Ung fredericianer er havnet i højspændt situation i udlandet

Filip Foldrup klar til en lang dag som valgobservatør. Her er han fotograferet i Comrat. Privatfoto.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Studerende har for en tid skiftet de tunge lærebøger om international politik ud med politik i virkeligheden. Som valgobservatør i Moldova.

Han er langt væk fra sine tunge bøger om international politik. Over 2.000 kilometer væk fra Fredericia, hvor han bor.

- Lidt udenfor voldene. Det er jo vigtigt i Fredericia, griner han

25 år er han. Studerer international politik og samarbejde på SDU i Odense. Men her er han midt i den politiske virkelighed. Der er valg i dag i Moldova, og han er en af 25 unge fra ungdomsorganisationen Silba, der er i landet som valgobservatører i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Filip Foldrup i Moldovas parlament i hovedstaden Chișinău. Privatfoto.

Russervenlige

Nu på selve valgdagen er han blandt andet på et valgsted i byen Comrat i Gagauzien i den sydlige del af Moldova.

- Det er en helt speciel og på mange måder en meget spændende del af landet med komplicerede historiske, kulturelle, sproglige og religiøse forhold, siger Filip Foldrup.

Gagauzerne er et lille overset folk, der taler et sprog tilhørende det tyrkiske sprog. De er ortodoks-kristne og føler sig ofte klemt mellem russiske interesser og interesser, der peger mod EU og den nuværende pro-EU præsident Maia Sandu i Moldova.

Kan ikke svare

Gagauzerne bliver ofte beskyldt for at være lidt for glade for Putin.

- Hvad siger de russiskvenlige folk til jer valgobservatører?

- Ja, her må jeg nærmest give dig et ikke-svar, for det er meget vigtigt, at vi fremstår upartiske. Vi arbejder alene med at observere. Vi er ikke nogen form for myndighed og kan ikke gribe ind i situationer, hvor der måske opstår noget mistænkeligt, siger Filip Foldrup.

Kedeligt? det synes han bestemt ikke. Tværtimod.

- Mens andre børn og unge i min skole var vilde med at skille en knallertmotor for at finde ud af, hvor den var stykket sammen, så har jeg altid været meget interesseret i, hvordan det internationale samfund politisk er stykket sammen for bedre at kunne forstå den, siger han.

Moldova ligger klemt inde mellem Ukraine mod nord og Rumænien mod syd. Landet har især meget nære forbindelser til Rumænien og kan via landet få adgang til EU-pas. Kort: Michael Nielsen, TV Syd.

Hvad er Silba?

Silba er en organisation, der arbejder for udvikling af demokrati i Central- og Østeuropa.

Silba assisterer demokratiske politiske partier, ungdomsorganisationer og NGO'er med projekter med unge samt valgobservationer.

Silba blev grundlagt i 1994 med navnet "SILBA – Support Initiative for Liberals in the Baltic Area".

Silba har gennem de sidste 30 år udført valgobservationer i Østeuropa for at understøtte nye demokratier og beskytte borgernes demokratiske rettigheder.

Silba arbejder især i Moldova, Belarus, Ukraine, Aserbajdsjan, Armenien og Georgien.

Udvekslinger af kultur

Han har prøvet det før. Det med at være valgobservatør. Både i Bosnien og i Ungarn i 2022.

Nu får han en på opleveren igen. Møder en masse unge fra Moldova. Der bliver snakket politik selvfølgelig. Og udvekslet kulturelle ligheder og forskelle mellem dem og os.

- Det er altid vigtigt at optræde som en god vært - og det er de her, meget meget imødekommende og hjælpsomme - men det er lige så vigtigt, at vi optræder som gode gæster. Især nu her. Det er jo deres valg, siger han.

De danske observatører vil arbejde sammen med 25 unge moldoviske observatører fra Moldovas nationale ungeråd, CNTM.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede sidste år ambassaden i Moldova. Her mødtes han med de unge danskere og moldovere. Privatfoto

Virkelighedens politik

De 2 x 25 unge kører på valgdagen rundt til flere forskellige valgsteder og er med til at se stemmerne blive talt op sikkert til langt ud på natten.

- Det her er politik i virkeligheden, og noget jeg kan bruge både i mine studier og formentlig også i et kommende job, siger han.

De unge fra Silba skriver senere en rapport, hvor de for eksempel peger på både mulige forbedringer og mulige positive sider af valget. Rapporten kan bruges af interesserede.

Hun blev fyret som rektor på stort gymnasium - nu kan hun erobre magten

De færreste vil kunne genkende Mette With Haagensen på gaden. Men i 2025 kan hun stryge helt til tops og vinde magten over Venstre for første gang nogensinde. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
R
Udgivet

Hun har haft et par tumultariske år med en fyring og en langstrakt strid med sin tidligere arbejdsplads. Nu har hun chancen for at gøre noget, ingen andre nogensinde har gjort. Bliver det mon Mette With Haagensen fra Varde, der lykkes med at tage magten fra Venstre?

Analyse: Valg til regionsrådet i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Gaaab... Kan det blive mere kedeligt? Hvem sidder der overhovedet i forvejen? Og hvad er det egentlig, de laver?

Det er ikke for sjov, at valget ofte bliver kaldt "det oversete valg". Det falder typisk sammen med kommunalvalget, og mange af os er måske ikke helt klar over, hvad det egentlig gælder.

Nu skal jeg fortælle dig, hvorfor det i allerhøjeste grad kan betale sig at følge med. Det er nemlig alt andet end kedeligt. Faktisk kan regionsrådsvalget i særligt Region Syddanmark blive et af de største dramaer overhovedet, når vi går til stemmeurnerne den 18. november for både at sammensætte nye byråd i vores kommuner og et nyt regionsråd.

Hvad laver regionerne?

Regionernes hovedopgave er at styre det danske sundhedsvæsen. Det er således regionernes ansvar at forvalte de mange milliarder skattekroner, som hvert år går til driften af vores sygehuse, psykiatrien samt privatpraktiserende læger og speciallæger.

Regionerne har også opgaver inden for regional udvikling, uddannelse og kultur, natur og miljø og kollektiv trafik.

Som led i den nye sundhedsreform oprettes 17 nye sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i et tæt samarbejde skal skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Vi skal starte hos én, vi kender rigtig godt. Nemlig Stephanie Lose, for hun er helt central for at forstå den situation, Region Syddanmark står i politisk lige nu. Før Lose blev Venstres næstformand og økonomiminister i SVM-regeringen, sad hun tungt på magten i Region Syddanmark. Senest blev hun valgt med svimlende 147.486 stemmer. Hendes parti, Venstre, har desuden haft magten i regionen altid - ligesom Socialdemokratiet tilsvarende har siddet på magten i Region Midtjylland, lige siden regionerne blev oprettet i 2007.

Men i Region Syddanmark har der nok aldrig været et større momentum for, at magten kan tippe, end nu. Med Lose ude af spillet, har Socialdemokratiet en historisk chance for at tage formandsposten - spørgsmålet er bare, om deres trumfkort er stærkt nok.

Trumfkortet hedder Mette With Haagensen. Hun kommer fra Varde og stillede op for første gang for fire år siden i direkte duel med Lose - og tabte som bekendt med et brag. Haagensen fik 15.619 stemmer mod Loses knap 150.000. Nu er hun valgt som spidskandidat igen, og i Socialdemokratiet håber man, at hun nu har fået mere gennemslagskraft og er blevet bedre til at bide sig fast i vælgernes bevidsthed.

Socialdemokraterne håber også, at Loses arvtager, Bo Libergren, taber terræn. Dels fordi, han ikke har Loses kendisfaktor, og dels fordi, Moderaterne og Danmarksdemokraterne kan kannibalisere på det parti, de begge er født af. Desuden er Bo Libergren fynbo og har sværere ved at trække stemmer i Jylland.

Bo Libergren (V) og Mette With Hagensen (S) hilser på hinanden efter Venstremanden officielt blev valgt som ny regionsrådsformand i november 2023. I 2025 kommer de to også til at stå overfor hinanden i kampen om at blive regionsrådsformand de kommende fire år. Foto: Maria Tuxen Hedegaard/Region Syddanmark

Analysen er reel nok. Bo Libergren kan næppe samle samtlige af Loses 150.000 stemmer op, og han vil helt klart blive udfordret af både Støjbergs og Løkkes soldater. Når det er sagt, er det tvivlsomt, om det kommer til at ske i en grad, så det lykkes socialdemokraterne at fravriste ham magten.

Bo Libergren har været med i Region Syddanmark helt fra start, og Venstre vil uden tvivl slå på hans erfaring og sikre hånd på rattet. Et stykke hen ad vejen kan han helt sikkert også ride på efterdønningerne af Loses succesbølge.

Det er uden for enhver tvivl, at begge partier kraftigt har overvejet deres muligheder frem mod valget i 2025.

I Socialdemokratiet er der kræfter, der internt har kæmpet benhårdt for at skaffe en stærkere spidskandidat end Mette With Haagensen. I partiet er man pinligt bevidste om, at chancen er nu - og sandheden er nok, at With Haagensen er valgt, fordi det ikke lykkedes at få overtalt andre. For fire år siden blev hun valgt med håbet om at skabe fornyelse og reel kant til Venstre, men det udeblev. Faktisk har det sommetider lignet, at With Haagensen har været slyngveninder med Lose, og Haagensen var da også en af de første til de begræde tabet af Lose til landspolitik.

Stephanie Lose (V) og Mette With Hagensen i debatduel under regionsrådsvalget i 2021. I år hedder Hagensens modstander Bo Libergren. Foto: TV SYD

Siden har Haagensen bøvlet med en sag, hvor hun blev fyret som rektor på Rybners Gymnasium i Esbjerg. Selvom voldgiftsretten slog fast, at fyringen var usaglig, er det ikke den slags, man som toppolitiker drømmer om, at vælgerne husker.

I hvert fald nogle socialdemokrater havde drømt om en egentlig profil - måske fra landspolitik. Andre har det fint med, at det ikke blev sådan. I regionspolitik har man nemlig en lang tradition for samarbejde og brede aftaler. Klimaet er et helt andet på Christiansborg. Retorikken er hårdere, og kanterne skarpere. Hiver man en landspolitiker ind, er man bekymret for, at det går ud over det politiske samarbejde og i sidste ende den stabilitet, vores sundhedsvæsen behøver.

Omvendt er det svært for dig og mig som vælgere at skille partierne og kandidaterne ad, når alting foregår i så god ro og orden.

Fælles for duellanterne, Mette With Haagensen og Bo Libergren, er, at de færreste almindelige mennesker ville kunne fortælle, hvem de er, hvis de blev stoppet på gaden og så et foto af dem. De skal begge kæmpe hårdt for at blive set og hørt - det kommer ikke af sig selv, og det skal de tage alvorligt, hvis de har ambitioner om at høste bare en brøkdel af Loses stemmer.

Se hvilke skader fyrværkeri forvoldte dette nytår

Den 20-årige mand angreb kvinden med et bomberør, så hun fik skader på hår og jakke. Foto: Julie Schou Nielsen, TV SYD
Udgivet

Flest mænd havnede på hospitalet på grund af fyrværkeri, mens batterier var den fyrværkeritype, der forårsagede flest skader.

Her kan du få et overblik over årets fyrværkeriskader, hvor 27 personer i Syd- og Sønderjylland nytårsaften kom til skade med fyrværkeri. Tre af dem så alvorligt, at de måtte overflyttes til Odense Universitetshospital (OUH). Det oplyste vagthavende overlæge i Odense til TV SYD.

På landsplan blev 210 personer behandlet for fyrværkeriskader i forbindelse med nytåret.

  • 42 af skaderne blev betegnet som alvorlige.

  • En 24-årig mand mistede livet i Odense.

  • Det var det lovlige fyrværkeri, der stod for de fleste af skaderne (90 procent).

  • Flest personer (59) blev skadet af batterier, derefter raketter (47) og bomberør (30).

  • 13 personer blev skadet ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber.

  • 85 procent af de alvorligt tilskadekomne brugte ikke beskyttelsesbriller.

  • To ud af tre af de tilskadekomne var under 26 år. 25 procent var børn under 15 år.

  • En tredjedel af de skadede børn under 10 år havde selv antændt fyrværkeriet, mens det gjaldt 84 procent af de 11- til 14-årige og 77 procent af de 15-17 årige.

  • Af de 210 tilskadekomne var 171 mænd.

Kilder: Ulykkes Analyse Gruppen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com