Makkerpar havde brug for at dele stor kærlighed med Ribe

Stifterne af Boats of Ribe, Lasse Bonde Møller (v) og Søren Ole Clausen (h) har været venner i over ti år. Foto: Boats of Ribe
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Man kan, hvad man vil. I hvert fald hvis du spørger de to kammerater Lasse Bonde Møller og Søren Ole Clausen. De har åbnet Ribes første bådudlejning på Ribe Å. Livet på vandet er nemlig så godt, at det skal være tilgængeligt for alle.

Beroligende, befriende og tæt på terapeutisk. 

Sådan beskriver Lasse Bonde Møller det klukkende hav. Specielt østkysten er blevet sejlet tynd med både bedstefar, bror og venner. Han har altid elsket havet.

Det er let at mærke, at kærligheden til vandet er stor og dyb. Og det er en kærlighed, som er for god til at holde for sig selv. Den tanke deler både Lasse og hans kammerat Søren Ole Clausen. Derfor gik de sammen om at stifte Boats of Ribe.

- Det har været en lang rejse, men nu er vi endelig nået i mål. Vi er bare superstolte over endelig at kunne få lov til at sende folk afsted. Vi er ovenud lykkelig for, at det er blevet taget så godt i mod, fortæller Søren Ole Clausen, efter en vellykket første uge.

Udsigter som denne kan du opleve, hvis du tager dig en sejltur på Ribe Å.

Supplerer hinanden

Begge har de brugt uendeligt mange timer til havs. Også i hinandens selskab. Speedbådscertifikatet tog de også sammen. Faktisk laver de to venner det meste sammen.

- Vi fandt hinanden, da vi var omkring 16 år, og så har vi faktisk været sammen lige siden. Ja, der er så ti år siden nu, griner Lasse Bonde Møller.

Det var en tur til København, der for alvor gav projektet vind i sejlene. Her mødte Lasse første gang de små eldrevne både. Lige hvad Ribe manglede. Han luftede kort tid efter idéen for Søren Ole, og han var med ombord.

Bådene, som der sejles i, er af modellen Whaly 450, som er en utrolig robust båd fremstillet af 100% høj kvalitet farvefast. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Jeg er rigtig god til tal, og Søren Ole er en virkelig dygtig sælger. Vi supplerer hinanden virkelig, virkelig godt, fortæller han og fortsætter:

- Hvis der skal ske noget, så skal man selv tage initiativet. Det kommer ikke af sig selv.

Vandet tilhører alle

Inspirationen kom fra lignende projekter i både Århus og København, og Ribe havde alle de perfekte forudsætninger.

- Der er vand i Ribe, men før var det er ikke for alle. Og de ville vi gerne have, det skulle være. Ingen skal gå glip af sådan en fed oplevelse, som det er at sejle. Vi ville gerne gøre det for Ribes skyld, siger Søren Ole Clausen

- Vi synes, det er dejligt at bringe folk sammen. Alle kan være med her. Uanset alder, supplerer Lasse Bonde Møller

Ribe Å går lige gennem byen, og tager dig med helt ud til Kammerslusen. Foto: Boats of Ribe

Og i følge iværksætterne selv har Boats of Ribe meget mere at byde på, end en flot sejltur i Nationalpark Vadehavet.

- Vi har simpelthen savnet, at der noget man kan lave, når man besøger Ribe by. Der er rigtig mange fede museer og en stor legeplads, men vi manglede noget, hvor man kan være social samtidig. Det her er en fed måde at se Ribe fra en ny vinkel samtidig med, at du er sammen med alle de bedste, du kender, forklarer Søren Ole Clausen.

Lang tid undervejs

Men turen til åbningen har langt fra været en rejse over blikstille vand.

- Vi har faktisk haft tilladelse til at måtte sejle med bådene på åen i over to år, men vi kunne ikke få lov til at leje broer nogen steder, fortæller Lasse Bonde Møller.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Udover den lange ventetid på broerne, er der også strenge regler for nedgravning af de ledninger, som de elektriske både skulle bruge. Oveni kom også en lang leveringstid på bådene. 

Men det hele lykkedes, og 3. april kunne de åbne dørene til deres bådsudlejning.

Knokler på

Den gode opstart har allerede fået de to stiftere til at tænke over, hvad fremtiden kunne indeholde for den lille virksomhed.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at opstarten var lidt af en test. Vi skulle se, om folk kunne finde ud af at sejle på åen. Det er gået så godt, så nu skal vi have strikket en kalender sammen. Der er en masse potentiale for forbedringer, erkender Lasse Bonde Møller.

Drømmen er at udvide foretagendet endnu mere.

- Vi håber, at folkene omkring åen har lyst til at samarbejde med os. Vi vil rigtig gerne inkludere Ribe endnu mere. Måske kan vi lave et date night-tilbud, eller måske give folk en picnickurv med ud, griner Søren Ole Clausen

Der er blod på tanden hos de to kammerater, men planen for fremtiden er klar:

- Nu må vi bare knokle videre herfra.

"Stop volden mod kvinder"-dag blev overskygget af drab på kvinde

Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
M
Udgivet

Lørdag spredte kvindegrupper budskabet at stoppe volden mod kvinder, i Sønderborgs gader. På paradoksal og tragisk vis blev en kvinde i samme stund fundet dræbt tæt derpå.

Lørdag lød budskabet 'Stop volden mod kvinder' i Sønderborgs gader, da Kvindeparaplyen, en sammenslutning af lokale kvindegrupper, markerede Orange Dage, hvor netop dette er temaet.

Midt på dagen, da de fremmødte bevægede sig gennem byen med skilte, sang og opråb, skete en paradoksal tragisk hændelse, da en kvinde blev fundet dræbt ikke langt derfra.

- Selvfølgelig var det fuldstændig voldsomt, og alle blev påvirket, når temaet var stop volden mod kvinder, og så der sker et drab på en kvinde, siger Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Maybritt Kay Hinrichsen, leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, var en del af optoget i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

På trods at at nyheden om den tragiske hændelse spredte sig midt i kampen mod at stoppe vold mod kvinder, fortsatte den talstærke gruppe videre til Frivillighedens Hus i Sønderborg.

- I Frivillighedens Hus startede vi med ét minuts stilhed for den døde kvinde, før vores debatpanel, der skulle diskutere samtykke, stalking og vores krisecenters rolle, gik i gang, forklarer centerlederen.

Omstændighederne omkring den 67-årige kvinde, der blev fundet død, dræbt af knivstik, var på dette tidspunkt af lørdagen ikke fuldt ud kendt for hverken grupperingen eller omverdenen.

Alligevel kunne det mærkes resten af dagen, hvor programmet fortsatte.

- Folk var meget påvirkede af, at et drab sker, som vi gik rundt i gaderne. Man kunne tydeligt mærke det på vores publikum og panel, siger Maybritt .

Kvindeparaplyen, en sammenslutning af kvindegrupper, raslede med nøgler, sang og spredte budskabet i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
I Frivillighedens Hus blev der afholdt ét minuts stilhed for den afdøde, før workshop og debat blev afholdt. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
Maybritt Kay Hinrichsen under demonstrationen. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Dog stod det ifølge Maybritt endnu klarere for hende og gruppen, at deres sag er relevant.

Derfor vil Maybritt Kay Hinrichsen sammen med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter og donationer, forsøge at råbe politikerne op.

- Vi håber at råbe politikerne op med det her. Der skal meget mere fokus på vold, og vi håber, at vi kan få midler til vores centre i finansloven, så vi ikke er afhængige af at søge midler hele tiden.

Vold mod kvinder og krisecentre

Det skønnes, at omkring 82.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, siger en rapport fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023.

Hvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de akut har brug for beskyttelse, omsorg og støtte.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter havde man i 2023 i alt 29 kvinder og 29 børn boende. Gennemsnitligt boede de på centret i 47,2 døgn.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen, kvindekrisecenter.dk og KL.dk

Hvis du bliver udsat for vold, kan du enten kontakte politiet på 112. Hvis du udsættes for vold i en nær relation, tage kontakt til Lev Uden Vold, der bistår med rådgivning og viden om vold i nære relationer på telefon 1888.

Tusindvis af flysager lægger pres på domstole: - Tager let en halv dag

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Byretterne er presset af et stigende antal sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det gælder særligt i Kolding, men også København og Aalborg, som landets større lufthavne hører under.

14.135 sager blev det til i 2023, mens der i 2024 foreløbigt har været 11.037.

Bag mange af sagerne står virksomheder, der, typisk mod et gebyr, hjælper med at skaffe kompensation. Blandt andet selskabet Flyhjælp, der ikke mener, at deres hjælp var nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte rette kompensation.

I Københavns Byret udgør flysager to tredjedele af de civile sager.

- Sagerne trækker naturligvis ressourcer. Nogle sager afgøres hurtigt, mens de tunge processuelle spørgsmål og sager om usædvanlige omstændigheder let kan tage en halv dag at behandle, siger Søren de Paoli, retsassessor og fagligt ansvarlig for behandling af flysager ved Københavns Byret.

Fra 15. juni i år har det været lovpligtigt for sagsøger og sagsøgte at bruge særlige blanketter i flysager, således at retten får en række standardoplysninger.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com