En politibetjent er blevet tiltalt for at have begået vold mod en mand, som var anholdt og lagt i håndjern. Det fremgår af et anklageskrift mod den 35-årige betjent.
Episoden fandt sted om aftenen den 14. juli 2023 i Fredericia, hvor den anholdte mand sad på bagsædet af en patruljebil i håndjern.
Her er betjenten tiltalt for at forsøge at presse den anholdte til at forklare sig. Ifølge anklageskriftet sendte han en byge af spørgsmål mod den anholdte.
Herefter slog betjenten den anholdte i ansigtet med flad hånd og sagde blandt andet:
- Jeg gider ikke det pis der.
Derefter slog betjenten ifølge tiltalen igen arrestanten med flad hånd og sagde:
- Du fucker med den forkerte, tro mig.
Efterfølgende opdagede betjenten, at den anholdte mand havde optaget med sin mobiltelefon i patruljevognen, og betjenten forsøgte at slette optagelserne, står der i anklageskriftet.
Betjentens advokat oplyser til DR Nyheder, at han nægter sig skyldig.
Også lørdag var der melding om risiko for lokale skybrud og torden. Store dele af regionen fik nedbør, hvor der faldt mest ved Horsens. Her faldt der omkring 20,8 mm regn. Ved grænsen faldt der 10,5 mm og Nordby på Fanø fik 13,9 mm regn.
Syd- og Sønderjyllands Politi var både fredag og lørdag massivt til stede i Esbjerg. Festiligheder og et besøg af rockergruppe gav travlhed, men forløb tilfredsstillende, skriver politiet i en pressemeddelse.
Både Esbjerg Festuge og fejring af EfBs oprykning til 1. division skete lørdag. Dertil havde rockergruppen Comanches MC meldt deres ankomst i byen.
Et forsamlingsstedsforbud stak dog en kæp i hjulet for gruppen, der dog gennemførte deres planlagte køretur på motorcykler rundt i Esbjerg lørdag formiddag.
Her var politiet også til stede og var tilfredse med forløbet.
- Der var politiet også til stede. Ikke for at give rockergrupperingen støtte, men fordi vores erfaring siger os, at en sådan kørsel kan skabe farlige situationer i trafikken for borgerne. Det ville vi forhindre, og vi kan konstatere, at alt forløb roligt, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.
Hos Ellum Biavl kan du bestille en bidronning med følge og få den leveret med pakkeposten. Det fortæller Tonny Tychsen, som har drevet virksomheden siden 1999.
- Grunden til at jeg kan gøre det, det er at mine dronninger har noget arvemateriale, som andre efterspørger, forklarer Tonny Tychsen.
Tonny Tychsen sælger bidronninger til private hobbybiavlere, men også til erhvervskunder, som har bier i stor skala.
Det er ikke tilladt at sende levende dyr med posten, men det er tilladt at sende bier, fordi de bliver betragtet som insekter. Bierne kan leve mindst fem-seks dage i pakken.
Lørdag var der en times bilkø på vej over den tyske grænse. Det forventer Vejdirektoratet vil ske igen søndag.
Opdateret: Ved middagstid skrev Syd- og Sønderjyllands Politi, at køen var på 30 minutter, og de forventer, at den vokser til en time.
Køen skyldes primært, at Tyskland har indført en midlertidig grænsekontrol, der varer indtil 19. juli, efter at EM er afviklet.
- Man kan godt forvente, at der kommer en kø, som vi også har set i dag (red. lørdag), siger Tor Jakobsen, der er vagtchef ved Vejdirektoratet.
Kort før klokken 13 lørdag lød det, at der var over en times kø på Sønderjyske Motorvej E45 i sydgående retning. Køen begyndte ved afkørsel 74 ved Kruså.
- Omkring klokken 18 var køen helt afviklet, fortæller Tor Jakobsen.
Tysk politi har indført grænsekontrol i forbindelse med EM i fodbold. Dette bevirker i øjeblikket kødannelse på motorvej E45, ved Frøslevgrænseovergangen i sydgående retning. Der er nu ca. 30 minutters ventetid og forventes at blive forværret i løbet af eftermiddagen /Vagtchefen
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) June 16, 2024
Ny programserie på TV SYD PLAY sætter fokus på én af de 35.000 sønderjyske soldater, der kæmpede for tyskerne under 1. Verdenskrig.
I programserien ”Min oldefars krig” finder Knud Petersens oldebarn Jens-Christian Hansen ud af, hvad der egentlig skete, da hans sønderjyske oldefar faldt i tysk uniform.
De sønderjyske mænd kæmpede i en krig, de ikke følte var deres. Cirka 70 procent af sønderjyderne orienterede sig nemlig mod Danmark, selvom de boede i Tyskland.
De sønderjyske mænd følte dog ikke, at de havde noget valg. Det var deres pligt at kæmpe for Tyskland, fordi de var tyske statsborgere. Den altoverskyggende grund var dog deres loyalitet overfor hjemstavnen, Sønderjylland.
Mændene var bevidste om, at hvis de deserterede til Danmark, ville der ikke være nogen til at drive gårdene videre eller til at gifte sig med de unge sønderjyske kvinder. Dermed ville Sønderjylland over nogle generationer blive tysk.
Omkring 6.000 mistede livet i 1. Verdenskrig. En af dem var Knud Petersen. Han faldt i Frankrig i 1915.
I mange danskeres bevidsthed fylder 1. Verdenskrig ganske lidt, men syd for Kongeåen har så godt som alle med sønderjyske rødder haft slægtninge, der var involveret i krigen.
I forberedelserne på en krisesituation eller hybridkrig er det ikke nødvendigt at købe flaskevand i supermarkederne.
Det fortæller Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker. Organisationen repræsenterer 1700 vandværker.
- Flaskevand er dyrere og måske endda også i dårligere kvalitet, fordi det har stået i nogle dage. Så du kan forberede dig ved at have vandkarafler stående i dit køleskab, som du løbende fylder op med vand fra hanen - og så har du tre liter vand stående fast, siger hun.
Ifølge Beredskabsstyrelsen bør én person opbevare ni liter vand - tre liter per dag - i forberedelse på en situation, hvor der ikke er adgang til vand, strøm, mad og medicin.
Anbefalingerne kommer på grund af det eskalerede trusselsbillede fra Rusland.
Har du ikke plads i køleskabet, kan de ni liter vand med fordel opbevares et mørkt og koldt sted, siger Susan Münster.
- Hvis du opbevarer dit vand rigtigt, kan det holde sig længe. Så skulle der ske det, at vandforsyningen lukker, har du i hvert fald vand til tre dage, siger hun.
Victoria Lorenzen har efter 14 dage og 1600 kilometer i sadlen lørdag eftermiddag nået sit mål. Toppen af Alpe D'Huez i Frankrig.
Mange unge har af mange grunde svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Men det kan lykkes. Victoria Lorenzen fra Sønderborg har svedt i fem måneder og kulminationen på det hele - lørdag knoklet sig til toppen af Alpe D'Huez i Frankrig. Og det har været det hele værd.
- Det var lidt psykisk hårdt i de første dage, hvor jeg skulle vænne mig til at være sammen med så mange mennesker hele tiden. Men det er det mest fantastiske, jeg har oplevet, og slet ikke så hårdt, som jeg havde forestillet mig, fortæller Victoria Lorenzen fra en telefon på det ikoniske franske bjerg.
Hun har cyklet de mange kilometer med 20 andre unge fra projekt 'unge på toppen'.
Lørdag cyklede Victoria Lorenzen sammen med 20 andre unge op på toppen af bjerget Alpe D'Huez i Frankrig.
Foto: Unge på toppen
- Det bedste har været, at vi hver dag er kommet igennem dagen sammen. Det er megafedt at se, man kan hjælpe hinanden så meget.
'Unge på toppen' prøver at hjælpe unge, der har haft en lidt svær start på deres arbejdsliv. Og det er lykkedes, i hvert fald for Victoria Lorenzen.
Efter fire måneder med motion og motivation til at møde til tiden hver dag, har Victoria fået fast arbejde på Linak, hvor hun var i praktik.
Om unge på toppen
Konceptet er udviklet af Thomas Sonne i samarbejde med jobcentrene i Sønderborg og Aabenraa kommuner.
Projektet med en gruppe unge varer 26 uger med fokus kost, idræt, personlig udvikling og virksomhedspraktik og afsluttes med den 1600 kilometer lange cykeltur til Alpe D'Huez i Frankrig.
Alpe D'Huez er det bjerg, som cykelrytterne i Tour de France også forcerer.
- Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg ville, og jeg havde det bare rigtig dårligt i flere år, fortæller Victoria.
Men den følelse er fuldkommen forsvundet efter at have været med i 'unge på toppen'.
- Jeg har det så fantastisk. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, andet end jeg er så glad.
TV SYD fulgte en gruppe unge i 2029 og deres vej til toppen af Alpe D'Huez:
Victoria Lorenzen på toppen af Alpe D'Huez i Frankrig.
Foto: Unge på toppen
- En del af mine kollegaer har fulgt mig her på turen via de sociale medier, og de hepper på mig, så nu glæder jeg mig virkelig meget til at komme hjem til dem og begynde på arbejdet.
Victoria begynder på sit arbejde på Linak tirsdag morgen.
Danfoss har sendt en elektrisk lastbil afsted mod racerløbet Le Mans i Frankrig. Efter dén køretur konkluderer de, at Europa ikke er klar til elektriske lastbiler.
Intet mindre en 13 danskere deltager i 2024s omgang af Le Mans i Frankrig. De har 24 timers racerløber foran sig, blandt andet Frederik Vesti fra Filskov i Billund Kommune.
Han kan se frem til opbakning fra Danfoss. De har nemlig som et eksperiment sendt to chauffører i en ellastbil til Le Mans. En tur på 1.300 kilometer.
Udover at se racerløbet, så vil de også bevise, at man kan elektrificere langt mere af transportsektoren, end hvad tilfældet er i dag. Ifølge chaufførerne, så er det ikke udfordringerne med lastbilen, der har gjort turen besværlig.
- Udfordringerne har været massiv kø ved Hamburg, som alle jo kan blive ramt af. Der har også været bureaukratiske udfordringer, f.eks. er der særlig regulering for kørsel med en lastbil i Belgien, siger chaufføren Claus Hansen.
Derudover peger de på, at der er forskel på forholdene for at oplade for en lastbil, hvor forholdene i Frankrig gav forsinkelser.
- Med andre ord, så er teknologien mere end klar til elektrificering af den tunge transport. Men det er Europa ikke, siger Claus Hansen.
Her har lastbilen ladet op på turen:
Lastbilen tog fuldt opladet afsted fra Nordborg, og har gjort følgende ladestop undervejs:
Quickborn, Tyskland, én times opladning.
Osnabrück, Tyskland, en time og 15 minutters opladning.
Venlo, Holland, hvor chaufførerne overnattede.
Bruxelles, Belgien, 1 time og 35 minutters opladning.
Paris, Frankrig, 1 time og 35 minutters opladning.
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
