Bestyrelse på spillested burde have reageret, siger erfaren kulturleder

Tobakken har politianmeldt den daglige leder. Foto: Tobakken, Esbjerg
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu peger pilen også mod bestyrelsen på spillestedet Tobakken i Esbjerg. Den bærer også en del af ansvaret for den dårlige økonomi og ledelse, siger erfaren kulturleder.

Bestyrelsen er ikke uden ansvar i sagen om spillestedet Tobakken i Esbjerg, der - indtil kommunen stillede garanti - var akut konkurstruet.

Sådan lyder det fra Finn Schumacker, der er bestyrelsesleder for Foreningen for Danske Kulturbestyrelser og har mange års erfaring som kulturleder.

På spillestedet har der ifølge en rapport været en løs økonomistyring og en fraværende ledelse.

Efterfølgende er den daglige leder gennem 21 år, Jan Mols, blevet afskediget og politianmeldt - mistænkt for at lade spillestedet betale hans private udgifter.

- Der ligger helt klart et ansvar hos bestyrelsen – ikke kun hos et enkelt bestyrelsesmedlem. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem skal sikre sig, at vedkommende har de informationer, der skal til for at vurdere, om driften er i orden, siger Finn Schumacker .

Det er udelukkende rapportens pointer, som Finn Schumacker forholder sig til - ikke politianmeldelsen.

Uanset hvad er det i sidste ende bestyrelsens ansvar, at spillestedet fungerer

Finn Schumacker, bestyrelsesleder, Danske Kulturbestyrelser

TV SYD er i besiddelse af den 40 sider lange rapport, som Esbjerg Kommune tidligere på året bestilte hos konsulentfirmaet Must.

Rapporten blev bestilt, efter det stod klart, at spillestedet var konkurstruet.

Ifølge rapporten har der på Tobakken været en uholdbar økonomistyring baseret på mavefornemmelser og en dårlig ledelse.

- Det virker til, at der er mange alvorlige mangler i den måde, institutionen bliver drevet på. Det første, jeg hæfter mig ved, er, at der er manglende rutiner om økonomiopfølgning. Og det har bestyrelsen ifølge rapporten ikke været opmærksom på, siger Finn Schumacker.

Finn Schumacker er bestyrelsesleder i foreningen Danske Kulturbestyrelser. Foto: DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

Ulønnet bestyrelse fratager ikke ansvar

Finn Schumacker har selv haft flere lederstillinger ved kulturinstitutioner og har mange års erfaring som medlem af diverse kulturbestyrelser.

Hans forening arbejder blandt andet på at udvikle kompetencerne hos kulturbestyrelser, der ofte er drevet af ulønnede ildsjæle.

Tobakkens bestyrelse består af erhvervsfolk, politikere og udøvende musikere. Ingen af dem har fået løn for at sidde i bestyrelsen.

Men ansvaret er det samme, som hvis de havde været lønnet, siger Finn Schumacker.

Han fremhæver dog, at det kan være svært at have føling med et spillested som Tobakken, hvis man kun mødes 4-6 gange om året.

- Bestyrelsen opdager ikke altid udfordringer længere nede i organisationen. Men hvis der er en medarbejderrepræsentant, så ender de her problematikker også oppe på bestyrelsens bord. Uanset hvad er det i sidste ende bestyrelsens ansvar, at spillestedet fungerer, siger Finn Schumacker.

Pilen peger også på kommunen.

- Spørgsmålet er, om bestyrelsen har de rigtige kompetencer, så man ved, hvordan man driver et spillested. Så jeg tænker, at kommunen som hovedtilskudsyder bør gå ind her og få bestyrelsen til at fungere.

Vi er ikke bedre end det materiale, vi bliver forelagt fra direktionen, og det er det, vi forholder os til

Kristian Svarrer, bestyrelsesformand, Tobakken

Bestyrelsesformand: - Det kan vi lære noget af

Kristian Svarrer er formand for bestyrelsen på Tobakken. Han mener i første omgang, at det er ledelsens ansvar at orientere bestyrelsen.

- Det er en gratis omgang at have den holdning, men Finn Schumacker har ikke selv været der. Vi er ikke bedre end det materiale, vi bliver forelagt fra direktionen, og det er det, vi forholder os til, siger Kristian Svarrer, der er direktør hos on-/offshore-virksomheden Jutlandia i Esbjerg.

Han påtager sig dog også en del af ansvaret for Tobakkens situation.

- Jeg kan kun være ærgerlig over, at vi ikke har været tættere på driften og økonomien, og det kan vi lære noget af.

Når I som bestyrelse fik bestyrelsesmateriale af ledelsen, burde I så ikke have spurgt mere ind og været kritiske over for det, I så?

- Vi holder bestyrelsesmøder 4-6 gange om året. Vi er ikke inde i driften. Vi får tilsendt bestyrelsesmateriale, og det er det, vi forholder os til.

Rapporten rummer efter min opfattelse en række uprøvede påstande

Jan Mols, tidligere leder, Tobakken

Hvordan har du det som erhvervsmand med, at den institution, du har været formand for, tilsyneladende har haft så løs en økonomistyring?

- Der er ikke nogen tvivl om, at processerne skal opgraderes hele vejen rundt på Tobakken, og det er vi i fuld gang med.

Hvordan har du det med den påståede misbrug af midlerne?

- Det er ret chokerende. Man har haft tillid til en mand, der har været på en post i 20 år og ligesom skulle være en leder og en kompetence. Og så bliver man underløbet på den måde. Det huer mig ikke. Vi føler os ført bag lyset.

Jan Mols Poulsen var mistænkt for at have afholdt private udgifter på Tobakkens regning. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

TV SYD har kort været i kontakt med Jan Mols. Han ønsker ikke at svare på opfølgende spørgsmål, men siger:

- Rapporten rummer efter min opfattelse en række uprøvede påstande. Derudover følger jeg min advokats råd om ikke at udtale mig indtil videre, siger Jan Mols.

Formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose (Venstre), forsikrer med kommunegarantien, at folk roligt kan købe billetter til arrangementer på Tobakken, som bliver drevet videre.

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Højsæsonen for pakker er over os, og det kan man mærke hos Dagli'Brugsen i Bække, hvor pakkerne giver ekstra travlhed for de ansatte.

Vi køber flere og flere ting på nettet.

Det lægger pres på pakkeafhentningsstederne rundt omkring i landet - et af dem er hos Dagli'Brugsen i Bække.

Her bliver arbejdet med at fylde varer på hylderne ofte afbrudt af en kunde, der skal hente en postpakke.

- Det er lidt et had-kærlighedsforhold. Selvfølgelig er det rart, at kunderne kommer ind og får udleveret en pakke. Det er rigtig godt for os som butik, fortæller brugsuddeler Christian Norsk og fortsætter:

- Hadforholdet består i, at det tager tid for os at lægge op på hylderne. Det tager også tid, når kunden skal stå og finde deres numre, og så har de det ikke klar og skal lede alle deres mails igennem. Allerede der har vi tabt penge på at udlevere.

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller

De mange pakker fylder i øjeblikket cirka en tredjedel af butikkens lagerplads. Værst står det til i november, december og ofte også et stykke ind i januar.

Selvom Christian Norsk har sørget for, at der er plads til hver eneste pakke, så har han alligevel en opfordring til deres ejermænd.

- Kom ned og hent den hurtigst muligt, lyder det fra brugsuddeleren, der mener at alle burde have tid til at hente deres pakke den samme dag, de får beskeden om, at den kan hentes.

- Vi har åbent fra 7 til 19.45, så jeg tænker, at man da lige har 5 minutter på et eller andet tidspunkt.

På den positive side glæder Christian Norsk sig over, at byens borgere kan hente deres pakker i byen og ikke skal til nabobyer som Vorbasse eller Vejen.

Mere end tusind bilister har ringet efter vejhjælp

Vinterens første sne torsdag og fredag har givet udfordringer i trafikken, så hos både Falck og Dansk Autohjælp har haft dobbelt så mange tilkald end normalt. Foto: Alex Syrik, TV SYD
Udgivet

Der har i den grad været gang i vejhjælpen de seneste par døgn, efter sneen og frosten har indtaget landsdelen. Flere end 1100 bilister i det syd- og sønderjyske måtte tilkalde hjælp.

Efter sneen og frosten kom torsdag morgen til syd- og sønderjyderne, har telefonerne kimet uafbrudt hos både Dansk Autohjælp og Falck, som har måtte rykke ud mere end 1.100 gange for at hjælpe nødstedte bilister i landsdelen.

Det er mere end dobbelt så mange assistancer, end på dage uden sne og isglatte veje.

- Vi har virkelig haft travlt særligt med fritrækninger og med at give batterierne et boost, fortæller Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos Dansk Autohjælp.

Dansk Autohjælp har ifølge vagtcentralchefen siden torsdag morgen og frem til fredag eftermiddag haft 780 sager i Syd- og Sønderjylland, hvoraf de 180 har været fritrækninger. Og 25 procent af henvendelserne har drejet sig om starthjælp til flade batterier. Og hun forventer, at der kommer endnu flere opkald.

- Så længe vejret er med frost og sne, så vil vi have travlt.

Falck har måtte hjælpe 50 lastbiler i Syd- og Sønderjylland med at komme fri af sne og frost. Fotoarkiv. Foto: Finn Thorkildsen/Privatfoto

Hos Falck har travlheden også indfundet sig. De har måtte rykke ud til 300 personbiler i Syd- og Sønderjylland, som har haft behov for hjælp, hvoraf de 100 havde brug for at blive trukket fri. Desuden har de haft 50 fritrækninger af sværvogne som lastbiler.

Fritrækninger er sket, hvor bilister er endt i grøften eller ikke har kunnet op op ad en bakke.

- Når den første sne falder, så er der altid nogen, det kommer som en overraskelse for. Vi har haft nogle travle dage, men vi har kunnet følge med, fortæller Robin Henriksen, der er driftsleder hos Falck.

Både Falck og Dansk Autohjælp fortæller, at der altid i begyndelsen af vintersæsonen er særligt travl, så snart den første sne falder og frosten bider.

- Så er der en del, der ikke har nået at få skiftet til vinterdæk, og mange bliver også overraskede over, at batterierne måske er flade i frostvejret, siger Anette Bjørn Juncher.

Ifølge begge vejhjælpsselskaber har de haft al disponibel mandskabe på vejene de sidste to døgn.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com