Tobakken lagde hans musikalske fundament - nu er det slut

Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han håber, at der kan komme et spillested med samme tilgang som det nu konkursramte Tobakken, så længe det sker økonomisk forsvarligt.

I dag er en trist dag for 48-årige Morten Nissen fra Esbjerg.

Som hyppig koncertgænger på spillestedet Tobakken i Esbjerg er han ked af at modtage nyheden om, at spillestedet mandag indgiver sin konkursbegæring.

Konkursbegæringen kommer, efter at Esbjerg Kommune afviste at bevilge de 5,8 millioner kroner, som spillestedet havde anmodet om for at undgå konkurs.

- Det er umådeligt trist. Tobakken er et af de mange spillesteder, jeg har besøgt i Danmark, som har været absolut bedst. Omgivelserne er unikke, og både personalet og lydkvaliteten er i top, siger Morten Nissen, der til daglig er selvstændig i eget reklamebureau.

Første gang, han satte sine ben på Tobakken, var som teenager i 1988, da det hed Aktivitetshuset og var væsentligt mindre.

35 år senere er det nu slut.

I et opslag på Facebook mindes han de mange gode tider med Tobakken - herunder de arrangementer han som frivillig selv har været primusmotor på.

Han har blandt andet været medstifter af den årlige musikfestival 'Made in Esbjerg', som siden 2009 har været udstillingsvindue for Esbjergs lokale musikere.

Og sidste år havde 'Death Coast'-festival, som Morten Nissen var medarrangør af, premiere. Den skulle også have været afholdt i 2023, men den har de måttet aflyse, fordi den skulle være foregået på Tobakken.

Jeg havde ikke troet, at det kunne gå den vej

Morten Nissen, Esbjerg

En hård tid

I november 2022 kom det frem, at den daglige leder gennem 21 år, Jan Mols, var bortvist og politianmeldt efter mistanke om, at han havde ladet spillestedet betale for sine private udgifter.

Siden har en konsulentrapport kunnet konstatere en tvivlsom økonomistyring, og tidligere i marts kom det frem, at mailkorrespondancer kunne tyde på ulovlige prisaftaler med andre spillesteder.

Han har fulgt dækningen af Tobakkens aktuelle situation i medierne.

- Jeg synes, det har været hårdt, siden det begyndte i november. Men jeg havde ikke troet, at det kunne gå den vej, siger Morten Nissen.

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (Venstre), er ked af, at Tobakken går konkurs. 

Jeg håber, at der bliver plads til et sted som Tobakken igen

Morten Nissen, Esbjerg

Han er samtidig ked af, at den kassekredit på tre millioner kroner, som Tobakken fik i november 2022, nu er gået tabt. 

- Vi vil ikke kaste flere gode penge efter dårlige. Så derfor har vi nu valgt at sætte en stopper for det. Men jeg er ked af, at spillestedet går konkurs. Økonomiudvalget har åbnet en dør for, at der kan komme spillested dernede igen, for der skal være et spillested i Esbjerg, siger borgmesteren.

Netop den sidste del håber Morten Nissen bliver til virkelighed.

- Jeg håber, at der bliver plads til et sted som Tobakken igen og gerne med samme tilgang som Tobakken. Et sted hvor man ser muligheder i stedet for begrænsninger. Men det skal selvfølgelig ske økonomisk forsvarligt, siger Morten Nissen.

På Tobakkens hjemmeside kan man se, hvordan man skal forholde sig som billetkøber, leverandør og kreditor.

Massive mængder regn og stærk storm ramte regionen

Udgivet

Syd- og Sønderjylland blev lørdag aften og nat ramt af stærk storm og store mængder regn. Få overblikket her.

På Rømø blev der målt vindstød på 30,9 m/s. Det betegnes som stærk storm og er dermed de stærkeste juli-vinde i 26 år. Gårsdagens voldsomme vejr har givet udfordringer i store del af regionen.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen fortæller, at man i løbet af lørdag aftenen fik omkring 50 opkald vedrørende stormvejret.

- Det drejer sig om en del væltede træer, men noget af det er også skilte, der er væltet. Butiksskilte og sådan noget, siger han til Ritzau.

Der er ikke sket nogen færdselsuheld som følge af de væltede træer, understreger vagtchefen.

Jonas Olsens æbletræ måtte lægge sig på græsset efter lørdagens uvejr. Han har taget fotoet ved Gredsted ved Ribe.

Kraftig nedbør ved Haderslev

Ulla Post fra Starup ved Haderslev har sendt videoen herunder til TV SYD. Hun har målt nedbør i en mængde, der er tæt på skybrud.

- Indtil videre har vi fået 34 mm i dag (red. ved 18-tiden). Denne byge på ca. ti minutter gav 13 mm regn, skriver hun til TV SYD.

Ved Flyvestation Skrydstrup viser DMIs officielle målinger, at der i tidsrummet 14.30 til 15.00 faldt 11,6 mm regn. Det er tæt på at være et skybrud, da det betegnes ved 15 mm nedbør på 30 minutter.

Blæsten ramte vestkysten hårdest

På vestkysten kender de til blæst og storm. Men vindstød tæt på orkanstyrke hører dog til sjældenhederne i sommermånederne. Ved kysten blev der målt vindstød kategoriseret som stærk storm. Der blev dermed ikke målt vindstød af orkanstyrke, som der var varslet.

Så kraftig var vinden

Flere steder i Syd- og Sønderjylland var vinden så kraftig, at det var tæt på vindstød af orkanstyrke. Dog holdt hastighederne sig under 32,6 m/s, svarende til 117 km/t, der kategoriseres som vindstød af orkanstyrke.

  1. Røme/Juvre 30,9 m/s

  2. Kegnæs Fyr v. Sønderborg 29,3 m/s

  3. Blåvandhuk fyr 28,8 m/s

  4. Flyvestation Skrydstrup 24,7 m/s

  5. Esbjerg Lufthavn 24,7 m/s

  6. Kolding Lufthavn 23,7 m/s

  7. Sønderborg Lufthavn 21,6 m/s

  8. Store Jyndevad 20,6 m/s

  9. Billund Lufthavn 19,5 m/s

Kategorier af vindstød:

Storm er 24,5- 28,4 m/s

Stærk storm er 28,5 - 32,6 m/s

Orkan er over 32, 7 m/s

Solveig Jensen har sendt denne video herunder. Hun skriver, at de målte 18 mm regn på under et kvarter i Løgumkloster.

Lone Rytter optog denne video ved Møgeltønder lørdag eftermiddag.

Dansktopkrig kulminerer i eftermiddag

Foto: Kurt Banke Nielsen, TV SYD
Udgivet

Traditionen tro er der søndag eftermiddag sommerunderholdning og dansktopmusik i Skyttehushaven i Vejle.

Men i år spiller dansktopduoen Kisser & Søren på nøjagtig samme tidspunkt ved et nyt og lignende arrangement i Mariaparken klokken 15, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge avisen er det ikke tilfældigt, at arrangementet i Mariaparken er lagt samtidig med det i Skyttehushaven.

Det bunder nemlig i en strid mellem de to foreninger bag koncertrækkerne.

Det er formand for Vejle Byråds kultur- og idrætsudvalg, Dan Arnløv Jørgensen (K), utilfreds med.

- Begge foreninger, FestiVejle og Dansant, får kommunalt tilskud til de arrangementer, de holder i løbet af året. Derfor er dansktopkrigen ikke acceptabel. Det er jo skatteydernes penge, siger han til avisen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com