Parkeringspladser i midtbyen forsvinder i et stort anlægsarbejde

Bilister indenfor voldene i Fredericia, må vænne sig til færre parkeringsmuligheder.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Ifølge avisen, så skal større dele af den lange Nørre Voldgade gennemgå et større anlægsarbejde, hvor der blandt andet skal anlægges en promenade-sti langs indersiden af volden, og hvor skråparkeringen bag politigården med plads til 70 biler forsvinder.

Anlægsarbejder foregår i flere etaper, og betyder, at der i perioden vil være flere spærringer og trafikreguleringer.

Tidsplan for vejarbejde i Nørre Voldgade:

  • Nordlige side af Nørre Voldgade mellem Kongens Port og Nørreport: Er i gang og afsluttes 12. juli.

  • Sydlige side af Nørre Voldgade mellem Kongens Port og Nørreport: Fra 22. juli og afsluttes 11. september, hvor vejen i fuld bredde asfalteres i løbet af fem dage.

  • Den nordlige side på den korte strækning mellem Nørreport og Købmagergade: Fra 26. september og afsluttes 11. oktober.

  • Strækningen bag politigården og den lille p-plads ved Missionshuset: Fra 26. august og afsluttes 29. november.

Kilde: CJ A/S

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kongeparret fortsætter tradition med sommerophold i Sønderjylland

Den 9. juli vil kongeparret tage sommerophold på slottet i Gråsten.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Vi er meget glade for, at Kongeparret fortsætter den tradition

Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune

Dermed fortsætter de traditionen med den stærke royale tilknytning til slottet i Sønderjylland, som Frederik 9. og Dronning Ingrid modtog brugsretten til i 1935.

Kommunens borgmester Erik Lauritzen (S) er beæret over, at Kong Frederik og Dronning Mary fortsat har lyst til at tage ophold i Gråsten.

- Vi er meget glade for, at Kongeparret dermed fortsætter den tradition, som Dronning Margrethe fulgte i mange år i forbindelse med sommeropholdet på Graasten Slot. Når Kongeflaget er hejst på Graasten Slot, så er det for mange sønderjyder den dag, hvor sommerferien virkelig går i gang, siger borgmesteren. 

Kongefamilien har tidligere holdt sommerferie på Gråsten Slot som her i 2020. Fra venstre ses prinsesse Josephine, prinsesse Isabella, dronning Mary, kong Frederik, prins Vincent og prins Christian. Foto: Kongehuset ©️

Får følgeskab

I løbet af sommeren vil også dronning Margrethe og prinsesse Benedikte tage ophold på det sønderjyske slot.

Det nuværende Graasten Slot stammer fra 1759.

Gennem tiden har slottet haft skiftende ejere i form af blandt andre den sønderjyske hertugfamilie augustenborgerne og Frederik VII.

I 1920 overtog staten slottet. Det blev blandt andet anvendt som retslokale og bibliotek, indtil det i 1935 blev overdraget til kongehuset.

Omkring slottet ligger slotshaven, som er åben for offentligheden. Slotshaven er i romantisk stil og blev anlagt i slutningen af 1700-tallet.

Når den kongelige familie har residens på Graasten Slot, er der dog ikke offentlig adgang til slotshaven.

Sønderborg Kommune modtager Kongeparret på Torvet i Gråsten tirsdag den 9. juli. Tidspunkt og detaljer for modtagelsen meldes ud senere, lyder det i pressemeddelelsen.

Kong Frederik har holdt sommerferie på Graasten Slot siden barndommen. Klik på linket for at se en række billeder fra den daværende kronprins' mange ferier i det sønderjyske.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsvarets tur i groomingsag fra Kolding

Torsdag var det forsvarets tur i en større groomingsag fra Kolding. Forsvareren mener, at pigerne frivilligt gik med til de forhold, som den 25-årige mand er tiltalt for.

Torsdag var det retsdag nummer 22 i en sag, hvor en 25-årig mand er tiltalt for at krænke 27 piger i alderen 11-15 år. Det var også forsvarerens tur til at fremlægge sin side af sagen i Retten i Esbjerg.

Forsvareren, Brian Werner Lassen, mener, at de mindreårige piger var klar over, at den de havde kontakt med, var en mand på nu 25 år.

- De skriver til hinanden, at de er glade for hinanden, de sender hjerter, og hun spørger, om han havde kondom på. Skriver man sådan, når man er blevet voldtaget? Det gør man ikke. Det samleje er ren gensidighed, lød det fra forsvareren, mens anklageren tidligere havde fremhævet samme eksempel for at påpege, at pigen kun skrev til tiltalte efterfølgende, fordi hun var bange for, om hun var blevet gravid, og at korrespondancen herefter stoppede.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brug af håndholdt mobil under kørsel var langtfra eneste lovbrud

I Fredericia havde politiet særligt fokus på bløde trafikanter og uopmærksomhed i trafikken, da de torsdag gennemførte en målrettet færdselskontrol.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på sin hjemmeside. 

En varevognschauffør blev stoppet på Strandvejen, da han benyttede håndholdt mobil. Men det skulle vise sig, at det langtfra var den eneste lovovertrædelse. 

Føreren viste også et falsk slovakisk kørekort og udgav sig for at være en anden, end han var.
Derudover havde han ikke nogen førerret og var efterlyst af politiet. 

Han blev derfor anholdt og fik nye sigtelser for overtrædelser af færdselsloven og for dokumentfalsk.

Under kontrollen blev der skrevet følgende sager:

• 9 for brug af håndholdt mobil. En af sigtelserne for brug af håndholdt mobil resulterede i tredje klip og medførte en betinget frakendelse.

• 1 kørsel uden kørekort.

• 1 konstruktiv ændret lille knallert

Artiklen er mere end 30 dage gammel

15-årig pige er hjemme i god behold

Opdateret klokken 17.15: Politiet efterlyste tidligere en pige, som nu er vendt hjem til sin bopæl i Løgumkloster i god behold.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

B.T. skrev tidligere, at den 15-årige forlod sin plejefamilie i Løgumkloster onsdag, men nu er hun altså fundet.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommune kigger på spareøvelse igen efter TV SYDs omtale

Kolding Kommune vil nu kigge på en besparelse, der var en ung kvindes livreddende tilbud. Det sker efter, at TV SYD har fortalt om sagen.

Christina Kruse Kristensen var deprimeret, selvmordstruet og isoleret. Men efter 2,5 år med et kommunalt tilbud om ridning på en rideskole, fik den 25-årige igen mod på livet.

Jeg kan simpelthen ikke sidde her og love, at det ikke bliver lukket ned, men der bliver kigget rigtig meget på det

Birgitte Munk Grunnet (A), viceborgmester og næstformand i socialudvalget

- Det her har fået mig til at føle mig som et menneske igen. Det har givet mig en rigtig stor ro og rutine, fortæller Christina Kruse Kristensen.

Nu har Kolding Kommune besluttet at spare de mere end 600.000 kroner, tilbuddet koster. 

Men efter TV SYDs omtale af sagen her, vil byrådet kigge på den igen.

- Så må vi jo se, om der kan laves en løsning. Det kan jo være, at der er nogle frivillige, der kan støtte op. Det kan være, at vi kan finde et beløb. Forvaltningen kigger på det nu og taler med de forskellige parter, men jeg kan simpelthen ikke sidde her og love, at det ikke bliver lukket ned, men der bliver kigget rigtig meget på det, lover Birgitte Munk Grunnet, Socialdemokratiet, der er viceborgmester og næstformand i socialudvalget.

Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sønderborg Kommune bliver del af sønderjysk fællesskab

I dag er der allerede et udbudssamarbejde bestående af Tønder, Aabenraa og Haderslev.

Nu bliver Sønderborg Kommune også en del af fællesskabet.

Den 1.januar 2025 slår kommunen sig sammen med de tre kommuner om at lave fælles udbud på varer- og tjenesteydelser for at opnå mere rentable aftaler.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune. 

Tilbage i december 2022 startede de fire sønderjyske kommuner et formelt samarbejde op på it-området, og her er erfaringerne gode.
Det forstærkede samarbejde glæder derfor borgmester Erik Lauritzen. 

- Vi kan se, at et sønderjysk samarbejde på det her område er det helt rette, som erfaringerne fra det fælles sønderjyske it-samarbejde, særligt på indkøbsdelen, også har vist. Ved en overgang til SUS (Det Sydjyske Udbudssamarbejde), vil der også være en bedre geografisk mulighed for at lave udbud i Sønderjylland, som er til fordel for borgerne i Sønderborg Kommune, men også i de andre sønderjyske kommuner, siger han.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Milliarder på vej til kommuner

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har fredag indgået en aftale for kommunernes økonomi for 2025. Penge til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner.

Foto: Bjarne Sig Jensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Amsterdam-ulykke vil aldrig kunne ske i Billund

En ulykke, som den der tidligere på ugen kostede en mand livet i Amsterdam, da han blev suget ind i en jetmotor, vil ikke kunne ske i Billund, oplyser lufthavnen.

Der er ingen grund til at være nervøs for at flyve fra Billund, efter den ulykke der tidligere på ugen kostede et menneske livet i Schipool Lufthavn i Amsterdam.

- Det vil aldrig nogen sinde ske, at der står et fly med tændte motorer, mens passagererne går ombord, fortæller Dan Prangsgaard, pressechef i Billund Lufthavn.

Som de fleste har prøvet, kommer man enten ind i et passagerfly gennem en lukket gangbro, eller via en trappe, der fører ned til forpladsen, hvor man enten går eller bliver kørt til flyet. Men altså aldrig mens motorerne er startede.

- Det ville også være uudholdeligt på grund af larmen. Faktisk er det først, når flyet bliver kørt væk fra gaten, at motorerne bliver tændt, fortæller pressechefen.

For de ansatte i lufthavnen, der har deres gang på forpladsen, er der også sikkerhedsregler.

- Flyet har nogle lys, der indikerer, at det er sikkert at nærme sig det, fortæller Dan Prangsgaard.

Foto: Pressefotos.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Død person fundet i å

Politiet er i øjeblikket til stede ved Ribe Å, hvor der på strækningen ved Pile Allé i det centrale Ribe er fundet en død person i vandet.

Opdatering kl.13.45: Undersøgelser forventes at strække sig over flere timer.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 07.51 fredag. 

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Meldingen lyder, at politiet og en række andre myndigheder vil være til stede nogle timer frem. 

Foto: Pressefotos.dk

B.T. skriver, at politiet endnu ikke har oplysninger om, hvem den afdøde er.

 -Vedkommende er ikke identificeret, siger Mads Dollerup-Scheibel, kommunikationsmedarbejder ved Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T. og tilføjer, at politiet på nuværende tidspunkt heller ikke kan oplyse den afdødes køn.

Opdatering: Undersøgelser forventes at strække sig over flere timer.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at politiet er på stedet for at foretage nærmere undersøgelser med støtte fra Beredskabsstyrelsen, tilkaldte teknikere samt dykkere fra Forsvaret.

Der er ikke noget i øjeblikket, som tyder på, at der er begået en strafbar handling, og politiet arbejder på at få identificeret den afdøde person.

Undersøgelserne på stedet forventes at tage flere timer.

Opdateres...

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com