Ny minister besøgte station med gammelt redningsfartøj

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

31-årig mand tog kvælertag på betjent

Dæmningen i Vejle. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

En 31-årig mand fra Vejle er blevet sigtet for vold mod polititjenestemand og fornærmelig tale.

Klokken 01.33 fik en patrulje fat i manden på Dæmningen i Vejle, hvor byens diskoteker ligger.

- Han var noget udadreagerende og beruset på stedet, og da patruljen fik dæmpet gemytterne, valgte han at tage kvælertag på den ene kollega, og efter fornærmende udtalelser over for begge betjente blev han med den fornødne magt anholdt og kørt ind på stationen til at sove sin brandert ud, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind.

Manden er løsladt igen men er stadigt sigtet.

Patient uden sprog gav hende en oplevelse, der formede hendes liv

Lilian Simmelsgaard har gået på hospicets gange siden 1995. Dengang var gangene i det ældre Sct. Maria Hospital i Vejle midtby. I 2013 flyttede hospicet ind på den nuværende adresse i Bredballe ved Vejle. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
A
Udgivet

Faglig leder og sygeplejerske Lilian Simmelsgaard har været med fra begyndelsen på Jyllands ældste hospice i Vejle.

Som nyuddannet sygeplejerske i 1990'erne passede Lilian Simmelsgaard en patient, der var blevet genoplivet efter hjertestop. Men det var den efterfølgende behandling, som formede hendes fremtid.

Patienten var svækket og kunne ingenting udover at ligge i sin hospitalsseng. Med en ernæringssonde hæftet i mundvigen og en evig udsigt til loftet. Han havde ikke noget sprog, og der var ingen tegn på, at patienten forstod, hvad der skete omkring ham.

- Jeg tænkte, om det virkelig gav mening at blive ved med at gøre noget. Hvem skulle tale den her patients sag? siger Lilian Simmelsgaard.

Patienten formåede trods sine begrænsninger at pille sonden ud flere gange. Som en ordløs bøn om at komme på den sidste rejse.

Til sidst fik den unge sygeplejerske nok. Hun henvendte sig til lægen, som hun gik stuegang med.

Gennem flere årtiers arbejde med døende har Lilian Simmelsgaard lært, at intet er sikkert, når det kommer til måden eller årsagen til at vi skal herfra. Derfor vil hun ikke lægge sig fast på, hvordan hun selv forestiller sig sin død. Men hun ved dog, at hun gerne vil være i sit eget hjem. Foto: Alexander Klemp., TV SYD

- Kunne man forestille sig, at han skulle have lov til at dø? spurgte hun. Det var lægen enig i. Sonden blev fjernet og en uge efter døde patienten, siger Lilian.

Oplevelsen udfordrede Lilian Simmelsgaards professionelle og personlige perspektiv. Selvfølgelig skulle patienter have det godt, når de lå på sygehuset. Men når døden var forestående, hvad var så det rigtige at gøre?

Hendes søgen efter svaret førte hende til Sct. Maria Hospice, som slog dørene op i 1995 i Vejle med Lilian Simmelsgaard som én af de første sygeplejersker.

TV SYD har fulgt livet på hospicet, som var det første hospice i Jylland.

Et karriereskift om værdighed

- Oplevelsen fik mig til at tænke over, hvordan vi på sygehusene betragtede mennesker, der skulle dø, og hvad omsorg burde indebære, siger hun.

Mødet med patienten blev et vendepunkt for Lilian. Hun var uddannet sygeplejerske med øje for at helbrede. I stedet søgte hun en vej, hvor hun kunne fokusere på at skabe en værdig afslutning for mennesker i deres sidste tid.

Imens Lilian Simmelsgaard grublede over sit dilemma i 1994, fandt Vejle Amt ud af, hvad de skulle bruge det gamle Sct. Maria Hospitals lokaler til. En tænketank med Sct. Maria-nonnernes priorinde, relevante fagfolk og politikere besluttede at oprette det første hospice i Jylland. Et andet hospice, Sankt Lukas i Hellerup ved København, åbnede i 1992.

Da muligheden for at arbejde på Sct. Maria Hospice opstod i 1995, greb Lilian Simmelsgaard den.

Sct. Maria Hospices kok, Mathias Filtenborg Ottesen, forsøger hver dag at give patienter det, de ønsker at spise. Næring og vitaminer er lige meget. Det skal være lækkert og nydeligt. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Palliation er mange ting

På hospice handler arbejdet ikke om at helbrede men om at lindre. På fagsprog kaldet 'palliation'. Ifølge Lilian er der en væsentlig forskel mellem hospital og hospice.

- På sygehuset er man skolet i behandlingsmuligheder. Man tænker altid på, hvad mere der kan gøres. På hospice hjælper vi patienter med at finde håb i det, der stadig er muligt, selv når helbredelse ikke er.

Palliativ pleje er også at hjælpe patienter og pårørende med at afstemme forventninger. For nogle handler det om at nå en særlig begivenhed som julen, mens det for andre er at få en god dag uden smerter.

- Vi planlægger ofte med en plan A og en plan B. Hvis en patient gerne vil nå julen, men ser det svært ud, foreslår vi måske at samle familien tidligere, siger Lilian.

Musikterapeut på Sct. Maria Hospice bruger musikken som palliation. Blandt andet kan hun hjælpe patienter med åndenød, når hun styrer åndedrættet med rytme. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Lilian Simmelsgaard har arbejdet med palliativ behandling i næsten 30 år. Hun er ofte den, som kollegaerne sparrer med, fordi hun er den eneste på stedet, som har været med lige siden begyndelsen.

Trods det er der stadig områder, hvor der er faglige udfordringer.

Domineret af kræft

90 procent af indlæggelserne på Sct. Maria Hospice er patienter med kræft. Det betyder, at der er høj ekspertise med kræftpatienternes forløb, fordi, som Lilian Simmelsgaard påpeger, at det kan være vanskeligt at forudsige forløbet for patienter med kroniske lidelser som lungesygdomme.

Lægen Connie Vibe taler med lungekræftpatienten Birgitte på Sct. Maria Hospice. Hun afgik ved døden 12 dage efter optagelserne. Foto: StoryPark Media

- Kronisk syge får ofte den palliative indsats for sent, fordi deres sygdomsforløb er mindre forudsigelige end kræftforløb, forklarer hun.

Hun fremhæver vigtigheden af at styrke den basale palliation i kommunerne og hos praktiserende læger. Mange er ikke klar over, at den palliative behandling begynder allerede hos egen læge. For kræftpatienter begynder den palliative indsats ofte ved diagnosetidspunktet, hvor forløbet generelt er mere forudsigeligt.

- Mange kronisk syge har brug for støtte tidligere, og det er en udfordring, vi stadig arbejder med, siger hun.

Et bevidst valg om klarhed

På hospice er det vigtigt for Lilian og hendes kolleger at tale åbent og ærligt om døden. De bruger ikke omskrivninger som "at gå bort" eller "at sove stille ind."

Musikterapeut Marie Falk skriver også sange fra patienter til pårørende. Herover kan du høre et eksempel på en sang.

- Vi siger, at mennesker dør, fordi det skaber klarhed, især for børn. Det kan være konfronterende, men det gør det muligt at tale åbent om døden, siger hun.

Lilian understreger, at palliativ pleje ikke handler om at fremskynde døden, men om at lindre og skabe værdighed.

- Når en patient er så svækket, at kroppen ikke længere kan omsætte mad og drikke, handler det om at lade naturen gå sin gang og støtte patienten og de pårørende i processen, forklarer hun.

Ligesom det hændte for den patient, der sendte Lilian Simmelsgaard ind på en karrierevej med palliation.

På trods af mange års arbejde med døende mennesker, ved Lilian Simmelsgaard ikke, hvordan hun selv gerne vil herfra. Hun forestiller sig dog, at hun gerne vil være i sit eget hjem. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

En indsats, der gør en forskel

- Mødet med patienten, der hev sonden ud, satte gang i en række overvejelser, der har formet mit arbejdsliv, siger hun og fortsætter:

- Det er en privilegeret opgave at kunne gøre en forskel for mennesker i deres sidste tid.

For Lilian handler det ikke om store armbevægelser, men om nærvær, omsorg og det rette tidspunkt at gribe ind. Hendes arbejde på hospice er et eksempel på, hvordan en oplevelse kan blive drivkraften bag et livsværk.

Se TV SYD-programmet 'Kunsten at leve med døden' hver søndag klokken 19.30 på TV SYD eller lige nu på TV SYD PLAY.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com