Han ville være borgmester: S kan ikke lede Fredericia
Andreas Dyhrberg Andreassen trækker sig folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia og afleverer en bredside på vej ud af døren.
- Jeg er færdig med politik, og jeg tror ikke på, at de politikere, vi har, besidder evnerne til at lede Fredericia.
Sådan skriver Andreas Dyhrberg Andreassen i Fredericia Avisen, efter han har trukket sig som folketingskandidat. Han er ikke nærig med kritiske ord om det parti, han nu vender ryggen til.
- Den opbakning, man skal have i et parti for at vinde et valg, eksisterede simpelthen ikke bredt i partiet. Særligt flertallet af byrådsgruppen var brutale, skriver Andreas Dyhrberg Andreassen, som også kalder sine tidligere partifæller "uhæderlige" og "forfalskede".
For nylig tabte han kampen om at blive partiets nye borgmesterkandidat.