![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMTEvMDEvaW1nLTQxODIuanBlZw==/img-4182.jpeg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=8c4d4448e90d9e845c84d841b5b4758b)
Ungecaféer skal hjælpe unge i psykiatrien
Ungdommens Røde Kors og Psykiatrien i Region Syddanmark har indgået et nyt samarbejde, som betyder, at nye såkaldte ungecaféer vil se dagens lys på tre af regionens psykiatriske afdelinger i Esbjerg, Vejle og Aabenraa.
Projektet skal løftes af frivillige, og formålet er at give unge i psykiatrien et pusterum fra deres sygdom(me), så de kan være det, de er: Unge.
- De frivillige ved, hvordan det er at være ung, og de kan spørge ind til de unge på en helt andet måde, end personalet kan. Når en frivillig spørger, hvordan det går, så er det et mere umiddelbart spørgsmål, som ikke handler som sygdomme nødvendigvis, siger Lotte Slot Jensen, frivillighedskoordinator i psykiatrien i regionen.
Det er Region Syddanmarks og Ungdommens Røde Kors' håb, at ungdomscaféerne åbner inden årsskiftet på de psykiatriske afdelinger i Vejle og Esbjerg, mens man formentlig må vente til første kvartal 2024 på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa.