Pernille Vermund vil nedlægge jobcentrene - Brian Larsen og Ann Pedersen har haft vidt forskellige forløb

Brian Larsen og Ann Sølvhøj Pedersen har vidt forskellige oplevelser med jobcenteret. Hun synes, hun har haft et hurtigt og relevant forløb, mens han har været tilknyttet jobcentret, siden det blev opfundet i 2007. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jobcentrene er i forbindelse med valgkampen igen til debat. Professor mener dog, at jobcentrene er bedre end sit ry.

De 94 kommunale jobcentre skal nedlægges. I stedet skal et uafhængigt lægefagligt råd vurdere, om udsatte, syge og nedslidte danskere skal have førtidspension.

Det var et af budskaberne fra Nye Borgerliges formand Pernille Vermund, da hun forleden var med i Partilederne LIVE på TV 2.

Hurtigt og relevant forløb

Men hvad siger dem, der selv er eller har været igennem systemet?

Ann Sølvhøj Pedersen arbejder i dag hos Land & Fritid i Fredericia. Det har hun gjort, siden 2018 hvor hun var kommet sig efter en fødselspsykose, hun blev ramt af to år tidligere.

Hun peger på, at det er jobcentret i Hedensted Kommunes skyld, at hun kom godt videre.

- Jeg synes jeg er blevet hørt og set, som den person jeg var på det tidspunkt, siger Ann Sølvhøj Pedersen om sin oplevelse med jobcentret. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Hun synes, at hun fik et hurtigt og relevant forløb, selvom det også kunne være hårdt.

- Det har hjulpet mig rigtig meget, for hvis jeg ikke havde følt mig set eller hørt, så havde jeg siddet fast, hvor jeg gjorde for fire år siden, siger hun.

Jeg tror godt, man kan sige, at det er en ny start

Ann Sølvhøj Pedersen

Ann Sølvhøj Pedersen fik hurtigt i forløbet en aftale med Land & Fritid, hvor hun begyndte med at arbejde to timer om ugen. Siden 2018 er det timeantal steget, og i dag har hun en fuldtidsstilling. Jobcentret har løbende justeret forløbet med Ann Sølvhøj Pedersen.

- Der blev stillet nogle få krav, og i og med at jeg udviklede mig, så blev de selvfølgelig større og større. Men det gjorde, at tingene ikke blev uoverskuelige for mig, og at jeg lige så stille godt kunne se, at jeg kunne komme tilbage på jobmarkedet igen, fortæller hun.

Hun mener ikke, at hun kunne være der, hvor hun er i dag, uden jobcentrets hjælp.

- Jeg tror godt, man kan sige, at det er en ny start. Jeg er glad og positiv, og det kan både mærkes, når jeg går på arbejde og hjemme hos min familie. 

"Helvede på jord"

Anderledes ser det ud hos Brian Larsen. 

Han har en noget anderledes oplevelse af det jobcenterforløb, som han deltager i. Han kalder det selv for "helvede på jord".

Brian Larsen fra Løsning var i 1997 i en arbejdsulykke og har ikke været i stand til at arbejde de seneste 25 år. Kommunen mener dog ikke, at han har ret til pension. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

I 1997 var han i en arbejdsulykke, som har invalideret ham i sådan en grad, at han ikke har været i stand til at arbejde siden.

I de 25 år der er gået, har Brian Larsen været tilknyttet kommunens beskæftigelsesindsats.

- Jeg har været i systemet i halvdelen af mit liv, så jeg har holdt sølvbryllup med Hedensted Kommune nu. Det skulle helst være en glædelig begivenhed at holde sølvbryllup, men vi er vokset fra hinanden for længe siden, siger han.

I alle de år føler Brian Larsen, at han har været en kastebold i systemet med forskellige sagsbehandlere og forløb.

Og det har efterladt ham med en helt klar følelse.

Afmagt.

- Jeg synes, jeg har opfyldt alt, for at de kan komme videre, og jeg kan komme videre, siger han.

Bedre end sit ry

Thomas Bredgaard er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, og ifølge ham er jobcentrene bedre end det ry, de har fået i offentligheden.

- Hver eneste dag kommer der jo rigtig mange mennesker ind i jobcentrene, og der er mange, der er tilfredse med de tilbud, de får fra jobcentrene, og de er rigtig glade for det personlige møde, de har med deres sagsbehandler, siger han.

Ifølge Thomas Bredgaard ser vi ind i en tid, hvor der vil komme flere arbejdsløse, og det vil være et dumt tidspunkt at lave besparelser på beskæftigelsesindsatsen. Foto: TV2 Nord

Thomas Bredgaard mener ikke, at det dårlige ry stemmer overens med de undersøgelser og den videnskab, der er på området.

- Det ville slet ikke have gået så godt på det danske arbejdsmarked, hvis det ikke havde været for jobcentrene.

Forskel på forløb

Han anerkender dog, at der kan være stor forskel på det, de forskellige mennesker får i deres forløb på jobcentrene i de forskellige kommuner.

- Der er meget stor forskel på, hvor dygtige jobcentrene er, og også hvor dygtige de enkelte medarbejdere i jobcentrene er, siger Thomas Bredgaard.

Foto: TV2 Nord

Han peger desuden på, at der er en stor grad af skøn i den måde, man tilrettelægger indsatsen ude i de enkelte jobcentre.

- Det er jo lidt lagt op til den enkelte sagsbehandler, hvordan man skønner, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til den pågældende borger. Det kan både gå rigtig godt, men det kan også gå rigtig galt.

Parti vil have flere ubrugte millioner ud til stormflodsramte kommuner

Sådan så vejen til Kegnæs ud efter stormfloden den 20. oktober i 2023. Foto: Sønderborg Kommune
Udgivet

Et år efter en stormflod ramte Syd- og Sønderjylland er kommuner stadig i gang med at reparere efter skaderne. Derfor skal flere ubrugte millioner ud at arbejde, mener politiker.

Stormfloden, der ramte landet og herunder særligt østkysten i Syd- og Sønderjylland den 20. oktober 2024, var en dyr affære.

I Sønderborg er det knapt i mål med en ny vej til Kegnæs, der blev ødelagt i stormfloden.

For at hjælpe kommunerne i mål med skaderne oprettede en stor forligskreds Stormflodspuljen, hvor der blev afsat 125 millioner kroner fra politikerne på Christiansborg. Det rakte dog ingenlunde til beløbet skaderne løb op i.

De berørte kommuner bad om 172 millioner kroner. Det viser en aktindsigt, TV SYD har fået.

Det var dog forventet, at regningen kunne blive dyr. Derfor var der et maksimum beløb på 25 procent af kommunens samlede udgift. Det betød derfor, at knapt 39 millioner kroner blev tildelt landets kommuner.

Derfor stod der 87 millioner kroner tilbage på kontoen, som aldrig har fået lov at arbejde ude i kommunerne. Det er forkert, mener Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

- Jeg synes, at en ny ansøgningsrunde vil give rigtig god mening. Kommunerne får en chance for at søge igen, og for at vi kan få de her penge ud og virke. Man kan sige, at pengene er afsat, så de ligger jo i en kasse i et sted, og de skal jo bare bruges, siger Peter Kofod.

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kritik af få penge og afslag på lån

Stormfloden var særlig hård ved Sønderborg Kommune. De anmeldte skader for 73 millioner kroner. De fik dækket skader for 15 millioner kroner fra stormflodspuljen.

Udover at få penge i hånden, så fik kommunerne også mulighed for at hæve deres samlede anlægsramme med 125 millioner kronerr svarende til den statslige pulje. Men det fik Sønderborg Kommune afslag på, det skuffede dengang borgmester Erik Lauritzen (S).

- Forventningen var helt klart, at Sønderborg Kommune - og andre kommuner - ville få hjælp fra staten efter stormflodens store og massive skader. At vi kunne få tilskud til dele af genopbygningen og så lånefinansiere resten. Men det er ikke sket, og nu er vi ladt i stikken af staten, fortalte borgmesteren.

Men nu kan borgmesteren muligvis se frem til en ekstra håndsrækning, hvis det står til Dansk Folkeparti.

- Pengene skal ud og virke. Vi bør bruge så stor en del af puljen som overhovedet muligt nu, fordi det er langt bedre at investere i nogle af de her ting, end det ville være at vente til efter den næste stormflod. Det ville give rigtig god mening, at man åbner puljen og siger "vi ryster lige træet en gang mere", fortæller Peter Kofod.

Det ansøgte kommunerne om:

Kommune

Kommunens ansøgte udgift

Tilskudsberettiget beløb

Tilskuds-%

Tilsagnsbeløb

Sønderborg

73.691.726,00

60.234.950

25

15.058.737,50

Aabenraa

6.620.648,00

6.019.426,28

25

1.504.856,57

Kolding

5.838.710,16

5838710,16

25

1.459.677,54

Haderslev

1.430.877,25

1.430.877,25

25

357.719,31

Ærø

23.240.017,00

23.240.017,00

25

5.810.004,25 kr.

Vordingborg

10.587.380,00

10.587.380,00

25

2.646.845,00 kr.

Stevns

9.358.000,00

7.554.100

25

1.888.525,00 kr.

Solrød

7.514.000,00

7.514.000,00

25

1.878.500,00 kr.

Bornholm

7.025.520,00

7.025.520,00

25

1.756.380,00 kr.

Guldborgsund

6.720.000,00

6.350.350,00

25

1.587.587,50 kr.

Faaborg-Midtfyn

6.695.500,00

6.155.000,00

25

1.538.750,00 kr.

Faxe

5.707.500,00

5.648.500,00

25

1.412.125,00 kr.

Køge

2.333.000,00

2.223.500,00

25

555.875,00 kr.

Langeland

1.599.405,50

1.599.405,50

25

399.851,38 kr.

Greve

1.528.691,00

1.528.691,00

25

382.172,75 kr.

Svendborg

1.172.712,00

1.052.124,50

25

263.031,13 kr.

Assens

384.307,66

384.307,66

25

96.076,92 kr.

Vallensbæk

312.305,00

312.305,00

25

78.076,25 kr.

Hvidovre

292.188,44

292.188,44

25

73.047,11 kr.

Dragør

52.790

52.790

25

13.197,50 kr.

I alt

172.105.278,01

 38.761.035,70

Togene kører med store forsinkelser

Fotoarkiv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Togene i det syd- og sønderjyske kører fredag eftermiddag med store forsinkelser. Op til 45 minutters forsinkelser på flere strækninger.

Togene mellem Esbjerg og Fredericia, Padborg og Kolding samt Sønderborg og Fredericia kan blive op til 45 minutter forsinket.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

Det er et overgravet kabel, som betyder, at der er fejl på signalerne mellem Kolding og Lunderskov. 

Banedanmark arbejder på at rette fejlen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com