Nøgenbilleder og sex var gensidigt, siger forsvarer i sag om krænkelser af børn

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det skete med samtykke, når hans 25-årige klient havde sex med mindreårige piger, og de var med på at dele nøgenbilleder, mener forsvareren.

Torsdag var det retsdag nummer 22 i en sag, hvor en 25-årig mand er tiltalt for at krænke 27 piger i alderen 11-15 år. Det var også forsvarerens tur til at fremlægge sin side af sagen i Retten i Esbjerg.

Anklagerne dækker over blandt andet voldtægter, trusler, blufærdighedskrænkelser og besiddelse af seksuelle billeder og videoer. Den 25-årige mand har nægtet sig skyldig i 51 ud 65 forhold og erkender kun dem, der handler om at være i besiddelse af seksuelt billedmateriale. 

Tror I selv, man fortæller sandheden og siger "jeg var egentlig meget frisk, og jeg sendte nogle billeder"?

Brian Werner Lassen, forsvarer for den 25-årige tiltalte

Mens anklageren har forsøgt at tegne et billede af den tiltalte som en groomer, der havde et fast system med at kontakte unge piger og lyve sig yngre for at udnytte dem seksuelt, mener forsvareren, at der langt hen ad vejen bare er tale om en ung, pigeglad mand.

- Har tiltalte haft en stor appetit på at få en kæreste? Ja. Har han levet et liv, hvor han har henholdt sig til en pige? Nej. Han har skrevet med flere ad gangen, og han har også løjet på første date. Der har været masser af dårlig moral og dårlig dømmekraft, men det er ikke ensbetydende med, at det er strafbart, lød det blandt andet i proceduren fra forsvarer Brian Werner Lassen.

TV SYD har talt med en af familierne, hvor den 12-årige datter skrev beskeder med den tiltalte. Det kan du læse om her.

- Pigerne er påvirket af mor og far

Anklageren har i sin procedure sagt, at hun mener, at dommerne og de seks nævninge helt skal tilsidesætte tiltaltes forklaring i retten, fordi hun mener, den er fuldstændig utroværdig, og fordi han adskillige gange bare har svaret "det ved jeg ikke", "det kan jeg ikke huske" eller "ingen kommentarer". 

Omvendt mener hans forsvarer, at flere af pigernes forklaringer halter. Flere piger har bag lukkede døre og altså uden tilhørere forklaret, at tiltalte truede dem til at sende nøgenbilleder af sig selv og truede sig til sex med dem. Hvis de nægtede, ville han skade sig selv, tage sit eget liv eller sende deres intime billeder til deres venner og familie, har flere fortalt. 

Brian Werner Lassen mener dog, at det i mange tilfælde er noget, de har sagt efterfølgende, fordi der var voksne til stede.

- Der er tale om piger i en ung alder, hvor politiet ringer, og mor kommer ind og spørger, hvad det handler om. Hvad siger man til mor og far? Tror I selv, man fortæller sandheden og siger "jeg var egentlig meget frisk, og jeg sendte nogle billeder"? Det bliver ikke bedre af at komme ned på politistationen, hvor mor også er med, sagde forsvareren og fortsatte:

- De er påvirket af, hvordan mor og far reagerer, og hvordan veninderne reagerer på, at de måske var med på det her. Det er for nemt at sige, at tiltalte bare har manipuleret dem.

Forsvarer Brian Werner Lassen mener, at hans klient skal frifindes for en lang række af de tiltaler, der er rejst. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Stort set samtlige piger har forklaret, at de blev kontaktet af tiltalte på sociale medier - ofte Snapchat. Han spurgte efter deres alder, og først når de havde svaret, svarede han tilbage, at han var et eller to år ældre end dem, selv om han var ældre. 

Ret hurtigt bad han ifølge pigernes forklaringer om nøgenbilleder og spurgte, om de skulle være kærester. Mange af pigerne blev glade for ham og sagde, han var sød, indtil de nægtede at sende billeder eller sagde nej til sex, så blev han grov og truende, har flere forklaret.

PTSD og selvskade

23 af de 27 piger har afgivet forklaring, og flere af pigernes forældre har også været i retten og vidne i sagen. Her er det kommet frem, at nogle af pigerne er voldsomt påvirket af mødet med tiltalte. En er blevet diagnosticeret med PTSD, en anden er blevet selvskadende, og flere er blevet mere indadvendte, er det blevet fortalt i retten. 

Ifølge de mange korrespondancer, som er en del af sagens bevismateriale, har nogle af pigerne også bedt tiltalte om nøgenbilleder og tilsyneladende været med på at sende til ham. De har også sendt hjerteemojis og kaldt ham 'skat', men anklageren har flere gange mindet om, at de troede, de skrev med en jævnaldrende. 

En af de forurettede piger i sagen og hendes mor har fortalt om mødet med tiltalte. Se udsendelsen her:

Her mener forsvareren omvendt, at pigerne i flere tilfælde lærte tiltaltes alder at kende hen ad vejen og alligevel fortsatte med at skrive med ham. 

Han påpeger også, at pigerne i nogle af de forhold, der handler om voldtægt, er fortsat med at have kontakt til ham efterfølgende.

- De skriver til hinanden, at de er glade for hinanden, de sender hjerter, og hun spørger, om han havde kondom på. Skriver man sådan, når man er blevet voldtaget? Det gør man ikke. Det samleje er ren gensidighed, lød det fra forsvareren, mens anklageren tidligere havde fremhævet samme eksempel for at påpege, at pigen kun skrev til tiltalte efterfølgende, fordi hun var bange for, om hun var blevet gravid, og at korrespondancen herefter stoppede. 

Retssagen fortsætter den 24. juni. Her bliver der afsagt kendelse om, hvorvidt den 25-årige er skyldig eller ej. 

Efterfølgende skal forsvarer og anklager igen procedere om, hvilken straf de mener er passende, og så falder der endelig dom i sagen i slutningen af juni eller starten af juli. 

Formand vil sætte godt eksempel for andre mindretal

Udgivet

Europeada er meget mere end en normal fodboldturnering. Onsdag blev mindretallene fejret til kulturdag i Knivsbjerg.

Fodboldstøvlerne var lagt på hylden til fordel for musik, dans og kulturelle aktiviteter til kulturdagen i forbindelse med Mindretals-EM.

Hele arrangementet skal ifølge Thore Naujeck, leder for Deutcher Jugendverband für Nordschleswig, forbinde mindretallene og få dem til stolt at vise deres traditioner og kultur frem.

- Formålet er networking mellem mindretallene. De får en stand, hvor de kan mødes og snakke sammen, og derfor er det vigtigt for mindretallene, siger han.

Spørger man formanden for det tyske mindretals ungdomsforening i Danmark, er forholdet mellem mindretallet og Danmark rigtig godt.

Sådan har det langt fra altid været.

- Jeg tror, at vi kan være et forbillede for mange mindretal. Og jeg håber, at de tager med, at selvom det måske ikke er godt lige nu, kan det se helt anderledes ud i løbet af 50 år, siger Thore Naujeck.

Formanden vil derfor gerne sætte et godt eksempel for andre mindretal i Europa, som Occeitanien, der er et af mindretallene i Frankrig.

Aymeric Amiel spiller på Occeitaniens fodboldhold i turneringen. Ifølge ham er der et fredeligt forhold mellem det occitanske mindretal og Frankrig. Men det er ikke problemfrit.

- Det eneste problem er, at vi føler, at kampen allerede er tabt, siger han.

Occitansk er nemlig ikke et officielt sprog i Frankrig, og ifølge Aymeric Amiel forbød den franske regering alle minoritetssprog for flere årtier siden.

Men siden 1992 har occitansk været beskyttet i forfatningen og blev opført som mindretalssprog i syv sydfranske regioner i 1999.

- I to generationer har det været forbudt at snakke vores sprog, så nu prøver vi at udbrede det igennem de yngre generationer. Vi håber, at der i fremtiden vil være flere, som kan snakke sproget igen, siger Aymeric Amiel.

Torsdag ruller fodbolden igen i Mindretals-EM. Her spilles kvindernes semifinaler, hvor de sydslesvigske kvinder møder Nordfriesland klokken 19:30.

Mændenes kvartfinaler bliver spillet klokken 17:00, hvor de sydslesvigske mænd møder det serbisktalende mindretal i Kroatien.

Ferie til vands er storfavorit blandt danskere

Udgivet

Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.

Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.

- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.

Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne og nåede over én million, og selvom tallet er faldet lidt igen, ligger antallet stadig højere end før pandemien.

Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.

Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lysebådehavn, som er de største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var det tal steget til 1.845.

Et hus på vandet

Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båd i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.

Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.

- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.

Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.

Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.

- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.

Liv på bådene

Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og vinden rusker i masterne på sejlbådene, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.

Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.

Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.

- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.

Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.

I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.

- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.

Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.

Det hele værd

Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.

- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.

Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.

Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.

Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, derudover kommer leje af bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.

Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com