Da hun fik afslag fra sygehuset, trådte lokale ildsjæle til

Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Christine Kjærgaard fra Fredericia har startet en privat indsamling, så hun selv kan købe sig til en operation, som det danske sundhedsvæsen ikke vil tilbyde hende, men som potentielt kan redde hende fra at blive halshugget indefra.

Det er mandag eftermiddag, og Christine Kjærgaard er ved at stille kaffe og kage frem på spisebordet, da det ringer på døren. 

Ind i lejligheden på første sal i en af Fredericias centrale gader træder med få minutters mellemrum fem forskellige kvinder.

Alle har de det tilfældes, at de har meldt sig frivilligt til at være medlem af en styregruppe, der faciliterer en indsamling.

Pengene skal gå til en operation, som potentielt kan redde Christine Kjærgaards liv. 

- Dem, jeg spurgte, meldte sig med det samme. De skulle overhovedet ikke engang tænke over det, fortæller Christine Kjærgaard og fortsætter:

- De to af dem havde jeg ikke engang mødt i virkeligheden, jeg havde kun haft kommunikation med dem online.

Styregruppen består i alt af seks kvinder foruden Christine Kjærgaard, der mødes med jævne mellemrum. Denne mandag eftermiddag har et af medlemmerne dog måttet melde fra. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

En af dem, der er med til mødet, og som ikke kendte Christine Kjærgaard i forvejen, er Kinga Walorska fra Børkop.

Hun hørte om Christine Kjærgaards indsamling gennem en veninde i Fredericia, og hun tøvede ikke et sekund med at bidrage.

- Jeg har selv været helt nede under gulvbrædderne, og dengang var der nogen, der rakte hånden ud til mig og hjalp mig. Derfor ved jeg, hvor meget det betyder, og hvordan det giver mod på livet igen, siger Kinga Walorska.

Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Risikerer at blive halshugget indefra

Christine Kjærgaard lider af en sjælden medfødt bindevævssygdom kaldet Ehlers-Danlos' syndrom, der blandt andet svækker bindevævets struktur og typisk medfører hypermobile led.

Det er dog ikke Ehlers-Danlos' syndrom, men derimod en sjælden ustabilitet i nakken kaldet Kraniocervical Instabilitet, der truer Christine Kjærsgaards liv. Diagnosen har hun selv måtte betale i omegnen af 100.000 kroner for at få stillet på en neurologisk klinik i Barcelona.

Hos den pågældende patient har vi vurderet hendes symptomer og skanningsbilleder flere gange og forklaret hende vores vurdering, som er, at hun ikke har Kraniocervikal Instabilitet

Gorm von Oettingen, Cheflæge, Afdelingen for Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Ustabiliteten, der formodes at være en afledt effekt af Ehlers-Danlos' syndrom, betyder, at hendes to øverste ryghvirvler kan bevæge sig mere, end de bør kunne, og dermed er rygsøjlen ikke længere i stand til at bære hovedets vægt.

- Enten vil jeg opleve et ledskred i mine nakkehvirvler, og det betyder faktisk, at jeg bliver halshugget indefra, fordi de to hvirvler smutter fra hinanden, forklarer Christine Kjærgaard og fortsætter:

- Ellers vil der ske det, som allerede er i gang nu, nemlig at min lillehjerne er ved at blive suget ned i min rygsøjle. Det kan man potentielt også dø af på den lange bane. 

Konklusionen fra klinikken i Barcelona lød, at hun har akut brug for en operation, hvor man skruer kraniet fast til rygsøjlen for at stabilisere nakken. På fagsprog kaldet Occipital Cervical Fusion (OCF).

Christine Kjærgaard tog sin selvbetalte diagnose samt alle scanningsbilleder og lignende med hjem til Danmark og afleverede dem på afdelingen for Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital. 

De nåede dog frem til en noget anden konklusion end lægerne i Barcelona.

- Vi har gennemgået dine billeder på konference og gendrøftet din sag. Vi finder ikke at kirurgi er indiceret og til gavn for dig. Med henblik på dette afslutter vi dit forløb, skriver lægerne på Aarhus Universitetshospital til Christine Kjærgaard.

Dansk overlæge: Operation vil være uetisk

Amerikanske studier påviser en tydelig sammenhæng mellem Ehlers-Danlos' syndrom og Kraniocervikal Instabilitet samt en tydelig positiv effekt af netop den OCF-operation, som lægerne i Barcelona har anbefalet.

Vi har derfor spurgt AUH, hvilke begrundelser de har for at konkludere, at operationen ikke vil være til gavn for Christine Kjærgaard, når nu lægerne i Barcelona siger det modsatte.

Cheflæge på afdelingen for Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital, Gorm von Oettingen, skriver i et skriftligt svar, at han ikke vurderer, at Christine lider af Kraniocervikal Instabilitet.

- Kraniocervikal Instabilitet er en sjælden tilstand, som man i nogle tilfælde kan afhjælpe kirurgisk. Hos den pågældende patient har vi vurderet hendes symptomer og skanningsbilleder flere gange og forklaret hende vores vurdering, som er, at hun ikke har Kraniocervikal Instabilitet.

- Ud fra hendes sygehistorie, er der ikke tvivl om, at hun har store smerter, som vi i sundhedsvæsenet bør kunne afhjælpe eller lindre. Vores opgave i Hjerne- og Rygkirurgi som specialister i neurokirurgi har været at undersøge, om der er anatomiske forhold, som vi kan gøre noget ved med kirurgi.

- Vores samlede vurdering er desværre, at der ikke er forhold, som vi kan afhjælpe kirurgisk. På den baggrund vil det derfor være uetisk, hvis vi alligevel tilbød hende en operation.

Alligevel har Christine Kjærgaard valgt at stole på lægerne i Barcelona.

- Hvorfor er du så sikker på, at den operation i Barcelona er det rigtige, når nu lægerne herhjemme siger noget andet?

- Operationen er sidste instans. Man prøver mange andre ting først, men alt det har jeg allerede været igennem, siger Christine Kjærgaard og fortsætter:

- Jeg tør at få lavet operationen, fordi jeg er hundrede procent tryg ved det sted, der skal udføre den. Jeg kunne ikke finde på at vælge nogen, hvor jeg havde den mindste tvivl.

Finder styrke i sin datter

Det var så nedslående en besked for Christine Kjærgaard, at sundhedsvæsenet herhjemme ikke ville tilbyde hende operationen, at det næsten tog modet helt fra hende.

- Grunden til, at jeg fortsætter med at kæmpe, er min datter. Havde det ikke været for hende, så havde jeg givet op, siger Christine Kjærgaard.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende, og jeg kan slet ikke bære tanken om at skulle miste hende, siger Christine Kjærgaards 20-årige datter Liv Fredericia Frost.

Liv Fredericia Frost lider af PHACE-syndrom, der er en sjælden medfødt sygdom karakteriseret ved store overfladiske karmisdannelser - også kaldet jordbærmærker - ledsaget af et varierende antal udviklingsdefekter. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

De to kvinder har i årevis været vant til at kæmpe, da Liv Fredericia Frost selv lider af en sjælden sygdom kaldet PHACE-syndrom, som blandt andet har krævet massevis af kirurgiske indgreb i ansigtet.

- Sygehuset har altid været en fast del af min hverdag, men det har altid været mig, der var den syge. Jeg har aldrig skullet bekymre mig om at miste hende, og det er hårdt i en alder af 20 konstant at være nervøs for at komme hjem og finde sin mor, der er faldet om, siger Liv Fredericia Frost og fortsætter:

- Det er nok også derfor, jeg er gået i en slags 'nu skal der virkelig bare ske noget'-mode.

Sammen har mor og datter fundet styrken til igen at fortsætte kampen. En kamp, der nu handler om at skaffe 550.000 kroner, så Christine Kjærgaard selv kan betale for operationen på klinikken i Barcelona.

Rakte ud og fik hjælp

Fordi Christine Kjærgaard er førtidspensionist med en fast udgift til medicin på 2000 kroner om måneden, har hun ikke økonomisk mulighed for at låne sig til pengene.

Det stod derfor hurtigt klart, at den eneste løsning er en privat indsamling, og det er her, styregruppen kommer ind i billedet.

- Jeg synes vitterligt, det er fuldstændig fantastisk, og jeg er enormt rørt over det og virkelig taknemmelig. De er i sandhed ildsjæle, som sætter egne behov til side for at hjælpe mig, siger hun.

Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Udover, at de ekstra kræfter har hjulpet på det mentale, så har det også vist resultater på bundlinjen.

- Det var tydeligt, at det havde en positiv indvirkning, fordi det gik så meget i den rigtige retning så hurtigt, siger Liv Fredericia Frost.

- Jo flere mennesker vi kan nå ud til, jo hurtigere kan vi få Christine opereret, så både hende og Liv kan få en normal og stabil hverdag igen. Det tænker jeg, at både Christine, men speciel Liv har brug for. Hun er en ung pige og har stadigvæk brug for sin mor mange år endnu, tilføjer Kinga Walorska.

Fra start af delte Christine Kjærgaard og datteren indsamlingen ind i tre delmål, og på februar måneds sidste dag nåede indsamlingen sit første delmål på 133.000 kroner.

- Da Liv ringede og sagde til mig, at vi havde nået delmålet, der fik jeg for første gang en ægte følelse af, at det nok skal gå, fortæller Christine Kjærgaard og fortsætter:

- Der er mange andre rundt om mig, der har troet på det længe, men nu tør jeg også at tro på det.

I skrivende stund er indsamlingen nået op på 144.528 kroner.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com