På Haderslev kaserne har kampsoldater fået besked på at være i beredskab fra 1. januar og klar til at rykke ud på NATO-mission.

Nu afslører en fortrolig rapport fra Forsvaret, at soldaterne langt fra er klar til kamp.

Tværtimod er bataljonen ”stærkt udfordret” på både køretøj- og materiel-området, lyder det i rapporten, som TV 2 er i besiddelse af:

- Udfordringerne antager en karakter, der rejser begrundet tvivl om, hvorvidt især en række af BTN (bataljonens, red.) underenheder er klar til indsættelse.

Rapporten er resultatet af en uges kontrolbesøg i slutningen af oktober fra Hærens Taktikinspektør, og den beskriver en lang række eksempler på defekt isenkram, som er en del af dagligdagen i Hærens lette infanteribataljon i Haderslev.

- Jeg har efterhånden oplevet lidt af hvert, når det handler om konsekvenser af besparelser i Hæren, men det chokerer mig, at de her soldater er blevet ladt i stikken med så dårligt materiel, siger Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral med 40 års erfaring i Forsvaret.

Morterer sat sammen med tape

TV 2 har i adskillige uger forsøgt at få adgang til Haderslev Kaserne for at beskrive forholdene. Men dagen før det endelig lykkedes at få en aftale i stand, blev den ifølge regimentschef Lars Nygaard standset af Forsvarskommandoens ledelse.

Han ønsker derfor heller ikke at deltage i et interview, selvom der er nok at spørge ind til. Blandt andet bataljonens mortérer, hvor der er problemer med defekte sigtemidler - de såkaldte rettere - som ifølge rapporten er fra 1971.

De skyder skævt og sidder ikke fast, medmindre soldaterne bruger helt almindelig tape:

- De har betydeligt slør og løsriver sig under skarpskydning, hvorfor de af betjeningsmandskabet forsøges fastholdt med tape, lyder det i rapporten, som konkluderer, at det medfører ”et øget forbrug af granater, der ikke matcher kravene til et effektivt ildstøttesystem på den moderne kampplads”.

- Det er helt absurd, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Sådan noget gammelt skrammel kan man ikke gå i krig med. Det ville være helt uforsvarligt. Min konklusion er, at de her soldater på ingen måde er klar til at blive udsendt på en international mission, siger han.

Ifølge rapporten medfører de gamle sigtemidler på mortérer, at bataljonen ”ikke kan gennemføre skarpskydning i mørke”.

Også om dagen er der stor risiko for at ramme ved siden af målet på grund af dårligt udstyr. Eller som det hedder i rapporten:

- (...) på store afstande varierer præcision og træfsikkerhed med op til 15 procent.

Udsigt til tunge køretøjer – og så alligevel ikke

Den lette infanteribataljon i Haderslev er specialiseret i lynhurtig mobilisering uden behov for kampvogne, tungt artilleri og containere fyldt med isenkram.

I stedet skal de op mod 500 kampsoldater for eksempel flyves ud til kamp i skovområder og kæmpe til fods uden meget andet end den udrustning, de selv kan bære.

I januar blev de en del af regeringens forsvarsforlig og fik til opgave at opbygge en ”fleksibel underafdeling” med et kompagni på 120-140 kampsoldater. De skal ”med kort varsel kunne indsættes i Europas nærområde samt i verdens brændpunkter, herunder i rammen af NATO, EU og FN”.

Tre måneder senere blev de lovet forstærkning i form af et større antal pansrede mandskabsvogne – de såkaldte Piranha, som ville blive til overs, når Hærens 1. Brigade bliver udrustet med de langt tungere infanterikampkøretøjer.

- Dermed styrkes Hærens landmilitære evne til at agere hurtigt og fleksibelt i verdens brændpunkter, lød det i aftalen.

Det vakte jubel hos lokalpolitikere, der glædede sig til mere aktivitet i Haderslev.

Men en række centralt placerede kilder i Forsvaret oplyser nu til TV 2, at der alligevel ikke er udsigt til en eneste Piranha i den lette infanteribataljon.

De skal i stedet bruges i 1. Brigade, hvor de blandt andet udrustes med kanoner og missiler til brug for luftværn.

- Jeg anede ikke, at det stod så skidt til med kampsoldaterne i Haderslev, siger forsvarsordfører i Liberal Alliance, Carsten Bach, og fortsætter:

- Det er under al kritik, at forholdene er så dårlige. Og det hænger jo slet ikke sammen med, at der ligger en politisk aftale om, at de skal være parate til udsendelse. Det burde ministeren have informeret os om, siger Carsten Bach, der nu vil bede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en forklaring.

TV 2 har bedt Forsvarsministeriet om en kommentar, men har endnu ikke fået svar.

Til gengæld skriver Forsvarskommandoen til TV 2, at kampsoldaterne nok skal blive klar i løbet af det kommende år. Og at der er udsigt til opgaver, hvor de nemt kan få støtte fra andre enheder:

- Som udgangspunkt ønsker Forsvaret ikke at kommentere på lækkede, klassificerede dokumenter. Det kan dog oplyses, at implementeringen af opbygningen af den fleksible underafdeling fortsat pågår, og det er forventningen, at underafdelingen i løbet af 2025 vil kunne indsættes i områder, hvor enheden er forholdsvis let at understøtte, lyder det.

Mangler hjælp til syge og sårede

Hærens kontrolrapport afslører også store problemer med infanteribataljonens køretøjer. Det går blandt andet ud over sanitetsdelingen, som står for at hente og behandle syge og sårede soldater.

Her har man ikke som andre dele af Hæren adgang til militære ambulancer. I stedet må Det lette infanteri klare sig med udtjente terrænkøretøjer – de såkaldte GD'er – uden radioudstyr, og hvor et forsæde er lagt ned for at give plads til en båre.

Mange af køretøjerne er gamle og slidte og kræver stadig mere tid på værksted. Foto: Forsvaret

Det betyder ifølge rapporten, at sanitetsdelingen:

- (...) ikke må transportere sårede i de tildelte KØTJ (køretøjer, red), hvilket kompromitterer SAN-kæden (Sanitetskæden, red.) mærkbart.

- Det duer ikke, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Det er helt afgørende for soldaternes vilje og moral, at der bliver taget hånd om dem, hvis de bliver såret i kamp, siger han og tilføjer, at problemerne ikke kun gælder den lette infanteribataljon i Haderslev:

- Det er resultatet af mange års besparelser i Hæren. Og med det nuværende tempo vil der gå flere år, før soldaterne mærker resultatet af de nye investeringer i Forsvaret.

Ifølge rapporten er også stabskompagniet, der leder kampsoldaternes indsats, hårdt ramt med gamle og reparationskrævende køretøjer:

- Den samlede operative rådighedsgrad er derfor mærkbart nedsat, fastslår rapporten.

Her står der også, at problemerne blev meget synlige, da en dieseltank under kontrolbesøget rev sig løs og landede på jorden.

Det samme gælder lastvognene, der mangler pansring og våbensystemer.

Og så er der ingen øvelsesammunition og problemer med forældet kommunikationsudstyr, hvilket får rapporten til at anbefale en række haste-anskaffelser.

Eneste positive melding i kontrolrapporten er, at soldaterne trods dårligt udstyr gør deres bedste for at løse opgaven. Fra top til bund i hierarkiet beskrives de som ”robuste, udholdende og særdeles dedikerede” soldater:

- De løser pålagte opgaver til trods for meget vanskelige vilkår, og det aftvinger stor respekt.