Linda arbejder fra klokken 7-15. Hvis der ingen sygemeldinger er, kan hun nå ud til fem eller seks borgere, som hun hjælper med alt fra insulin til støttestrømper og personlig pleje.

Hun er social- og sundhedsassistent i Aabenraa Kommune, og selvom arbejdsfordelingen på papiret ser fornuftig ud, så er hverdagen langt fra altid helt sådan.

- Det er blevet værre. Folk flygter fra erhvervet. Det er for hårdt både fysisk og psykisk. Folk bliver slidt op, siger Linda.

Hun har været i faget siden 2002. I 2012 blev hun uddannet social- og sundhedsassistent, og selvom hun ikke føler sig slidt lige nu, frygter hun for, om hendes krop kan blive ved med at holde til arbejdet, indtil hun som 70-årig kan gå på pension.

En skræmmende udvikling

Sundheds- og ældreområdet er det af de store velfærdsområder, hvor udfordringerne med rekruttering lige nu er størst.

Det vil sige, at det især er vanskeligt at rekruttere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Den forgæves rekrutteringsrate var ifølge en opgørelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i december 2021 på 45 procent for hjælpere og 38 procent for assistenter.

Det drejer sig om henholdsvis cirka 7.200 og 9.500 forgæves rekrutteringer på landsplan.

- Det kan godt skræmme mig lidt, for hvordan ser det ud om ti år? Er vi nok personale til at yde den service, som vi gerne vil. Slækker kommunen på servicen for at få det til at løbe rundt? Det kan jeg også være bekymret for, siger Linda og tilføjer:

- Men jeg kan godt forstå, at det er svært at finde folk, for i medierne bliver vores fag talt ned, og mange ved ikke, hvad vi egentligt laver.

Rundt i kommunerne er størstedelen af social- og sundhedshjælperne ansat på deltid. Et bud på løsningen lyder derfor lige nu, at sundhedspersonalet skulle have lov til at gå på fuld tid.

- Nej, den tror jeg ikke på. Vi skal kunne holde til arbejdet helt fysisk, og fuld tid ville være for hårdt for kroppen, siger Linda.

Tabellen herunder viser andelen i procent af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som er på deltid. En deltidsansat defineres som et fastlønnet ansættelsesforhold med en aftalt arbejdstid på mellem 0 og 36 timer om ugen.

Helt konkret tror hun heller ikke, at det vil give mening, hvis alle var på fuld tid. Mange af arbejdsopgaverne ligger nemlig om morgenen og op ad formiddagen, og der er knap så meget om eftermiddagen.

- Så hvis alle var på fuld tid, ville vi vælte over hinanden om eftermiddagen, for der er ikke arbejde til os alle sammen, siger hun og pointerer, at det desuden slet ikke er hendes indtryk, at kollegerne i Aabenraa Kommune ønsker at komme på fuld tid.

Løn under uddannelse

Aabenraa Kommune er langt fra den kommune, som er værst ramt af manglen på medarbejdere i ældreplejen.

En del af forklaringen er, at de for lidt over et år siden fik midler fra en statslig pulje. Pengene bliver brugt til at lønne 28 ufaglærte, mens de uddanner sig til social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

- Ved at sætte de statslige puljemidler i værk så ser vi, at vi rent faktisk kan rekruttere enten unge, som ikke har fået en uddannelse endnu, eller mennesker som ønsker at skifte job, fortæller plejechef i Aabenraa Kommune Birgit Johansen.

Det er både personer med en kontor- eller speditøruddannelse, som nu har valgt at skifte spor, og Birgit Johansen tror især, at det er lønnen under uddannelse, som tiltrækker dem.

- På den måde kan de fastholde både hus og bil og et forholdsvis fornuftigt familieliv, selvom de er under uddannelse, forklarer hun.

Ønsket til politikerne er derfor klart.

- Flere penge. Flere statslige puljemidler, så vi kan uddanne nogle flere.