 80 medlemmer i aldersspændet ni til 50 år. Gennem tiden har flere end 1.000 drenge og mænd været med.

I sommeren 2024 vandt Vejen Garden VM i disciplinerne march og koncert. Verdensmesterskabet i Rastede i Tyskland var det største nogensinde med omkring 4.000 musikere fordelt på 86 korps fra 14 nationer.

Tidligere har Vejen Garden som den eneste garde vundet DM fem gange. Det er også blevet til tre EM-trofæer.

- Der er mange unge gardere, som ser op til Vejen Garden. Det er dét niveau, man gerne vil nå op på, hvis man er garder. Og Vejen Garden tiltrækker også medlemmer fra andre byer, fortæller Sonja Christensen.

21-årige Alexander Møller Larsen har været med i Vejen Garden i 13 år. Og selvom der i starttyverne er mange andre spændende ting at give sig til end at gå rundt og spille på fløjte, så har den unge landbrugsmedarbejder fra Andst ikke i sinde at stoppe med sin fritidsinteresse.

Alexander er i gang med sit tredje ufrivillige sabbatår, fordi han ikke er kommet ind på sin uddannelse. Han arbejder som landbrugsarbejder, mens han venter. Og den verden passer ham faktisk lidt bedre end den polerede garderuniform. – Jeg er faktisk ikke til, at det er alt for fint og formelt. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Han har nogle af sine allerbedste venner i garden, og når uniformen bliver taget af, er det hele ikke længere så poleret og stift. Så er der plads til at være ung med fest og alkohol i det stærke fællesskab. Det tæller drenge i folkeskolealderen fra ni år og op til familiefædre op til 50-årsalderen.

Der bliver trænet og øvet intenst i Vejen Garden op til konkurrencer, men når der er pauser, er der plads til at hygge og være social. Og det gode sammenhold er altafgørende, fortæller Alexander. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Netop det, at de er så forskellige, styrker sammenholdet og fællesskabsfølelsen.

- Det gav mig noget, at jeg som lille dreng lærte at tale og omgås en på 45, som ikke var min familie. Det har da nok været med til at danne mig, og det er meget mangfoldiggørende, fortæller Alexander.

Ikke godt scoretrick at være garder

At det så kan give udfordringer på andre punkter at være en del af en mande- og drengegarde, for eksempel med damerne, tager landbrugsmedarbejderen med et smil. For det er de unge gardere også fælles om.

- Vi er alle sammen ret enige om, at det er bedst slet ikke at fortælle, man er garder, hvis man gerne vil score damer, siger han.

Alexander havde ingen musikalsk interesse, da han omkring 3. klasse begyndte i Vejen Garden og derfor heller ingen præferencer til instrument. Så da der blev nævnt, at de manglede fløjtespillere, slog han til. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Det hele går dog ikke op i øl og hornmusik. For det kræver sit at være en del af en garde. Og især en garde som Vejen Garden, der har ambitioner og stiller op til mesterskaber på stribe. For hvis man vil være en del af en succesfuld garde, så forpligter det, fortæller Alexander.

- Du kan ikke bare stoppe, hvis du bliver træt af det i en periode. Der er andre, der er afhængige af dig, og som forventer noget af dig. Du er en del af hele den her store maskine, som hedder garden. Alle skal bruges for, at det fungerer, og for at det lyder godt.

Særlig ordning for at fastholde de unge

Netop for at fastholde medlemmerne, når omstændighederne og prioriteringerne ændrer sig for de unge gardere, har Vejen Garden en uskreven ordning.

Hvis Alexander til vinter, som håbet, kommer ind på uddannelsen som maskinmester i Aarhus, behøver han ikke komme hver onsdag og hver weekend for at øve. Han kan nøjes med at være med til de fælles øvetimer hver anden weekend og at komme med ud at lave shows. Mod at han øver og holder sit fløjtespil ved lige derhjemme.

- Det betyder alt for mig, at jeg stadig kan være en del af garden og samtidig få den uddannelse, jeg drømmer om, fortæller Alexander.

Man bruger rigtig meget tid sammen med de andre i garden, og derfor bliver venskabet helt særligt. Især når mange har hængt ved i mange år, som det er tilfældet i Vejen Garden. Derfor ser Alexander mange af de andre medlemmer som familie. Foto: Privatfoto

Ifølge Landsgardeforeningen er det vigtigt at gøre den ekstra indsats for at fastholde de unge medlemmer. Tal fra årsberetningerne viser, at mere end halvdelen af medlemmer under 30 år er faldet fra i årene fra 2007 til 2023.

- Det betyder meget, at Vejen Garden har været så gode til at fastholde deres medlemmer i mange år. Derfor har de mange erfarne gardere, og det er både godt i forhold til at hverve nye medlemmer, men det bidrager også til en fastholdelse af de etablerede gardere, siger næstformand i Landsgardeforeningen Sonja Christensen. 

Hævede ambitioner gav verdensmesterskab

Den særlige ordning for de unge er med til, at Vejen Garden kan arbejde med den samme grundstamme i flere år. Det gjorde, at garden allerede for år tilbage satte sig for at lave et ekstraordinært program til sommerens VM.

Der blev ansat professionelle instruktører, som hævede både niveauet og ambitionerne. Og i træningslokalerne er der blevet brugt masser af timer med at finpudse hver enkelt detalje i mere end et år forud for mesterskabet.

Anstrengelserne gav som bekendt resultat. Vejen Garden stillede op i to discipliner, march og koncert og vandt dem begge. Koncertdelen blev vundet med suveræne 97 point ud af 100 mulige.

Det er sjovere at være en del af en succes, og det mærker Vejen Garden på interessen. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Ud over to trofæer til klublokalerne har VM givet en anden vigtig gevinst til Vejen Garden. Succesen er nemlig med til at trække nye medlemmer til den sydjyske garde.

Leder af Vejen Garden, Jørgen Schmidt, fortæller, at de nykårede verdensmestre har oplevet stor interesse fra lokalsamfundet. Der står allerede nye drenge klar til at starte indenfor få uger.

Høje chokoladepriser får fabrikanter til at tænke nyt

Chokolade er en af de varer, der steget mest i pris. Det skyldes ikke kun inflationen, men blandt andet også klimaforandringer. Foto: Peter Elgaard, TV SYD
Udgivet

Prisen på chokolade er steget markant de seneste år. Det mærker de på konditorier og chokoladefabrikker, hvor indkøbsprisen på chokolade er mere end fordoblet.

Fødevarepriserne i de danske supermarkeder stiger igen. Det betyder, at forbrugerne nu betaler rekordhøje priser, når de fylder indkøbsvognen. En af de varer, der steget mest i pris, er chokolade.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik betaler forbrugerne i gennemsnit 27 procent mere for det samme stykke chokolade i forhold til januar 2022. Og det kan de mærke på chokoladefabrikken Ole Chokolade, der ligger i Kolding.

- Priserne er mere end fordoblet, så vi har set os nødsaget til at hæve priserne for første gang i to år, siger Carsten Ellerkamp, der står for salget hos Ole Chokolade.

I Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle har de oplevet, at priserne er steget fem gange over det sidste halvandet år med mellem 5 og 20 procent. Foto: Vanilla Chocolatier & Konditori

Derfor er deres priser steget med 10-12 procent.

- Vi prøver at begrænse skaden, for ellers bliver det nogle voldsomme stigninger per æske, og vi synes jo, at der er et loft for, hvad god chokolade må koste trods alt, siger han.

Han fortæller, at de har valgt at investere i nye maskiner, der skal være med til at effektivisere produktionen. På den måde kan de også spare på timelønningerne.

Flere grunde til stigningen

Prisstigningerne på det søde kakaoguld skyldes ikke kun inflationen, men også en dårlig kakaohøst i de vestafrikanske lande Ghana og Elfenbenskysten, der sammen står for omkring halvdelen af verdens kakaoproduktion.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik betaler forbrugerne i gennemsnit 27 procent mere for det samme stykke chokolade i forhold til januar 2022. Foto: Vanilla Chocolatier & Konditori

Her er sygdomme i kakaotræerne og klimaforandringerne med til at gøre det svært for kakaobønderne. Samtidig ønsker færre lokale unge at blive en del af det pressede erhverv.

I Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle har de oplevet, at priserne er steget fem gange over det sidste halvandet år med mellem 5 og 20 procent.

Det betyder, at de har været nødt til at skære ned på forbruget af chokolade alle de steder, hvor de kan.

I Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle har de oplevet, at priserne er steget fem gange over det sidste halvandet år med mellem 5 og 20 procent. Det betyder, at de har været nødt til at skære ned på forbruget af chokolade alle de steder, hvor de kan. Foto: Vanilla Chocolatier & Konditori

- Vi tænker mere over, hvor der bliver brugt chokolade. Hvis vi før for eksempel har haft en kage, der indeholdt passionsfrugt og hvid chokolade, så kunne den måske smage lige så godt med en vanilje- eller hindbærmousse, siger Gabriel Ahlgren, der ejer konditoriet i Vejle.

Fokus på bæredygtighed

Chokoladefabrikanten og konditoriet har det til fælles, at de indkøber chokolade, der i forvejen er dyr.

På fabrikken Ole Chokolade i Kolding køber man den belgiske Callebaut-chokolade, mens de i Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle køber fransk Valrona-chokolade. Foto: Peter Elgaard, TV SYD

Chokoladen er nemlig certificeret med bæredygtighedsmærker. Her skal producenten leve op til strenge krav blandt andet i forhold til arbejdsmiljø.

På fabrikken Ole Chokolade i Kolding køber man den belgiske Callebaut-chokolade, mens de i Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle køber fransk Valrona-chokolade.

Det har ingen af dem tænkt sig at lave om på for at spare de kroner per kilo.

- Det er vi ikke interesseret i, for det er jo lige præcist det, der er en del af problemet i øjeblikket. Det er jo den her bæredygtighed, og den bliver arbejdet med i øjeblikket, så det er jo en hjælp til selvhjælp, siger Gabriel Ahlgren.

- Jeg tror nogle gange, at det er sundt at overveje, hvor man bruger det. For det er jo et luksusprodukt, det har vi måske bare glemt med tiden, siger Carsten Ellerkamp.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com