Dorte fik hjertestop under motionsløb: - Uden familie og opbakning ryger man i et gevaldigt hul

Dorte Lauritzen Lund fik sidste år et hjertestop under et motionsløb. Episoden sat psykiske spor hos hende og hendes pårørende.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Under et motionsløb sidste år stoppede Dorte Lauritzen Lunds hjerte med at slå. De psykiske mén fulgte både hende og hendes pårørende.

Asfalt og grus knaser under Dorte Lauritzen Lunds løbesko. Rundt om hende skifter landskabet mellem græsgrønne og jordbrune marker.

Hun står tit op før klokken seks om morgenen for at løbe en tur langs markerne omkring familiens maskinstationen uden for Varnæs ved Aabenraa.

- Når jeg har været ude at løbe om morgen, så er jeg bare klar til dagen, fortæller hun.

Det er også blevet til nogle halvmaratoner. Over 150 gennem årene.

- Det er en stor del af mit liv. Jeg startede med at løbe, efter jeg fik et piskesmæld. Det hjalp på smerterne, siger Dorthe Lund.

Dorte Lund har rundet de 150 halvmaratoner. I dag bliver det til mindre ture omkring markerne ved familiens hjem ved Varnæs. Foto: Hans Lausten

Det er marts måned. Asfalten er stadig kold og våd. I dag løber Dorte 400 meter. Så skal hun ned at gå. Så løber hun 400 meter længere og stopper igen. Hjertemedicinen betyder, at Dortes puls ikke kan komme over 135. Det har den ikke kunnet siden august sidste år.

Her løb Dorte sit seneste motionsløb. Det var i Toftlund sammen med nogle af hendes løbemakkere.

Efter få kilometer stopper Dorte op og falder om. Hendes hjerte stopper med at slå. Hende løbemakker Eicke Warncke begynder at give hende hjertemassage.

- Hun sank bare sammen og var helt blå i hovedet. Og hendes øjne. De var helt døde, fortæller Eicke Warncke, som har løbet sammen med Dorte i flere år.

Dorte blev fløjet til Odense Universitetshospital med lægehelikopter.

- Så ses vi til kontrol om to år

Dorte overlevede og har i dag en pacemaker, som to gange efterfølgende har måtte starte hendes hjerte. Efter hun fik varmebehandlet arvæv omkring sit hjerte, har hun ikke haft flere hjertestop.

Men selvom Dorte i dag er tilbage på asfalten, så efterlod hjertestoppene også tanker og følelser, som ikke var der før. Både for Dorte og hendes pårørende.

- Da jeg skulle udskrives, så sagde personalet: ”Så ses vi til kontrol om to år.” Jeg tænkte, ”to år, holdt da kæft, det var der langt tid til.” Der kan jeg godt se, at man kan ryge i et gevaldigt hul, hvis ikke man har noget familie eller opbakning, der venter derhjemme.

I dag holder Dorte stadig styr på familiens maskinstation, som hun driver med sin mand. Men hjertestoppet har sat sine spor i hverdagen.

Dorte Lund driver sammen med sin mand Allan Lund en maskinstation ved Varnæs. Efter hjertestoppene er hukommelsen og energien ikke den samme i hverdagen. Foto: Hans Lausten

- Jeg husker ikke så godt, og jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid. Så hvis en kunde ringer, så sørger jeg får at få skrevet ting ned med det samme. Og så skal jeg sove i løbet af dagen for at kunne fungere, siger Dorte Lund.

For Eicke Warncke, som så sin veninde ligge død på asfalten under motionsløbet, har det også sat psykiske spor.

- De første mange uger var jeg vågen om natten. Jeg drømte om Dortes øjne, der lå og stirrede op i luften. Når jeg var til løb efterfølgende, var jeg ubevist opmærksom. Hvis en løber pludselig stoppede op, så blev jeg helt angst for, at vedkommende ville falde om, fortæller Eicke Warncke.

Dorte Lunds løbemakker, Eicke Warncke, kommer tit forbi hjemmet ved Varnæs. Især efter august har Eicke Warncke haft behov for at se til sin veninde. Foto: Hans Lausten

For Dorte Lunds mand, Allan Lund, blev Dortes hjertestop også fulgt af urolige nætter.

- Da vi havde besøgt hende den første dag, og så kommer hjem og lægger dig til ro, så kører tanker rundt i hovedet, fortæller Allan Lund.

Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark. Fem forskningsprojekter - ét fra hvert af regionens fem sygehuse - er med i projektet "Et Sundere Syddanmark", og det er op til borgerne via SMS-stemmer at bestemme, hvilke af projekterne der skal have del i en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Fælles for projekterne er, at de er tilrettelagt sådan, at borgerne bliver inddraget i forskningen.

Puljen fordeles med en million kroner til det projekt, der får flest SMS-stemmer, 600.000 kroner til andenpladsen og 400.000 kroner til tredjepladsen.

Et Sundere Syddanmark er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV SYD.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres ved et finaleshow i Cortex Park i Odense som bliver sendt direkte på TV 2/Fyn og TV SYD tirsdag den 3. november.

Forskningsprojekt vil sætte fokus på det psykiske efterspil efter et hjertestop

På Afdelingen for Hjertesygdomme på Aabenraa Sygehus går læge Janna Maria Borg stuegang.

Hun modtager nogle af de 5.400 danskere, der, som Dorte Lund, hvert år får et hjertestop uden for sygehusene.

For hende er det klart, at det psykiske ikke bliver prioriteret, når patienters liv skal reddes.

- Der sker rigtig mange ting. Vi skal have fundet ud af, hvorfor patienten har fået et hjertestop, så det fysiske er rigtig meget i fokus, siger Janna Maria Borg.

Derfor vil hun sætte patienter og pårørendes psyke i fokus i et nyt forskningsprojekt.

Læge Janna Maria Borg vil i et nyt forskningsprojekt undersøge de psykiske mén, som patienter og deres pårørende kan opleve efter et hjertestop. Foto: Hans Lausten

Her skal forskere interviewe patienter og pårørende, der har overlevet et hjertestop, og kortlægge de psykiske konsekvenser.

Håbet er at lave et forløb, så patienter og pårørende får hjælp til at håndtere livet efter hjertestop uden psykiske mén.

- Vi skal sørge for, at patienter og pårørende bliver fulgt så godt som muligt, og at problemerne bliver opsporet tidligere, før det går alt for galt, siger Janna Maria Borg.

For Dorte Lund og hendes pårørende kunne mere information og vejledning gennem forløbet have gjort en forskel.

- Jeg havde ikke troet, at jeg skulle ligge vågen om natten i flere måneder. Der kunne jeg godt have brugt en forklaring på, hvor længe man kan vågne om natten med angst, siger Eicke Wancke.

Kommune lagt ned af rotteanmeldelser - ser sig nødsaget til at melde ud inden jul

Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix
Udgivet

Rotterne holder ikke juleferie, så det gør rottebekæmperne i Vejle Kommune heller ikke.

I oktober viste tal, at især Vejle Kommune er hårdt ramt af rotter, og meldingen fra kommunen er stadig, at de får ekstra mange anmeldelser på deres rotte-hotline.

Derfor har Vejle Kommune set sig nødsaget til at kommunikere ud, at man stadig kan anmelde rotter mellem jul og nytår.

De fremhæver, at der kan være ventetid på at få en bekæmper ud.

Telefonen vil ikke være åben mellem 24. december og 1. januar, men man kan stadig anmelde via hjemmesiden, og så vil en rottebekæmper kontakte en.

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer har netop meldt ud, hvor grelt det står til.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger formand Claus Schultz.

Borgere i Vejle Kommune kan anmelde rotter her.

Syv gode råd til at undgå rotter

1. Sørg for, at alle ydermure, vinduer og døre er hele og intakte.

2. Udluftningskanaler under boliger skal være udstyret med metalriste.

3. Hold altid døre til udhuse og garager lukket.

4. Fuglefoder skal være i en tætsluttet beholder, så rotter ikke kan lugte det.

5. Overfodr ikke høns, hunde og katte udenfor, for rotter spiser rester.

6. Sørg for, at hønsehusets bund er hævet cirka 30 centimeter over jorden, så rotter ikke kan grave sig ind.

7. Ryd buskads og træer cirka en halv meter fra husmure og bygninger, så kan rotter ikke finde skjul.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Frivillige bruger dage på byens nye center: - Det er nemt at finde hjælp her

Laif Slothuus og Jan Fogh arbejder frivilligt med nedpakning af Toftlund Sport & Fritidscenter, så der kan bygges et nyt. Foto: Jan Fogh
M
Udgivet

I Toftlund er der hjælp at hente. Tilsammen har mere end 40 mennesker denne weekend og sidste frivilligt valgt at bruge deres kræfter på at forberede byen til et nyt idrætscenter.

Fra marts begynder byggeriet af et 5.000 kvadratmeter splinternyt Toftlund Sport & Fritidscenter. Blot én enkelt hal fra det eksisterende byggeri får lov at overleve, når nedrivning begynder i januar.

Derfor skal al inventar ryddes, og her har 40 frivillige valgt at bruge sidste weekend samt den kommende på at gøre byens hal klar.

- Det er jo et kæmpe arbejde. Alle depot- og lagerrum skal tømmes, mål, bander og fitnesscenter pakkes ned. Jeg tør ikke tænke på, hvad det ville koste, hvis vi skulle hyre folk til det, fortæller Toftlund Sport & Fritidscenters formand, Jan Fogh.

Arbejdet med nedpakning af inventaret i det gamle Toftlund Sport & Fritidscenter. Foto: Erik Høiberg

Selvom arbejdet kan lyde hårdt og der er mange ting at se til i julemåneden, så overrasker det ikke, at mange stiller sine timer og kræfter til rådighed.

- Det er nemt at finde folk, der vil hjælpe i Toftlund. Jeg tror, det er fordi, folk altid er glade når man kommer, de er glade bagefter og man føler sig værdsat, fortæller Laif Slothuus, der er blandt de frivillige.

For 70-årige Laif Slothuus er det naturligt at bidrage. Han har i over 40 år dyrket idræt i og omkring det eksisterende center. At der nu er udsigt til et nyt og moderne center motiverer ham til at hjælpe.

- Jeg har lyst til at hjælpe, fordi vi får noget nyt hernede. Den gamle hal har tidligere været lukket ned grundet skader, så det bliver rigtig godt, lyder det fra Laif, der er pensionist.

Visualisering af det nye Toftlund Sport & Fritidscenter, som GPP Arkitekter har tegnet. Foto: GPP Arkitekter
Facaden på det nuværende Toftlund Sport & Fritidscenter. Foto: Erik Høiberg

Under sidste weekends arbejde måtte Jan Fogh flytte intet mindre end fem fulde laster i sin lastbil, som han bruger til sit daglige virke, mens personbiler med trailere kørte i pendulfart.

Frivilligheden kan blive gevinst

At Toftlund har udsigt til et nyt idrætscenter, hvilket har været et samtalepunkt i op mod otte år, er blevet en realitet, fordi byen har udvist stor interesse for netop centret.

- Man har i Toftlund lavet en udviklingsplan, der skulle fastlægge, hvilke projekter der skulle til for at sikre, at Toftlund står et godt sted i fremtiden. Her var centret i top over, hvad borgerne ønskede skulle forbedres, fortæller vicekommunaldirektør i Tønder Kommune, Keld Hansen.

Keld Hansen, vicekommunaldirektør Tønder Kommune. Foto: Tønder Kommune

Derfor blev investeringen, der samlet løber op i omkring 80 millioner kroner, fastlagt. Det er den næststørste investering i kommunen foruden Skærbæk Skole.

Vicekommunaldirektøren glæder sig over det store frivillige engagement og mener, at det faktisk kan blive en fordel politisk i fremtiden.

- Jeg tænker også det spiller ind, når kommunalbestyrelsen træffer beslutninger. At de kan mærke, at fællesskabet driver tingene og at der er et lokalt engagement, fortæller Keld Hansen.

Foto: Erik Høiberg

Dertil fremhæver Keld Hansen, at det, at centret bliver fuldt handicapvenligt, altså niveaufrit og med gode adgangsmuligheder for handicappede betyder, at centret bliver et knudepunkt for alle i området.

Stadig stort arbejde i vente

I det nuværende center har man valgt at lukke ned allerede den 14. december fremfor 1. januar, da arbejdsbyrden er stor. Men opbakningen gør, at Jan Fogh tror på, at de når i mål.

- Vi mangler stadig en del, men vi skal nok nå det. Med så mange frivillige tager det mindre tid. Det er uvurderlig hjælp, fortæller Jan Fogh.

I samme ombæring understreger han også, at det hele langt fra er hårdt arbejde; faktisk tværtimod.

- Det er jo en afslappende dag, hvor vi har det sjovt samtidig med vi knokler. Folk hjælper med det de er bedst til og så meget de kan. Det giver et fantastisk sammenhold, lyder det fra Fogh.

At få tid til snak og hygge er en lige så vigtig del af den frivillige indsats, som arbejdet, mener både Laif Slothuus og Jan Fogh. Foto: Erik Høiberg

Hallen ventes at stå klar ved sommeren 2026.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com