Identitet på afdød person fundet i Ribe Å er nu fastslået
Syd- og Sønderjyllands politi har i flere uger arbejdet på at identificere det lig, som den 31. maj blev fundet i Ribe Å.
Der er tale om en 39-årig herboende polsk statsborger.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter man med at efterforske dødsfaldet, men der er lige nu ingenting, der peger på, at der skulle ligge en forbrydelse bag.