Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommune præsenterer ny direktør

Fredericia Kommune har været på udkig efter en ny person til at stå i spidsen for området for Familie, Børn og Læring, og her er valget faldet på den tidligere direktør i kommunen for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked, Karen Heebøll.

Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

- Det glæder mig, at det er lykkedes os at få en gammel kending tilbage til Fredericia Kommune. At hun allerede kender til Fredericia Kommune er en styrke, både i forhold til hendes opstart, men også i forhold til det, der gør Fredericia særlig som vores unikke historie, natur og placering ved Lillebælt, siger borgmester Christian Bro (S).

Karen Heebøl har senest været administrerende direktør for Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune. I sit nye job skal hun ifølge pressemeddelelsen gøre Fredericia Kommune til børnefamiliernes førstevalg og styrke det tværfaglige arbejde på børne-, skole- og familieområdet.

Opgaver som den kommende direktør ser frem til.

- Jeg glæder mig især til at arbejde med børne- og ungeområdet med den store betydning, det har for mange. Her skal vi sammen omsætte den nye børne- og ungepolitik til handlinger og medvirke til, at Fredericia er børnefamiliernes førstevalg, siger hun.

Karen Heebøl begynder sit nye job den 1. august. 

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiker vil se på politiets håndtering af sag om vanvidsbilist, der dræbte 26-årig

Medlem af Folketingets retsudvalg Niels Flemming Hansen (K) vil se på sagen om en vanvidsbilist, der kørte ind i en 26-årige mand med døden til følge.

I mere end 20 minutter forsøgte tre vidner nemlig at få politiet til at sende en patrulje, men i stedet for at sende en vogn med det samme, blev vidnerne bedt om at ringe til en anden politikreds. 

Vanvidsbilisten var nemlig på vej ud af Sydøstjyllands Politikreds og ind i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. 

Politiets håndtering kommer bag på medlem af Folketingets retsudvalg Niels Flemming Hansen (K).

- Det overrasker mig, at der ikke er et større samarbejde mellem politikredsene. Det kan og skal aldrig være anmeldernes problem, at en påvirket bilist skifter politikreds. Det skal politiet løse, siger han.

Han vil nu se på sagen og tage den op i retsudvalget.

Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fagforeninger kæmper for flere faglærte på udskældt bosted

Af en intern mail fra arbejdsmiljørepræsentanten til medarbejderne på Odinsgård, som TV SYD er i besiddelse af, fremgår det, at der aktuelt er blot tre uddannede pædagoger og en SOSU-assistent tilbage på bostedet, som ikke er sygemeldte.

Arbejdsmiljørepræsentanten har på vegne af personalet skrevet til forvaltningsledelsen i Haderslev Kommune samt de respektive fagforeninger Socialpædagogernes Landsforbund og FOA med beskeden om, at situationen er uholdbar.

- Vi er stærkt bekymrede, og vi har sammen med FOA, der jo står i samme problematik med social- og sundhedsassistenterne, haft møde med ledelsen i kommunen med henblik på at finde en løsning på den uholdbare situation, siger Finn Harald Rasmussen, der er Kredsformand for Socialpædagogerne Sydjylland.

Foto: Josephine Maria Møller, TV SYD / Grafik: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Intern mail afslører: Skandaleramt bosted har tre uddannede pædagoger tilbage til 31 beboere

Der er aktuelt blot tre uddannede pædagoger til 31 beboere på det skandaleramte bosted Odinsgård, fremgår det af en intern mail til medarbejderne, som TV SYD er i besiddelse af. Ifølge Haderslev Kommune er flere faglærte medarbejdere lige på trapperne.

Foto: Matthew James/Royal Run
Artiklen er mere end 30 dage gammel

7500 ekstra startnumre til Royal Run revet væk på få timer

7500 ekstra startnumre til årets Royal Run er på få timer revet væk, oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i en pressemeddelelse.

Det betyder, at årets løb sætter ny rekord med 95.000 deltagere.

- At det gik så hurtigt med at melde alt udsolgt og endda med deltagerrekord, er vi både meget glade for og ydmyge overfor, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

Fredericia bliver værtsby for Royal Run i 2024. Foto: Royal Run

De 7500 ekstra startnumre blev sat til salg onsdag klokken 10. Klokken 14.30 var alt udsolgt.

De ekstra startnumre blev udbudt til salg for løbene i København/Frederiksberg, Aarhus, Fredericia og Brønderslev.

Allerede i december kunne Royal Run melde udsolgt af de dengang 87.500 startnumre.

Det fik løbsarrangørerne til at udvide deltagerantallet, så flere får mulighed for at løbe sammen med Danmarks nye konge.

En tredjedel af de tilmeldte har angivet, at de aldrig har deltaget i et motionsløb før.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Butikstyverier laver om på butikkerne

De rekordmange butikstyverier laver lige så stille om på den måde, vores butikker er indrettet på. I Meny i Vojens har de måttet sno sig for at holde varerne fra de langfingrede.

Så sent som i søndags forsøgte et par tyveknægte at stikke af med kaffe for 4.000 kroner.

Og de har ellers gjort, hvad de kunne. Den dyre vin er reverenter talt bag tremmer. Det dyre oksekød bag lås og slå. Og spiritussen er kun de kasser, de kom i. Vil man have flaskerne, må man spørge pænt.

Butikschefen og hans førstemand har også overvejet at lave et slusesystem ved udgangen, så man ikke så let kan undslippe med for eksempel flere kasser friskmalet kaffe.

- Men det koster nogle hundredetusinde kroner, og så skal man jo overveje, om vi kan få pengene ind igen ved at tage nogle flere butikstyve. Og så kan det måske genere kunderne, hvis de ikke kan gå lige ud og ind, fortæller souschef Bjarne Lassen, Meny i Christiansfeld.

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiker genopstiller ikke som borgmesterkandidat ved næste valg

Steen Wrist (S), der er borgmester i Fredericia Kommune, genopstiller ikke som borgmesterkandidat til kommunalvalget 2025.

Det skriver han på sin Facebookprofil.

Borgmesteren forklarer i opslaget, at grunden til han ikke genopstiller er, at han har brug for mere tid med børn, familie og venner.

- Jeg kan mærke, at jeg ikke kan bevare motivationen og gejsten til 4 år mere som borgmester. Fordi jeg savner et liv, hvor man ikke er politiker på fuld tid og kører i højeste arbejds-gear næsten hele tiden, og hvor der er mere tid til at være far for mine drenge, skriver Steen Wrist i opslaget på Facebook.

Opslaget afsluttes med spørgsmålet, om det er slut med politik for borgmesteren, og her skriver han, at han for det første er valgt frem til udgangen 2025, og derefter må tiden vise, hvad der skal ske.

Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau/Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kun én kommune dumper i indbrudsstatistikken

De sidste fem år har alle syd- og sønderjyske kommuner oplevet et fald i antallet af indbrud i private hjem på mellem 20 og 100 procent - undtagen Haderslev Kommune.

Kommunen placerer sig i bund med et fald på kun tre procent. 

Det skriver JydskeVestkysten.

Haderslev Kommune og tre andre kommuner oplevede en stigning i antallet af private indbrud fra 2022 til 2023. I kommunen blev der anmeldt 166 indbrud i private hjem sidste år mod 101 året før, hvilket var en stigning på 64 procent.

- Vi har ikke nogen entydig forklaring på stigningen, men den følger en tendens i politikredsen, hvor vi har set en stigning i antallet af indbrud i fire kommuner. Vi kommer fra et meget lavt udgangspunkt, og indbrudstallet er nu steget, hvilket selvfølgelig ærgrer os. Men set over tid, så er indbrudstallet på et lavt niveau, siger vicepolitiinspektør Nikolaj Hølmkjær til JydskeVestkysten.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com