Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Betjent tiltalt for vold: - Du fucker med den forkerte

En politibetjent er blevet tiltalt for at have begået vold mod en mand, som var anholdt og lagt i håndjern. Det fremgår af et anklageskrift mod den 35-årige betjent.

Episoden fandt sted om aftenen den 14. juli 2023 i Fredericia, hvor den anholdte mand sad på bagsædet af en patruljebil i håndjern.

Her er betjenten tiltalt for at forsøge at presse den anholdte til at forklare sig. Ifølge anklageskriftet sendte han en byge af spørgsmål mod den anholdte.

Herefter slog betjenten den anholdte i ansigtet med flad hånd og sagde blandt andet:

- Jeg gider ikke det pis der.

Derefter slog betjenten ifølge tiltalen igen arrestanten med flad hånd og sagde:

- Du fucker med den forkerte, tro mig.

Efterfølgende opdagede betjenten, at den anholdte mand havde optaget med sin mobiltelefon i patruljevognen, og betjenten forsøgte at slette optagelserne, står der i anklageskriftet.

Betjentens advokat oplyser til DR Nyheder, at han nægter sig skyldig.

Foto: Presse-Fotos.dk

Køen krymper: 10 til 30 minutters forlænget rejsetid

Der er godt nyt til de bilister, der sidder fast i bilkøen på E45 ved den dansk-tyske grænse.

Opdateret: 17:34

Der er nu kun 10 - 30 minutters kø på E45 ved den dansk-tyske grænse. Det skriver P4 Trafik på X.

Tidligere i dag var der over 60 minutters forlænget rejsetid og op til 10 kilometer kø. Køen skyldes, at tysk politi gennemfører grænsekontrol.

Trafikinfo.dk klokken 17:12 Foto: Trafikinfo.dk
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Parti: Lad private vagter transportere fanger

I et forsøg på at "tænke ud af boksen" foreslår De Konservative, at private vagtfirmaer kan være med til at aflaste landets fængselsbetjente.

Det skal ske ved, at Kriminalforsorgen skal kunne hyre private vagter til eksempelvis at transportere indsatte til åbne fængsler, hvor der er "lav undvigelsesrisko", lyder det fra retsordfører Mai Mercado (K).

- Vi forestiller os kun, at det er transporter inden for den laveste sikkerhedsklasse, uddyber Mai Mercado.

Gennem de seneste ti år er antallet af fængselsbetjente faldet hvert år i Danmark trods politiske initiativer og mål om det modsatte.

- Derfor bliver vi nødt til at tænke ud af boksen og sikre at fængselsbetjentene selvfølgelig skal løse de vigtigste kerneopgaver, siger Mai Mercado, hvis parti er med i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Hun fortæller, at hun får "mange beretninger" om, at politibetjente på grund af ressourcemangel i fængslerne bliver nødt til at køre fangetransporter.

Ifølge tal fra Fængselsforbundet var der i 2023 i gennemsnit 1875 fængselsbetjente i Danmark. I 2022 var tallet 1897. Går man ti år tilbage var der over 2600 fængselsbetjente.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politi: Stor gående demonstration i gader

Der kan være en større gående demonstration i Esbjerg i de kommende timer. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som samtidig opfordrer alle til at tage hensyn. Politiet følger demonstrationen.

Palæstinagruppen-Esbjerg har annonceret, at den i samarbejde med andre lignede grupper afholder en demonstration i Esbjerg i dag.

Organisationen skriver i en pressemeddelelse, at den går på gaden for et frit Palæstina. Ifølge arrangørerne har der tidligere været lignende demonstrationer i Aarhus med cirka 10.000 deltagere, Kolding med cirka 1.500 deltagere og i Odense med cirka 7.000 deltagere.

Foto: Presse-Fotos.dk

Køen aftager en smule

Køen på E45 ved den dansk-tyske grænse er nu aftaget en smule og starter nu kort før afkørsel 76 Padborg. Det skriver P4 Trafik på X. Man skal dog fortsat forvente op imod en times kø på strækningen.

Det ser ligeledes bedre ud på ruten igennem Padborg by samt rute 170 mod Flensborg gennem Kruså.

Køen er forsaget af, at tysk politi i øjeblikket gennemfører grænsekontrol.

Foto: Presse-Fotos.dk

Motorvejskø giver propper i vejkryds

Kødannelse mod den dansk-tyske grænse skaber også problemer ved de stikveje, som fører til motorvejen, og der er en del propper i forskellige trafikkryds nær motorvejen E45.

Det oplyser Richard Borring, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV 2.

Han opfordrer på det kraftigste bilister i området til at væbne sig med tålmodighed og at holde sig fra nødsporet.

Foto: Local Eyes

Politi advarer utålmodige bilister i grænsekø - kan koste klip

Tidligt lørdag morgen begyndte kødannelsen ved grænseovergangene ved Frøslev og Kruså at blive længere og længere på grund af det tyske politis grænsekontrol. På nuværende tidspunkt er der mere end en times kø ved Frøslev.

I den forbindelse er Syd- og Sønderjyllands Politi kommet med en opfordring til de bilister, der holder i kø på strækningen.

Politiet skriver på det sociale medie X, at der er kommet flere anmeldelser om kørsel og ophold i nødsporet på strækningen.

- Vi skal på det kraftigste anmode om at følge færdselsloven og fjerne sig fra derfra. Det er forbundet med et klip i kørekortet samt 2.000 kroner i bøde, skriver vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Foto: Ritzau Scanpix

Bilka fjerner kontroversiel general fra Anden Verdenskrig

Bilka fjerner figur af Erwin Rommel fra Anden Verdenskrig fra deres onlinebutik, efter at figuren er blevet mødt af kritik.

Det skriver B.T. lørdag.

Torsdag delte radiovært Dan Rachlin et opslag på Facebook om dukken af den tyske general.

- Topnazist Rommel som dukke. De mange, mange mennesker, som han slog ihjel, følger ikke med, skrev han blandt andet.

Efterfølgende har B.T kontaktet Salling Group, som Bilka hører under, for at få dem til at forholde sig til kritikken.

Ifølge Salling Group har de længe solgt sæt, der relaterer sig til Anden Verdenskrig, men de vil ikke længere sælge dukken af Erwin Rommel, lyder det.

- Det har ikke været intentionen at have figurer, der er så personspecifikke, som det konkrete tilfælde fra dén side af krigen, skriver marketingchef i Bilka, Claus Frederiksen, i et skriftligt svar til B.T.

Ud over sættet med figuren af Erwin Rommel er han også fjernet fra sættet "Famous General", der både indeholdt figurer af Rommel, og de allierede Bernard Montgomery, Douglas MacArthur, Dwight D. Eisenhower og George S. Patton, oplyser Bilka til B.T.

Yngre tysk kvinde låst inde på rastepladstoilet

Brand og Redning Sønderjylland rykkede lørdag formiddag ud til Brystrup Rasteplads ved Hellevad, hvor en yngre tysk kvinde var låst inde på et toilet.

- Det var en lås, der var lidt slidt og ikke ville låse op igen, fortæller Tommy Riisgaard, der er indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland.

Efter kort tid lykkes det brandfolkene at få døren åbnet, så kvinden kunne komme ud. Brandfolkene har nu sat låsen ud af funktion, så det ikke sker igen.

- De kan godt bruge toilettet, men man kan ikke låse døren, siger Tommy Riisgaard.

Kvinden er omkring 20 år og var afsted sammen med to veninder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com