Alina Racila stemmer på dagen i Aarhus. Kun der eller i København kan hun gøre det. Men lige nu sidder hun i sin stue i Tønder og kan næsten ikke vente. 

Den 20. oktober er der et skelsættende og afgørende valg i hendes hjemland Moldova.  

- Så vi tager hele familien til Aarhus. Min mand, min mor, mig og vores tre børn. Så mødes vi med min søsters familie der og holder en lille familiefest, siger hun.

Men spørgsmålet er, om feststemningen bliver ødelagt og bliver til gravstemning i stedet.

Stemningen er spændt

Hvis valget falder ud som Alina Racila og Andrei Cojuhari så brændende ønsker det, vinder den nuværende præsident Maia Sandu og vil dermed guide landet tættere på EU - og meget vigtigt - længere væk fra Ruslands indflydelse. 

- Stemningen i landet er spændt men også meget forskellig afhængig af, hvor du bor i Moldova. Der er stadig russisk-venlige områder, og der er stadig ældre borgere, der mener, at sovjet-tiden var en god tid, siger hun. 

Andrei Cojuhari fra Sommersted glæder sig også til at stemme. Også i Aarhus, hvor han faktisk vil arbejde som frivillig på valgstedet.

- For Moldova bliver det et afgørende valg. Vi skal både stemme om, hvem der skal være vores præsident, men vi skal også stemme om vi skal være en del af EU. Så det er nærmest dobbelt så vigtigt et valg, siger han.

Bestukket

Men valget den 20. oktober foregår næppe med en Putin, der ser passivt til. Erfaringer fra Georgien viser i hvert fald, at russerne - eller russiskvenlige fraktioner - gerne griber ind.  

Ifølge Moldovas politichef, Viorel Cernauteanu, er flere end 130.000 moldovere blevet bestukket af et russiskstyret netværk til at stemme nej til EU og for en russisk-venlig præsidentkandidat.

Også den danske ambassadør i Moldova, Søren Jensen, er foruroliget over denne udemokratiske aktivitet.

- Vi kan se en massiv kampagne på de sociale medier for at fejlinformere folk i Moldova. Vi har set klare eksempler på forsøg på korruption af både valgtilforordnede og almindelige stemmeberettigede. Og det er ikke alle, der kan modstå fristelsen, når de kan modtage op til en månedsløn for bestemte "tjenester", siger han.

Angsten for Putin

Med Moldovas placering og historie som en af Sovjetunionens versalstater er angsten blandt menigmand for en russisk invasion særdeles virkelig og angstprovokerende. 

- Ja, det er rigtigt. Det skyldes blandt meget andet de tv-billeder af kvinder, børn og ældre, der flygtede fra Ukraine. De var bange. Run for your life, stod der i deres øjne, siger Alina Racila.

Der er cirka 2.000 i Danmark alene med et pas fra Moldova. Men mange flere - måske 7.000-10.000 inklusivt børn - er i landet med rumænsk pas. Det er en helt almindelig trafik, at folk fra Moldava tager til Rumænien for at få et pas herfra. Det giver nemlig adgang til hele EU.

Moldova føler sig ofte overset og glemt som det ligger klemt inde mellem Rumænien og Ukraine. I den nordøstlige del af landet ligger et stort område udenfor regeringens kontrol men russisk besat: Transnistrien. Eller Pridnestrovie som russerne kalder området, der ligger som en konstant påmindelse om, at Putin er lige her og ånder dem alle lige op i nakken. 

EU et ønskemål

Den halve million indbyggere i Transnistrien kan dog ikke stemme til valget. 

Siden Sovjetunionens fald har Moldova haft skiftende pro-vestlige og pro-russiske regeringer. Efter den russiske invasion af Ukraine i 2022 blev Moldova officielt kandidatland til EU, og siden har man både i EU og i regeringen i Moldova arbejdet på at nærme sig optagelseskravene fra EU.  

Læs: Økonomisk støtte til Moldova

Der er ikke mange bosatte danskere i Moldova. De kan tælles på to hænder. Inklusivt Søren Jensen. Ambassadør. For i 2024 oprettede Danmark en ambassade her. Også han peger på valgets enorme betydning. Som indtil videre er foregået fredeligt og roligt.

- Valget vil markere, hvilken retning moldoverne ønsker at arbejde i retning af. Vi håber herfra, at de vælger det værdifællesskab, der ligger i EU.

Hvis det sker, vil det åbenlyst give bedre muligheder for dansk erhvervsliv. Her er Moldova især opmærksom på Danmarks status som et land, der kan være med til at løsrive det lille land fra afhængigheden af russisk gas og erstatte en del af det med grøn energi.

- Vi er i gang. Det er kun tre uger siden, jeg var med til at åbne en solcellepark for Danish Renewables, som har kontor og her i hovedstaden Chisinau, siger han.

Desperation

Den 35-årige Alina Racila er nyuddannet SOSU-assistent og politisk aktiv i Danmark. Hun er socialdemokratisk kandidat til både regionalrådet og til byrådet i Tønder. Tanken om at valget falder ud til en russiskvenlig kandidat kan give hende hovedpine på stedet. 

- Det vil være en kæmpesorg for os alle, siger hun. 

Den 31-årige GLS-chauffør, Andrei Cojuhari, er ikke politisk aktiv men følger meget med. Han tror ikke på, at de russiskvenlige kandidater har en chance.

- De er meget aktive på de sociale medier og larmer meget. De er desperate, fordi de kan se, at valget ikke går deres vej, siger han.