René Jørgensen prøvede sit eget job i Tunesien: - De arbejder, som vi gjorde i 30'erne

René Jørgensen er 55 år og arbejder som skraldemand i Vejle Kommune. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I TV SYD-serien 'Gæstearbejderne' prøvede René Jørgensen fra Egtved at være skraldemand i Tunesien. Det var helt anderledes end jobbet i Danmark.

Store arealer to timers kørsel uden for hovedstaden med bjerge af skrald - bogstaveligt talt.

Det var synet, der mødte den 55-årige skraldemand René Jørgensen fra Egtved, da han rejste til Tunesiens hovedstad Tunis for at finde ud af, hvordan arbejdet som skraldemand i det nordafrikanske land er.

TV SYD fulgte ham på rejsen i serien 'Gæstearbejderne - på job i et uland', som kan ses på TV SYD hver søndag klokken 19.30 eller på TV SYD PLAY.

Der findes ikke affaldssortering i Tunesien

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Her cirka et halvt år efter optagelserne til serien har oplevelserne bundfældet sig, og TV SYD har taget en snak med René Jørgensen om, hvorvidt rejsen har sat nogle ting i perspektiv for ham.

Én af de ting, som René har fået øjnene op for, er, hvor gode vi er til at sortere affald i Danmark.

Og affaldssorteringen i Tunesien er langt fra den, der både foregår i de danske hjem og på genbrugspladserne i Danmark.

- Der findes ikke affaldssortering i Tunesien. Den eneste sortering, der sker, er, når de, der lever på lossepladsen, sorterer lidt fra til at sælge, siger han.

På billedet herunder kan man se affaldspladserne og de mennesker, som René taler om.

Sådan så det ud på den losseplads, hvor René Jørgensen var på arbejde. Affald så langt øjet rækker. Foto: René Jørgensen

- Det var det, der gjorde mest indtryk på mig. For det er jo nogle stakler. De bor selv i hjem, der er bygget i affald, på lossepladsen. De må være i det laveste hierarki, hvis de skal samle affald for at leve, siger René.

Det affald, der er tilovers, når de mennesker har sorteret lidt af det fra, bliver liggende - og det gælder for langt hovedparten af affaldet.

Når der ikke kan være mere affald, smider man jord ovenpå, og så finder man et nyt sted

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Affaldet bliver trykket sammen af tunge maskiner, indtil der på et tidspunkt bliver smidt jord på.

- Vi stod på et 40 meter højt plastikbjerg. Da lastbilen kom, rystede jorden, fordi underlaget kun bestod af affald. Når der ikke kan være mere affald, smider man jord ovenpå, og så finder man et nyt sted at fylde med affald, siger skraldemanden og fortsætter:

- Affaldet på de pladser i Tunesien kan de også finde om 1.000 år, fordi alt det plastik ikke går til.

TV SYD-serien 'Gæstearbejderne'

I serien 'Gæstearbejderne - på job i et uland' følger vi fire syd- og sønderjyder, der prøver, hvordan det er at arbejde i udlandet - vel at mærke i det samme job, som de har i Danmark.

Du kan se første afsnit på TV SYD PLAY lige her.

Man må gerne kalde René for "skraldemand". 

Ifølge René er der en tommelfingerregel, som siger, at indtil man har været i faget i ti år, er man "renovationsmedarbejder" - derefter er man skraldemand.

Han kører som skraldemand for Meldgaard i Vejle Kommune - det har han gjort i 15 år. En fast rute i oplandet omkring Egtved. 

Et område han kender særdeles godt, for han bor selv i Brakker uden for Egtved.

Danskere med job i udlandet

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange danskere der arbejder i udlandet. Det skyldes blandt andet den fri bevægelighed i EU. Den betyder, at man som EU-borger kan bevæge sig frit inden for EU uden at oplyse til myndighederne, hvis man tager til et andet EU-land for eksempelvis at arbejde.

Men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) estimerede i 2014, at omkring 84.000 danskere arbejder i udlandet.

TV SYD har været i kontakt med Udenrigsministeriet, Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og Danmarks Statistik, men de har ikke tal på, hvor mange danskere der arbejder i udlandet - blandt andet på grund af den fri bevægelighed i EU. Estimatet fra DA kan derfor heller ikke bekræftes.

I de kolde måneder i Danmark er arbejdet som skraldemand i og omkring Egtved dog hårdt. 

Så lige dér misunder han sine tunesiske kollegaer ved, at de kan arbejde i et andet klima end det, han er vant til herhjemme.

Det boblede med de her gasser fra affaldet

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Værdifulde gasbobler og forurenet vand

På affaldspladsen oplevede René Jørgensen, at de mange lag affald udviklede gas, som blev synligt, hvis der lå vand oven på affaldet.

- Det boblede med de her gasser fra affaldet. Jeg prøvede at forklare dem, at det er værdifuld gas, fordi det kan bruges. De blev målløse, da vi sagde, hvad vi giver for et kilo af den gas, og så blev de chokerede, siger René.

Skraldebilerne hos Meldgaard i Vejle, hvor René arbejder, kører nemlig på gas. Og på dagen for interviewet kostede et kilo naturgas 29,10 kroner.

For blot et par år siden kostede det kun 7,50 kroner, konstaterer René.

Affaldsbilerne hos Meldgaard i Vejle Kommune er drevet af naturgas og med hydrauliske løftearme til at aflaste skraldemændene. Langt fra de primitive ladvogne som affaldet bliver samlet op med i Tunesien. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

På affaldspladsen var der også søer af vand, som var dæmmet op med presenninger.

- Det vand var så forurenet af alle de farlige kemikalier, der var i affaldet. Så det forurenede vand måtte for alt i verden ikke slippe ud, for så ville det lave store forureninger, siger René Jørgensen.

René Jørgensen med nogle af sine tunesiske kollegaer. Foto: Privatfoto

Du skal helt tilbage til 30’ernes Danmark, hvor man gjorde det samme i Danmark

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

- Vi er forkælede i Danmark

Når man spørger René Jørgensen, om han føler sig privilegeret ved at arbejde i Danmark efter besøget i Tunesien, så skal han tænke over det.

- Når man kigger på forholdene i Tunesien, så er vi jo forkælede i Danmark. Men set med vores egne øjne synes jeg ikke, vi er så forkælede. Det er hårdt arbejde, og så lever vi ikke lige så længe, siger René.

Han er blandt andet glad for, at der i Danmark er regler for, hvor meget man som skraldemand må løfte. Det er der ikke i Tunesien.

- De må have brug for et arbejdstilsyn i Tunis, for de har ikke løfteaggregater, som vi har i Danmark. Du skal helt tilbage til 30’ernes Danmark, hvor man gjorde det samme i Danmark, konstaterer René.

Der er stadig udfordringer herhjemme

René Jørgensen, skraldemand, Vejle Kommune

Stadig ting der bør ændres i Danmark

Selvom besøget i Tunesien fik sat tingene i perspektiv, så er der dog stadig ting, han mener, vi kunne gøre bedre i Danmark. 

- Vi er en lille gruppe skraldemænd, så vi får ikke så mange ting igennem til vores overenskomstforhandlinger. Det er lettere at banke i bordet, hvis man er flere. Så der er stadig nogle udfordringer herhjemme, siger René, der også er tillidsmand hos Meldgaard i Vejle.

René Jørgensen har været skraldemand i 15 år og er i dag 55 år. Han regner ikke med, at hans krop kan holde til det fysisk hårde arbejde, til han går på pension. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

På en uge håndterer René Jørgensen nemlig 1.500 skraldespande, der hver skal åbnes og lukkes. Det er 3.000 gange med den samme bevægelse på en uge, og dét kan mærkes i kroppen.

- Det er hårdt for skulderen. Så jeg kan ikke blive i det her arbejde, til jeg skal gå på pension, selvom jeg godt kan lide arbejdet, siger han.

Derfor bruger han også sit hverv som tillidsmand til at arbejde for endnu bedre forhold for sine kollegaer.

Og det uanset om forholdene i Danmark er bedre end i Tunesien eller ej.

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com