Pædagog prøvede sit eget job i Tunesien - og særligt én ting var anderledes

Rikkie Dahlstrøm Bilager er ressourcepædagog i Esbjerg Kommune, hvor hun arbejder med børn med særlige behov. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pædagogen Rikkie Bilager fra Esbjerg tog til Tunesien for at finde ud af, hvordan jobbet som pædagog er dér. Og der var stor forskel på måden at arbejde på.

Første arbejdsdag i børnehaven i udkanten af Tunis er startet.

40-årige Rikkie Dahlstrøm Bilager fra Esbjerg kommer ind i børnehaven med en lilla Fjällräven-rygsæk på ryggen og et stort smil i ansigtet.

Der er 2.000 kilometer i direkte linje fra børnehaven i Tunesien til de institutioner, hun til daglig kommer i som pædagog i Esbjerg Kommune, hvor hun hjælper børn med særlige behov.

Men er distancen mellem pædagogikken i Tunesien og Danmark lige så stor? Det er Rikkie Bilager taget til Tunesien for at finde ud af.

I TV SYD-serien 'Gæstearbejderne - på job i et uland' følger vi Rikkie og tre andre, som skal finde ud af, hvordan det er at passe det job, de har i Danmark, i et uland.

Serien kan ses på TV SYD PLAY, og hver søndag kl. 19.30 sender vi et nyt afsnit på tv.

I børnehaven er der et stort væg til væg-tæppe med bogstaver på. Væggene og lofterne har en kraftig laksefarve, og rundt omkring står legetøjet pænt op ad væggene, så gulvet er frit.

Børnene får store øjne, da de ser Rikkies platinblonde hår og de blå øjne.

Hun tager mundbindet af, for det hindrer udsynet til et af Rikkies vigtigste pædagogiske værktøjer: hendes ansigt.

For i Danmark er Rikkie Bilager vant til at bruge sin mimik og ikke mindst sin humor til at komme i kontakt med børnene.

Hun sætter sig på hug og smiler til en dreng og en pige.

Børnene i børnehaven er interesseret i Rikkie Bilagers platinblonde hår. Foto: Svada Film

Og det virker.

Med lidt skepsis kommer børnene tættere på Rikkie. Hun er god nok. 

Det vidner det store smil og det venlige ansigt om, for kropssproget er universelt.

Den relation mellem barn og voksen, der er så vigtigt for Rikkie, er ved at blive knyttet.

Og inden længe har Rikkie klædt sig ud, vundet børnenes tillid, og sat gang i en dans.

For i Danmark er Rikkie vant til, at læring fungerer bedst, når den bliver pakket ind i leg.

En god måde at nå ind til børnene

Og så er vi tilbage ved den store forskel på det pædagogiske arbejde i Tunesien sammenlignet med Danmark.

I hvert fald for Rikkie Bilager.

- Jeg bruger rigtigt meget kropssprog, leg og humor i mit pædagogiske arbejde, for det er en rigtig god måde at nå ind til børnene på, siger Rikkie Bilager.

Hun blev hun tvunget til at bruge sit kropssprog, for hun kunne ikke tale med børnene.

- Jeg blev bekræftet i, hvor meget mit kropssprog spiller ind. Sommetider bombarderer vi hinanden med ord og fagudtryk, men forstår man det? Sommetider er det bedre bare at vise det, siger Rikkie.

Danskere med job i udlandet

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange danskere der arbejder i udlandet. Det skyldes blandt andet den fri bevægelighed i EU. Den betyder, at man som EU-borger kan bevæge sig frit inden for EU uden at oplyse til myndighederne, hvis man tager til et andet EU-land for eksempelvis at arbejde.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) estimerede i 2014, at omkring 84.000 danskere arbejder i udlandet.

TV SYD har været i kontakt med Udenrigsministeriet, Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og Danmarks Statistik, men de har ikke tal på, hvor mange danskere der arbejder i udlandet - blandt andet på grund af den fri bevægelighed i EU. Estimatet fra DA kan derfor heller ikke bekræftes.

Det var tydeligt, at der var en pædagogisk tanke bag alt, og det har jeg stor respekt for

Rikkie Dahlstrøm Bilager, pædagog, Esbjerg

Forholdet mellem pædagog og voksen

Og hvor man i Danmark mere ville tale direkte til det enkelte barn, så foregik kommunikationen i den tunesiske børnehave mere på gruppeniveau.

- Jeg var mere ven med børnene, end pædagogerne dernede var. Børnene i Tunesien var i børnehave for at lære noget, ikke for at lege. Men i Danmark mener vi jo, at leg også kan være læring.

Omvendt fremhæver Rikkie også, at hun havde stor respekt for de tunesiske pædagogers arbejde, der tydeligvis virkede. Det var bare en anden måde at gøre tingene på.

- Det var tydeligt, at der var en pædagogisk tanke bag alt, og det har jeg stor respekt for.

Tydeligt hierarki

I den tunesiske børnehave var der et tydeligt hierarki, hvor der var længere mellem voksen og barn, end Rikkie er vant til.

- Der var ikke så stærk en relation mellem barn og voksen. Det var meget sådan “jeg lærer jer”. Der var ikke den der ægte kontakt og relation. 

Og dén forskel blev tydelig ved en særlig episode, som Rikkie husker.

- På et tidspunkt får jeg kontakt til en dreng, som ellers aldrig siger noget eller griner. Og det får jeg ham til bare ved at være i øjenhøjde med ham. Det var de meget overraskede over.

Børnene havde ikke fri til selv at lege - det var meget sat i system, hvornår børnene skulle lave hvad

Rikkie Dahlstrøm Bilager, pædagog, Esbjerg

Faste rammer

I børnehaven satte pædagogerne meget faste rammer, som børnene så kunne agere inden for.

- Børnene var ikke så selvbestemmende. Her var der ikke plads til, at børnene kunne improvisere og følge deres impulser. Det var meget sat i system, hvornår børnene skulle lave hvad.

Og selvom faste rammer i nogle tilfælde kan være hæmmende for barnet, så kan de i andre henseender også være gode, fordi det giver forudsigelighed for barnet, mener Rikkie.

Rikkie Dahlstrøm Bilager med et af børnehavebørnene. Foto: Privatfoto

Privilegeret i Danmark

Her cirka et halvt år efter optagelserne til serien har oplevelserne bundfældet sig, og det har også sat nogle tanker i gang i forhold til hendes arbejde i Danmark.

- Jeg er blevet mere taknemmelig for at være pædagog i Danmark efter turen. Vi er privilegerede, fordi vi kan få al den faglige viden og få lov til at udvikle os fagligt og være nysgerrige på ny læring.

Og hun fik også øjnene op for, hvordan arbejdet som pædagog i Tunesien var bedre.

- Jeg er fascineret af den måde, de brugte det kreative på, når de malede og lavede kreative ting med farver, tal og bogstaver.

For at det kunne lade sig gøre, var der ifølge Rikkie faste rammer, som børnene så kunne være kreative inden for. Og det krævede planlægning, hvilket Rikkie misundte dem.

- Pædagogerne var altid meget velforberedte. De havde en masse forberedelsestid, hvor de kunne planlægge de kreative aktiviteter.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com