I børnehaver, skoler og plejehjem i Aabenraa Kommune kradser energikrisen lige nu.

Aabenraa Kommune er nemlig en af de kommuner, hvor pengene til de høje energiregninger skal findes inden for rammerne og ikke kan tages af kassebeholdningen.

Det betyder kort sagt, at når byrådet har givet eksempelvis ældreområdet en pose penge, så skal dét område selv finde pengene.

Desuden ligger betalingen af energiregningerne decentralt ude hos institutionerne selv og ikke inde på rådhuset. 

På dén måde mærker institutionerne omgående konsekvenserne uden forsinkelse.

Og det påvirker Aabenraa Kommunes borgmester Jan Riber Jakobsen (Konservative), for der er ikke flere penge at give af.

- Det har jeg det rigtig skidt med. Det er en udfordring, som alle står med, og derfor er det vigtigt, at vi kigger på, hvor institutionerne kan spare, siger Jan Riber Jakobsen.

En gennemgang af de syd- og sønderjyske kommuner, som TV SYD har lavet, viser, at kommunernes elregninger er på himmelflugt.

Heriblandt også Aabenraa Kommunes elregninger, som er steget med 82 procent fra august 2021 til august 2022.

Men også varmeregningerne er steget markant, siger Jan Riber Jakobsen.

Især ældreområdet bliver ramt

Det er især de ældre på plejehjemmene, der vil kunne mærke, at der er færre penge.

Det skyldes blandt andet, at plejehjemmene ikke kan skrue ned for varmen af hensyn til de ældre.

Og det vil eksempelvis betyde, at der er færre aktiviteter for de ældre, siger borgmesteren.

- Vores institutioner må lave en omprioritering for at holde budgettet i balance. Det er en periode, som vi skal igennem og en udfordring, som vi i fællesskab bliver nødt til at løse. Det har jeg stor tillid til, at de decentralt kan løse i institutionerne, siger Jan Riber Jakobsen.

Borgmesteren fortæller, at byrådet i Aabenraa Kommune i det nye budget for 2023 har sat ekstra 12 millioner kroner af til at betale for højere energipriser.

Han har et ønske til politikerne på Christiansborg. 

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne blive mere fri som kommune til eksempelvis at sætte solpaneler op på tagene. Det må vi ikke, og det er en udfordring, for det kunne vi som  som kommune lige så godt tænke med ind i, når vi alligevel bygger, siger Jan Riber Jakobsen.

Kan betale med penge fra kistebunden

I flere andre syd- og sønderjyske kommuner kan man betale de højere energipriser med kassebeholdningen - altså det, kommunen har på kistebunden.

Det betyder, at velfærden i dé kommuner for en stund ikke kommer til at mærke de høje energipriser.

Men de lever på lånt tid.

- Min vurdering er, at det her vil ramme velfærden i alle kommunerne. Vi skal ikke glemme, at det er valgår, og nogle kommuner kan måske have en interesse i at nedtone konsekvenserne, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Om kommunerne skal finde pengene inden for rammerne af budgettet eller kan betale med kassebeholdningen kommer an på, om de har brugt den såkaldte serviceramme, som er det økonomiske loft for kommunerne bestemt af KL og regeringen.

Kort sagt betyder det, at hvis de ikke har brugt hele den serviceramme, så må kommunen gerne tage af sin kassebeholdning.

Det modsatte gør sig gældende for de kommuner, der har brugt hele servicerammen.

- Det går allerede ud over velfærden i de kommuner, der har brugt budgettet - også selvom de har penge i kassebeholdningen. Dem, der ikke er begrænset af servicerammen, de kan udsætte det ved at tage af kassebeholdningen, siger Per Nikolaj Bukh.

- Staten bliver nødt til at hjælpe

I Vejen Kommune, hvis elregninger er steget 163 procent på et år, har byrådet af to omgange lavet tillægsbevillinger på i alt ti millioner kroner til at betale kommunens elregninger.

Men det kan kommunen ikke blive ved med.

Derfor sender borgmester Frank Schmidt-Hansen (Konservative) også et opråb til politikerne på Christiansborg her midt i valgkampen.

- Den her regning lander hos kommunerne, og vi har ikke haft en chance for at gardere os imod det. Så de bliver nødt til at hjælpe os med at finansiere de her massive energiregninger, siger Frank Schmidt-Hansen.

I nabokommunen mod vest stemmer borgmesteren i.

- Vi har kæmpet for, at staten skulle kompensere kommunerne, men finansministeren har meldt ud, at vi ikke skal forvente det, lyder det fra Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester i Esbjerg Kommune.

Også professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er enig i, at staten må træde til.

- De besparelser, kommunerne står over for i 2022 og i særdeleshed 2023, er så store, at staten bliver nødt til at kompensere. Ellers vil det føre til et markant fald i velfærden. Ni ud af ti kommuner har pengene liggende i kassen – de skal bare have lov til at bruge pengene. Det er kun rimeligt, siger Per Nikolaj Bukh.