Veteran har smidt alle fysiske minder om uhyggelig og blodig fortid ud

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torben Damm fra Esbjerg blev udsendt til Kosovo som efterforsker fra politiet. I maj fik han en rejse med en række soldaterveteraner for at gense spøgelserne fra hans mareridt.

Tv-journalisten spørger:

- Hvad kan jeg tage billeder af?

 Han slår ud med armene.

 - Jeg har smidt det hele ud. Fotos, medaljer…. alt. Jeg kunne ikke holde ud af have dem som minder om en tid, hvor jeg har set ting, der var bestialske.

- Men du har en filthue, siger hans hustru så.

Den albanske hue er det eneste minde, Torben Damm har tilbage fra dengang. Alt andet har han smidt ud. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Dybe sår

 Og snart står Torben Damm med en hvid hue.

 - Den går albanske mænd med, siger han og tager den på hovedet og griner velvidende, at han ser tåbelig ud.

 På huen er der hilsner fra folk, som han var sammen med i Kosovo i ni måneder i 1999-2000. I dag må han konstatere, at tiden har mærket ham med dybe sår for altid. Sår, som har forkortelsen PTSD.

 - Jeg bliver hurtigt træt, har svært ved at huske, bliver vred over småting. Der er meget vrede forbundet med PTSD, siger han.

Så mange veteraner lider af PTSD

Veterancentret bliver ofte spurgt, hvor mange veteraner der har PTSD. En undersøgelse viser, at 3,99 procent af alle de udsendte i perioden 1992-2018 har en PTSD-diagnose.

Vi ved dog, at mange med PTSD-symptomer ikke nødvendigvis har opsøgt en læge for at få diagnosen. Derfor kan man som tommelfingerregel regne med, at omkring 1 ud af 10 veteraner vil opleve symptomer på svær depression eller PTSD efter en udsendelse.

De seneste 10 år har forskerne i Veterancentret lagt mange kræfter i at undersøge, hvor mange veteraner der oplever symptomer på PTSD. En undersøgelse blandt 14.609 veteraner, der har besvaret et spørgeskema efter en mission i perioden 1998-2016, viser eksempelvis, at der er 3 procent, der har PTSD-symptomer 6 måneder efter mission.

Kilde: Veterancentret

Ansigt til ansigt med mareridt

Men nu har han været tilbage i Kosovo 24-25 år efter. For at stå ansigt til ansigt med sine værste mareridt. Det vender vi tilbage til og begynder i startblokken.

Torben Damm var ansat i politiet i Esbjerg. Som efterforsker. Senere igen i PET.  Jobs, som han kalder ”fantastiske”.

Så kom krigen i ex-Jugoslavien. Pludselig gik folk, der ellers i mange år havde levet ved siden af hinanden som kollegaer, venner, naboer til tider gift ind i hinandens familier, i krig mod hinanden med alt hvad hævn og grusomhed kan føre med sig. I Kosovo, hvor Torben Damm fungerede som efterforsker, gik det blandt andet ud over fattige serbiske bønder, der ikke nåede væk i tide, da den Kosovo-albanske hævnbølge ramte de små landsbyer.

- Det var ikke bare utrolig grimt. Det var bestialsk, siger Torben Damm.

Den 63-årige tidligere udsendte fra politiet i Esbjerg hader at være på pension, men hans arbejdsevne er erklæret ubetydelig. Han nyder dog at nørkle med trælegetøj til barnebarnet. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Efterforskede hævn             

Han skulle som efterforsker dokumentere, hvad der gik for sig af forbrydelser. Både på åstedet, som han skulle fotografere, og senere skrive rapport om det.

 - Jeg tænkte ikke på, at det kunne få så alvorlige konsekvenser for mig. Vi havde en opgave og arbejdede hver dag med sagerne.   

Torben Damm siger flere gange, at han ikke ønsker at gå i detaljer med noget. Det behøver han heller ikke. Resultatet af de blodige scener, han har været vidne til, sidder fæstnet i hans ansigt.

Sabeltigre lå på lur

Hans ønske om at gøre en forskel - vi har evnerne og dermed også forpligtelsen til at gøre en forskel i sådan en situation, siger han – betød, at han tog afsted. Men det betød også, at hans verden en dag skred under ham.

Helt bogstaveligt kunne han en dag ikke rejse sig fra sofaen. Noget var helt galt.

 - Der var sabeltigre, der ville angribe mig, alle vegne. Jeg kunne end ikke handle i Netto, fortæller han.

Vi spoler forbi to gange indlæggelse på det psykiatriske sygehus i Esbjerg, en skilsmisse, tab af sit arbejde med en erklæring om, at hans arbejdsevne var ubetydelig, og utallige natlige mareridt og er nu i 2021 på ATT – Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vejle. Det blev et vendepunkt. Her fik han en anden slags medicin (han havde smidt det hele ud), og her blev han set og forstået.

Torben Damm til venstre og Aleks Petersen hygger sig gevaldigt på turen efter de har opdaget en mærkat fra det danske ølmærke Ceres.

Konen: Velkommen hjem

Torben Damm kom også i kontakt med Veterancentret. Også her mødte han forståelse. Senere svømmede han ind i hans nuværende hustru Helle Ottosen Damm i Svømmestadion Danmark i Esbjerg.

Men det hele er ikke fryd og gammen. Han hader at være på pension. Han prøver med lidt frivilligt arbejde, men kan meget lidt. PTSD’en spænder stadig ben, og ofte må han nørkle med sine træfigurerne ude i værkstedet, eller fortrække til sin lejlighed. For parret bor både sammen og hver for sig.

 - Vi har det godt sammen i de rolige perioder. En dag sagde Helle til mig: ”Velkommen hjem” siger han.  

Ikke derned igen!

 Så kom der et tilbud: En tur tilbage til Kosovo. Torben Damm tøvede ikke: ”NEJ TAK. Jeg skal ikke til Kosovo igen!”

Men veterankoordinator i Esbjerg Kommune, René Lenskjold, fortalte, at der var gode resultater af lignende ture, og så tog han afsted med bankende hjerte.

- Jeg så mareridtshuset og andre steder, hvor jeg havde været. Det var…. han tøver lidt og leder efter ordene….både svært og godt.

Så starter rejsen fra Billund Lufthavn med retur fem dage senere. Turen betød, at der kom langt bedre styr på erindringerne fra dengang for 24-25 år siden.

Det betød noget

Han og de andre veteraner kunne i hvert fald konstatere, at det hele går fremad. At fattigdommen for en meget stor del nu er væk. At folk lever og arbejder under fredelige forhold selv om albanerne og serberne endnu ikke sender kindkys til hinanden. Dertil er sårene for dybe.

- Men indtrykkene gjorde, at jeg fik følelsen af, at vi faktisk gjorde en forskel. At det betød noget, at vi var der. Vi gjorde faktisk en forskel. De brikker faldt på plads, og det var en lettelse, siger Torben Damm.

 Han var også glad for, at hans hukommelse var intakt. Altså at det han tillod sig selv at huske, at det var rigtigt. Og de ting, han ellers ikke ønskede at huske, også var rigtig nok. Det var også en lettelse for ham.

 - Jeg kunne huske de bittesmå landsbyer. Åerne propfyldte med affald. De enkelte huse. Jeg tror jeg kunne fortælle, hvilke gardiner, de havde i de enkelte værelser. Jeg fik billeder fremkaldt af en næsten fotografisk hukommelse.  

Mareridtene er tilbage

Men på den anden side af guldmønten kom der noget foruroligende. Med rejsen og gensynene blev der rodet op i det hele igen. Mareridtene vendte i den grad tilbage til ham i nattens mørke. Nu står han i et afgørende dilemma: Skal han nu forsøge at lægge låg på og leve videre så godt som muligt? Eller skal han – som han siger det – vælge at dykke hovedkulds ned i skidtspanden og på den måde bearbejde det hele?

- Lige nu ved jeg det ikke. I næste uge skal jeg til psykolog i Fredericia for sammen med ham at finde svaret, siger han.

Da optagelserne er færdige og tv-journalisten er på vej ud ad døren, er der noget han vil sige:

- Jeg ville have taget til Kosovo igen, men passet bedre på mig selv.   

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com