Hun har slidt kroppen i laboratorium i 30 år - men et simpelt tiltag fra kollegaen har hjulpet hende

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

At bruge en pipette i et laboratorium giver ikke megen sved på panden. Men det får Bente Levesen alligevel takket være en ihærdig kollega.

Laboratoriet på Arlas mejeri i Taulov er badet i et koldt, blåt lys.

Der er kun to lyde. 

En gentagende sugelyd fra en elektronisk pipette, der suger væske op fra ét rør og over i et andet rør. Og lyden fra det rystebord, som skal holde væsken i rørene i gang.

For enden af pipetten står Bente Levesen, der har arbejdet på laboratorium i 30 år.

Det ensartede arbejde har efterhånden sat sine spor på hendes krop.

- Jeg har nogle dårlige tommelfingre og ondt i mine skuldre. Jeg går også i køkkenet derhjemme, og der bruger man de samme bevægelser, siger hun.

I det hele taget gør statisk arbejde med gentagende arbejdsbevægelser og fastlåste arbejdsstillinger ikke noget godt for kroppen.

Faktisk kan laboratoriearbejde være direkte skadeligt ifølge Arbejdstilsynet

Ofte er det stillesiddende eller -stående arbejde med akavede arbejdsstillinger, når der arbejdes med mikroskoper og pipette, og det kan være hårdt og direkte skadeligt for visse dele af kroppen.

Sved på panden

Men det forsøger medarbejderne på laboratoriet på Arlas mejeri i Taulov at modarbejde.

Hver morgen klokken 7 stimler medarbejderne sammen og finder elastikker og andet træningsudstyr frem for at aktivere kroppen og få lidt sved på panden.

Denne uge er Danmarks Motionsuge, hvor der er over 7.000 aktiviteter i både skoler og på arbejdspladser. Men hos Arla i Taulov er det ikke kun her i uge 41, at der står motion på arbejdsskemaet - det gør der alle arbejdsdage - året rundt.

Marianne Rahbek Kjeldsen fik idéen til at lave morgengymnastik for to år siden. I starten var kollegerne lidt skeptiske, men nu er det blevet en vane, som medarbejderne er glade for. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

- Arbejdet belaster skuldre og arme, så der er det godt med noget gymnastik, så man får løsnet det op igen. Man kan godt mærke forskel på, om vi laver det eller ej, siger Bente Levesen.

Syv grunde til at være aktiv i arbejdstiden

  • Produktivitet: Motion i arbejdstiden kan øge produktiviteten.

  • Social kapital: Motion i arbejdstiden kan øge social kapital på arbejdspladsen

  • Nedsat smerte: Motion i arbejdstiden kan nedsætte smerter i nakke, skuldre, lænd, arme, hænder og fødder. 

  • Sygefravær: Motion i arbejdstiden kan nedsætte sygefraværet med op til 29 procent.

  • Arbejdsevne: motion i arbejdstiden kan øge vores fysisk formåen til at kunne udføre vores arbejdsopgaver.

  • Psykosocialt kapital: Gruppebaseret motion i arbejdstiden kan øge vitalitet og socialt klima.

  • Return on Investment: Motion i arbejdstiden kan give en årlig gevinst på mellem 2,5 og 5 kr.

Kilde: Dansk Firmaidræt

Det er hendes kollega Marianne Rahbek Kjeldsen, der selv er fysisk aktiv i fritiden, som er primusmotor på morgengymnastikken.

- I starten havde de travlt med at smutte om morgenen, men så blev de vænnet til, at det var sådan, det var. Og nu går det helt af sig selv, siger Marianne Rahbek Kjeldsen.

Marianne Rahbek Kjeldsen fik idéen til at lave morgengymnastik for to år siden. I starten var kollegerne lidt skeptiske, men nu er det blevet en vane, som medarbejderne er glade for. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Hun tog initiativ til morgengymnastikken, fordi hun mener, at deres arbejdsstillinger kræver ekstra omsorg for kroppen.

- Det er vigtigt, at man lige kommer op engang imellem og får skuldrene godt tilbage og får strakt ud i kroppen, siger hun.

Tjener mere end ét formål

Inden hun indviede kollegerne i planerne, forhørte Marianne Kjeldsen sig hos ledelsen, om det var i orden at tage 5-10 minutter ud af arbejdsdagen.

Det gør, at dagen starter på en helt anden måde

Klaus Jeppesen, mejeridirektør, Arla Taulov

Dét var det, og to år inde i projektet ser mejeridirektør Klaus Jeppesen tydeligt effekten.

- Jeg synes, det er super fedt. Du får nogle gladere medarbejdere, og vi ved også godt, at nogle af de opgaver, de har, slider, fordi det er gentagende. Så hvis man man får sådan en tradition som her på laboratoriet, så bliver man glad, og man vil gerne have, at ens medarbejdere ikke bliver syge, siger Klaus Jeppesen.

Marianne Rahbek Kjeldsen fik idéen til at lave morgengymnastik for to år siden. I starten var kollegerne lidt skeptiske, men nu er det blevet en vane, som medarbejderne er glade for. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Det påvirker også arbejdsmoralen, mener han.

- Når man står og hopper og kommer lidt rundt, sår får vi et smil, og det gør, at dagen starter på en helt anden måde, siger han.

Marianne Rahbek Kjeldsen fik idéen til at lave morgengymnastik for to år siden. I starten var kollegerne lidt skeptiske, men nu er det blevet en vane, som medarbejderne er glade for. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Og der er noget om det. For ifølge en analyse fra Syddansk Universitet kan motion i arbejdstiden nedsætte sygefraværet og øge produktiviteten.

Derudover svarer 67 procent af de adspurgte i en ny analyse fra Dansk Erhverv, at motion med kollegerne fremmer arbejdsglæden og øger trivslen.

Og Marianne Kjeldsen er da heller ikke i tvivl om, at morgengymnastikken på mejeriet er kommet for at blive.

- Så længe jeg er her, så holder vi gang i det.

Er du blevet inspireret af at læse artiklen her, så har Dansk Firmaidræt udformet en lang række øvelser og konkurrencer til inspiration for dig og dine kolleger. Find dem her.

Biodiesel fra Daka kommer næppe til at køre på danske landeveje i nær fremtid

Udgivet

Hensynet til transportsektoren vejer tungt, når folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) skal forholde sig til, at klimavenlig biodiesel sendes ud af landet.

Det er måske ikke verdens bedste idé at transportere anden generations-biodiesel fra Daka i Hedensted til Italien og Tyskland i stedet for at bruge den mere klimavenlige biodiesel i Danmark, hvor den er produceret.

Det erkender energi-, klima- og forsyningsordfører, Henrik Frandsen (M).

Daka i Hedensted laver anden generations-biodiesel ud af affaldsfedt fra døde dyr. Det er væsentligt mere klimavenligt end første generations-biodiesel, som laves af energiafgrøder dyrket på markerne.

Anden generations-biodieslen er væsentligt dyrere, men da den også er mere klimavenlig, var den derfor indtil 2020 underlagt en regel, som betød, at den talte dobbelt i klimaregnskabet, når den blev blandet op med fossil diesel og hældt på person- og lastbiler.

Da reglen blev fjernet, kunne den klimavenlige biodiesel ikke mere konkurrere, og siden er den blevet eksporteret.

Ikke ok at lave en halv liter om til en hel

Henrik Frandsen erkender, man bør se på problemet, men mener ikke, man skal tilbage til det gamle system, hvor en halv liter anden-generations biodiesel gør det ud for en hel liter første-generations biodiesel, så den bedre kan konkurrere.

Energi-, klima- og forsyningsordfører, Henrik Frandsen (M), erkender, der bør findes en løsning, så dansk-produceret, klimavenlig anden generations-biodiesel får dansk asfalt at køre på. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Det kræver, at der tages en politisk beslutning, hvis vi skal tvinge transportbranchen til at bruge den dyre anden generations-biodiesel, siger Henrik Frandsen.

- Hvis man fra politisk hold går ind og tvinger brugen af det her igennem, så kommer forbrugere i den anden ende til at skulle betale den regning. Det gør den almindelige bilist, men det gør erhvervslivet, som jo har et stort transportbehov i Danmark, også, siger Henrik Frandsen.

Han peger på, at det er brancher, der er meget afhængige af eksport, der kommer til at betale regningen.

- Om det er den vej vi vil gå, eller om vi f.eks. vil satse på elektrificering, eller om man vil bruge andre ting – gas eller biogas for eksempel, det er jo den afvejning, vi skal tage som politikere, siger Henrik Frandsen.

Børn fra udsatte boligområder får ferieminder på fodboldskolen

Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD
Udgivet

Fodboldglade børn og unge fra udsatte boligområder i Haderslev deltager i denne uge på en særlig fodboldskole, hvor det ikke er økonomien, der spænder ben for, om man kan deltage.

50 børn og unge fra Haderslev mødte mandag hinanden for første gang med en ambition om at blive bedre til fodbold.

Nogle af dem ville ikke komme på en almindelige fodboldskole af økonomiske grunde

Teddy Pedersen, fodboldskoleleder

De deltager alle i DBU og DIF's fodboldskole Get2sport i Haderslev Fodboldklub, der er for børn og unge fra socialt udsatte områder.

- Jamen, det er helt banalt. Nogle af dem ville ikke komme på en almindelige fodboldskole af økonomiske grunde, og derfor er vores deltagergebyr af mere symbolsk betydning, siger Teddy Pedersen, der er fodboldskoleleder i Haderslev Fodboldklub.

- Vi vil gerne bidrage til, at børn, der bor i udsatte boligområder, også får et foreningstilbud, siger han.

Nye venner

Det er tiende gang, fodboldskolen bliver afholdt, og deltagerne er mellem syv og 14 år.

12-årige Tasnimal Ahmad og Habiba Kaisshuker er med for anden gang og glade for at være tilbage.

- Det er sjovt og hyggeligt, og man får nye venner, fortæller Tasnimal Ahmad, der ikke spiller fodbold hver dag, men ofte.

- Vi laver afleveringsøvelser og træner skud, supplerer Habiba Kaisshuker.

Habiba Kaisshuker og Tasnimal Ahmad på fodboldskole for anden gang. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

Næste generationer

17-årige Yahya Marrati har deltaget i samtlige af fodboldskolerne i Haderslev. I år er han med som frivillig træner.

- Jeg har spillet med siden 2015, men i år er jeg kommet for at føre det videre til de næste generationer. Jeg kan godt lide at lære dem noget. Især om sommeren, hvor de fleste ikke har noget at lave, siger den unge træner.

Fodboldskolen samarbejder også med den boligsociale helhedsplan i Haderslev. De er støttet af blandt andet kommunen og den almene boligorganisation HAB.

Haderslev Fodboldklub forventer at gennemføre fire Get2sport-fodboldskoler i løbet af 2024.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com