12 ting dit barn skal opleve i naturen

31 procent af danske børn mellem 2-15 år har ikke prøvet at smage på bær plukket i naturen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvert tredje barn kender ikke følelsen af at klatre i et træ eller at smage på naturen, og knap hvert andet barn har ikke fanget en krabbe.

Har dit barn prøvet at røre en bænkebider, holde en snegl eller fange en fisk?

Det er alle små naturoplevelser, som ifølge direktør for Friluftsrådet, Winni Grosbøll, er afgørende og med til at skabe et forhold til naturen.

Der er også rig mulighed for kvalitetstid som familie, når man er fælles om at springe fra stub til stub, kaste sten i åen eller lede efter dyr i skovbunden

Winni Grosbøll, direktør, Friluftsrådet

- Oplevelser i naturen giver børn en forståelse for mangfoldighed og for de cyklusser, som hele tiden foregår i naturen. Et blad springer ud om foråret, falder til jorden om efteråret og bliver til føde for myrer og regnorme, siger Winni Grosbøll.

Peter Skødt Knudsen er biolog og vært i TV SYDs nye familieprogram 'Dyreræs', hvor han er på udkig efter skæve, sjældne og finurlige dyr i den danske natur. Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD

Netop dyr i skovbunden såvel som i søer, på stranden og i trætoppe er de to dyrenørder Peter Skødt Knudsen og Jonas Gadgaard på udkig efter i TV SYDs nye familieprogram ‘Dyreræs’.

Her zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.

41 procent har ikke prøvet at fange et krible-krable dyr

Dog er der stadig mange børn, som ikke har prøvet helt basale naturoplevelser.

31 procent af danske børn mellem 2-15 år har ikke prøvet at smage på bær plukket i naturen, og 41 procent har ikke prøvet at fange et krible-krable dyr.

Det viser Friluftsrådets undersøgelse fra 2022.

Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Grafik lavet på baggrund af undersøgelse fra Friluftsrådet af børns oplevelser i naturen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

- Rigtig mange danske forældre bokser med, at børn sidder for meget ved skærmen og er passive. I naturen er der meget at lave, og barnet bliver stimuleret alene af at komme ud i den friske luft, siger Winni Grosbøll.

12 basale oplevelser

Skal tallene vendes, kræver det ifølge Winni Grosbøll, at børns forhold til naturen bliver bygget op, både når de er i skole, i børnehave, i fritiden og sammen med deres familie.

- Der er også rig mulighed for kvalitetstid som familie, når man er fælles om at springe fra stub til stub, kaste sten i åen eller lede efter dyr i skovbunden, siger Winni Grosbøll.

Sammen med Friluftsrådet har hun udarbejdet en liste med 12 basale naturoplevelser, som skal inspirere familier til at bruge den nære natur uden for hoveddøren.

12 naturoplevelser

1. Tænd et bål

1. Tænd et bål

Alle børn skal opleve nærværet, hyggen og røgen, der svier i øjnene rundt om et bål i naturen.

At lave bål inviterer til stille stunder, fordybelse og nærvær. Det kan være et tiltrængt pusterum i det moderne børneliv, der stimulerer sanserne og sænker stress.

I offentlige skove må man gerne tænde bål på etablerede bålpladser. På www.udinaturen.dk kan du finde alle etablerede bålpladser og reglerne for, hvor du må tænde bål. 

Lær at finde brænde, bygge et bål og holde gang i ilden. Sæt jer sammen omkring bålet og mærk roen sænke sig. Der er noget særligt ved at sidde om et bål sammen med andre.

Lav også mad sammen over bål. Det kan fx være de klassiske snobrød eller lav gryderetter. Man kan også bage æbler eller brød på sten i gløderne. 

2. Kun for børn

2. Kun for børn

Alle børn skal have lov til at lege uden en voksen. Naturen er alletiders legeplads, hvor børnene kan lege i fred for voksnes opsyn og gode råd.

Det er fantastisk for børn at lege selv uden at blive afbrudt og få instrukser. Og det er fantastisk for os voksne at se dem bruge deres fantasi. Det kan give børn mulighed for at fordybe sig i naturen - føle, lytte, dufte, røre og smage på det, de møder. 

Det kan være svært for de mindste at lege uden voksne. Men det kan lade sig gøre. Man kan for eksempel lave forskellige zoner som huler eller kroge, hvor voksne ikke må blande sig, og hvor børnene selv kan udfolde fantasien. 

3. Find ro i naturen

3. Find ro i naturen

Alle børn skal opleve den ro og fred, der findes, når man er i naturen - på naturens præmisser.

Naturen vækker børns sanser og giver os oplevelser, som kan følge os resten af livet. Tænk på duften og følelsen af frisk luft. Tænk på duften, lyden og følelsen af at være ude i sommerregnen. Tænk på duften, synet, lyden og følelsen af at ligge i en skovbund og være til.

I naturen stimuleres alle vores fem sanser - synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen. At tilbyde børn ro i naturen er med til at understøtte børns koncentrations- og abstraktionsevne.   

En måde at tilbyde ro i naturen for de mindste er for eksempel at lægge dem til at sove i naturen. Man kan også ligge i græsset og lytte og bagefter snakke om, hvad I hørte af lyde eller snakke om skyerne. Man kan kramme et træ og lukke øjnene. 

Større børn kan få bind for øjnene og på den måde få skærpet sanserne.  

4. Oplev naturen året rundt

4. Oplev naturen året rundt

Alle børn skal opleve sommeren med sand mellem tæerne, forårets grønne spirer, efterårets hvirvlende blade og vinterens frostklare dage.

Det er godt for krop og sjæl at opleve årstidernes kontraster og få en fornemmelse af skiftet fra forår til sommer til efterår og til vinter. 

Mange voksne synes, at det er nemmest at komme ud i naturen, når det er varmt og tørt, men der er masser af aktiviteter året rundt, som børn har glæde af. 

Snefald (hvis vi stadig får sne), den første forårssol, rusk og regn eller den tørre sommervarme. Der er forskellige oplevelser i naturen hele året rundt og mange sjove muligheder for at være ude alle årets 12 måneder.

5. Byg en hule i naturen

5. Byg en hule i naturen

Alle børn skal opleve stoltheden over at bygge en hule med naturens materialer. Sæt fantasien løs.

At bygge huler skaber fantasifulde lege og kan danne rammen om mange andre oplevelser i skoven. 

Byg huler i skoven af de materialer, I kan finde i skovbunden. Det giver læring om, hvad der er i skoven af både træer, insekter, svampe og så videre. Fantasien kan få frit spil, og legen kan udvides med naturoplevelse: Klatre i træer for at 'holde vagt' eller have et udkigstårn.

Børnene kan også samle bær og andet, som I  kan spise i hulen. I kan lave grene til sværd eller samle blade til senge. Alt kan ske i hulen.

6. Oplev nat i naturen

6. Oplev nat i naturen

Alle børn skal opleve mørket og stjernehimlen. Sanserne bliver skærpet i mørket, og dyrelivet er et helt andet.

Hvordan ser mørket eller natten ud? Tag ud i mørket for at se, hvor smukt det er i mørket. Mange børn forbinder natten med uhygge, men det er der ingen grund til. Tag hinanden i hænderne og oplev den mørke nat. For børn er der også noget særligt over at få lov til at være længe oppe.

Måske kan I finde et shelter, I kan sove i? På udinaturen.dk kan I finde overnatningsmuligheder i det fri. 

I vintermånederne er der endda gode muligheder for at gå på opdagelse i mørket fra eftermiddagstid. Oplevelsen er intens og sanselig, for i mørket skærpes alle sanserne. Lydene, lugtene og vores rumfornemmelse ændrer sig. Farten sættes ned. Begynd allerede turen ved skumringstid og fornem mørket, der falder på.

7. Hold et dyr

7. Hold et dyr

Alle børn skal prøve at røre en bænkebider, fange en edderkop og kysse en frø.

Kan du huske første gang, du holdt et levende dyr? Følelsen af pels, skæl, fjer eller en våd snude?

Børn og dyr går godt i spænd. For de fleste børn er det en fantastisk sanseoplevelse at holde et dyr og mærke, om det er koldt, varmt, blødt eller hårdt. For andre børn kræver det mere overvindelse at holde en frø, en kattekilling eller en kylling. Det kræver også, at barnet selv mærker efter, hvad det er trygt ved. Det er særligt for børn at kunne vise omsorg for dyret og være bevidst om, hvad dyret er trygt ved.

Samtidig er det fantastisk for barnet at lære om dyret og identificere sig med det. Hvad spiser det? Hvor stor kan det blive? Hvor bor det? Hvem er dets mor?

8. Prøv grænser i naturen

8. Prøv grænser i naturen

Alle børn skal have oplevelser i naturen, der flytter deres grænser og tro på egne evner. Det styrker børn.

Børn kan mere, end de tror - og i særdeleshed mere end deres mor og far tror.

Børn udvikler sig ved at tage chancer, og det har naturen taget højde for, fordi børns led og knogler er særligt bløde og elastiske.

At prøve grænser af er meget forskelligt fra barn til barn. Det kan for eksempel være at kravle højt, løbe på en skråning, gå med bind for øjnene eller være ude i mørke. 

Når børn skal prøve grænser af i naturen, udfordrer de sig selv, og det kræver tillidsfulde relationer. Der hviler et stort ansvar hos voksne i at skabe et socialt rum, hvor det er okay at prøve ting af, og hvor det bestemt også er okay ikke at turde.

Måske børnene kan hjælpe hinanden med at overkomme det, der er svært. Når børnene udfordres, kan de som gruppe gøre sig fælles erfaringer, supplere hinanden og arbejde for et fælles mål.

Måske tør barnet lidt mere næste gang? 

9. Klatr i træer

9. Klatr i træer

Alle børn har ret til krat - og til at klatre højt op i et træ og nyde udsigten. Alting ser anderledes ud fra et træ.

Træer er en vigtig og helt nødvendig del af naturen. For børn er de et godt, naturligt legetøj. At klatre i træer kræver koncentration, mod, koordination og balance. Det er en god udfordring for børnene.

Børn i alle aldre kan klatre i træer, for man kan altid lave forskellige sværhedsgrader.

Små børn kan gå på balance på en træstamme - en naturlig balancebom der byder på mange flere udfordringer end dem på legepladser. 

Større børn kan selv klatre op i træer. Måske kan de se noget helt nyt? Børn kender oftest selv deres grænse, og det er lærerigt for barnet selv at mærke den. 

10. Smag på naturen

10. Smag på naturen

Alle børn skal smage på den vilde natur og opleve surt, sødt, salt og bittert på tungen.

Naturen rummer et kæmpe spisekammer. Æbler, brombær, hyben og kantareller kender du måske. Men hvad med vandmynte, strandsennep, svovlporesvampe, blæretang og løgkarse?

Skovturen får en helt særlig dimension, når I medbringer kurve og poser til at indsamle naturens spisekammer. Det hedder at sanke og er en særlig måde at opleve naturen på, der pirrer smagsløgene. 

Når du samler, bliver du opmærksom på naturen på en ny måde. Du må nærstudere landskabet, opsøge viden og bruge øjnene og næsen godt for at finde og artsbestemme råvarerne.

Alle råvarer har en sæson og nogle særlige voksesteder, som er vigtige at lære. Men du kan faktisk høste spiselige råvarer i naturen hele året. Ved kysten kan du samle tang og urter, i det åbne land er der hegn og grøfter med urter, nødder og bær, og i skovens spisekammer bliver du blandt andet budt på svampe og spiselige blade.

Find god inspiration på www.vildmad.dk. De har også en app, du kan tage med ud i naturen. 

11. Lær om natur og miljø

11. Lær om natur og miljø

Alle børn skal kende vores natur og have viden og erfaring med at passe på natur og miljø.

Nutidens børn er fremtidens voksne. Børn skal lære at passe på naturen og have viden om, hvad der er godt, og hvad der er skidt for naturen. Det er dem, der må leve med følgerne af klimaforandringerne og biodiversitetskrise. 

Når et barn er med til at foreslå og gennemføre handlinger for en bedre natur og et bedre miljø, bidrager det til engagement, viden, forståelse og lyst til at gøre en forskel.

Det behøver ikke at være svære ting. For små børn kan det for eksempel være at finde blade i skoven og snakke om forskellige træer. Hvorfor skifter nogle blade om efteråret? For større børn kan I snakke om, hvad bæredygtighed er, og hvordan man for eksempel undgår madspild.

12. Leg med vand

12. Leg med vand

Alle børn skal opleve vandets magiske tiltrækningskraft. Børn mærker sanserne, overvindelsen og det våde (og måske kolde) element.

Plask! Kan du huske, hvordan det var som barn at hoppe i en vandpyt og mærke glæden ved, at vandet plasker?

Vand er en kæmpe sanselig oplevelse. Hvilken fryd det er at gå eller hoppe i vandpytter - enten med gummistøvler eller med bare tæer og mærke om vandet er varmt eller koldt alt efter årstiden.

Giv også lov til at lege i en mudderpøl. Eller tag en løbetur i regnvejr - måske helt nøgen om sommeren.  

Tilbyd også gerne børnene skåle, kander og rør, så de rigtig kan udfolde sig i vandlegen. 

I Danmark er man aldrig mere end 60 km fra havet. Så måske kan I tage på udflugt og hoppe over bølger ved stranden?

Fortsætter byggerier, selvom vandet truer: - Folk vil have havudsigt

Tegning af forestående byggeri 'Kanalbyen' i Fredericia, som skal ligge mellem byen og havnen.
Af Morten Nielsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det kan ligne et paradoks, at oversvømmelsestruede byer tillader byggerier klos op ad havet. Men ingen gider at bo på en mark, lyder det.

Vi kan ikke undgå det.

Havvandet kommer til at stige i fremtiden, og risikoen for oversvømmelser bliver større.

Alligevel har en lang række danske kystbyer lagt planer for at bygge nyt i oversvømmelsestruede områder de kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus.

Forskerne bag undersøgelsen har set nærmere på 54 danske kystbyer, og her viser det sig, at 32 af dem – svarende til knap 73 procent – vil bygge nyt i risikozoner.

Vi bliver overrasket gang på gang

Ole Fryd, ekspert i klimatilpasning, Københavns Universitet

Mange af byerne kunne ellers godt vælge at placere nyt byggeri på en bakketop eller andre områder, der ikke er oversvømmelsestruede.

Men i Assens, hvor havnekajen ellers flere gange har stået under vand, har kommunen store planer om en ny havn med restauranter, bibliotek og boliger.

- Det attraktive ved en havn er, at du kan sidde og kigge ud over vandet, forklarer Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) om baggrunden for beslutningen.

Søren Steen Andersen (V) ved havnen i Assens, hvor der er store planer om at bygge nyt. Foto: TV 2

Er gået galt før

Det er ellers kun et år siden, at det gik galt i Assens.

Under stormfloden i oktober 2023 væltede det ind med vand i Næshusene, som er en række boliger lige på den anden side af havnen i Assens.

Ødelæggelserne indvendigt i flere af boligerne var markante. Og til Fyens Stiftstidende fortalte en af beboerne, Claus Søberg Hansen, at beskeden fra Assens Kommune ti år tidligere ellers havde været, at husene ikke ville kunne oversvømmes de næste 100 år.

Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland

Alligevel måtte Claus Søberg Hansen lave en voldgrav rundt om boligen for at holde vandet ude.

Men denne gang bliver anderledes, forsikrer Assens-borgmester Søren Steen Andersen. Den kommende havneudvidelse bliver bygget til fremtidens klima, lyder det.

- Man har lavet noget, hvor koten (højden fra Næshusene ned til havet, red.) var for lav. Det er det, vi skal lære af, og derfor starter vi i en højere kote, når vi bygger, siger Søren Steen Andersen.

Der er bare en stor udfordring ved den type forsikringer. Forudsigelserne for, hvor meget vand vi kan forvente i fremtiden, ændrer sig konstant.

Klimaet overrasker

Senest viste nye tal fra DMI i forrige uge, at de såkaldte 100-årshændelser som eksempelvis den voldsomme stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, i slutningen af dette århundrede kan være noget, vi kommer til at se hvert andet eller tredje år.

Og dermed kan byggeri, der i dag ser klimasikkert ud, hurtigt vise sig ikke at være det, lyder det fra Ole Fryd, der er ekspert i klimatilpasning og lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet.

- Tendensen er, at vi bliver overrasket gang på gang over, hvor hurtigt klimaeffekterne træder ind, siger Ole Fryd og tilføjer:

- Vi begynder at kigge ind i nogle samfundsomkostninger, som bliver større og større. I og med at vi har bygget mere og mere, så har vi også større og større skadesomkostninger, hvis de her hændelser indtræffer.

Netop derfor kunne TV 2 lørdag fortælle, at en række eksperter nu mener, at det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggerier ved vandet.

Ingen vil bo på en mark

Men det har de bestemt ikke planer om at gøre i Nakskov. Her har byrådet i Lolland Kommune givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der for øjeblikket er ved at blive opført på Sydkajen midt inde i byen bare få meter fra havnekanten.

Nakskov er ellers en af de absolut mest oversvømmelsestruede byer i landet. En ny og dyster rapport fra DTU viste i slutningen af oktober, at 60 procent af byens boliger risikerer at blive oversvømmet, hvis en 100-årshændelse rammer byen i årene mellem 2071 og 2100. Og skaderne risikerer ifølge rapporten at løbe op i næsten fire milliarder kroner.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) erkender, at prognoserne er dårlige.

- Vi er helt klart udfordret og presset i fremtiden med de her modeller, siger Holger Schou Rasmussen.

Derfor er han med egne ord også ude med ”raslebøssen” for at skaffe 400 millioner kroner til etablering af en højvandsport, der skal holde vandet ude af Nakskov.

Men pengene har borgmesteren ikke endnu, og alligevel har han været med til at godkende det nye lejlighedsbyggeri, der ligger i et område med risiko for oversvømmelse.

Når du nu er ude med raslebøssen, bør du så ikke sørge for, at der ikke bliver bygget i risikozoner, før højvandsporten er på plads?

- Nu er der jo allerede bygget i de her zoner. Hele middelalderbyen, som er bygget for 700 år siden. For mig er det vigtigt, at det er den, vi sikrer. Og hvis vi sikrer den, bliver alt det andet også sikret.

Nakskov-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) med det nye lejlighedsbyggeri i baggrunden. Foto: Steen Bressendorf / TV 2

Han erkender, at prognoserne for vandstigningerne er blevet værre, siden lejlighedsbyggeriet blev godkendt for flere år siden, og siger, at der med den nye viden måske ville været blevet bygget med en højere sokkel. Han fastholder dog, at byggeriet er forsvarligt.

Men hvorfor bygger I ikke et andet sted end helt nede ved vandet?

- Det handler også om, hvad folk efterspørger. Hvis du bygger dem inde midt på en mark fem kilometer inde i landet, hvor der ikke er by og noget liv, så er der jo ingen, der vil bo i dem. Sådan hænger verden også sammen, siger Holger Schou Rasmussen.

Det er vigtigt for en kommune som Lolland at bygge attraktive steder for at tiltrække ressourcestærke borgere, lyder det.

- Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger. Det gør det jo også i København, hvor man bygger en masse, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Nu er det her udlejningsboliger, så hvis man synes, vandet kommer for tæt på, kan man flytte.

Boligbyggeriet på Sydkajen i Nakskov ventes at stå færdig i anden halvdel af 2025.

"Stop volden mod kvinder"-dag blev overskygget af drab på kvinde

Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
M
Udgivet

Lørdag spredte kvindegrupper budskabet at stoppe volden mod kvinder, i Sønderborgs gader. På paradoksal og tragisk vis blev en kvinde i samme stund fundet dræbt tæt derpå.

Lørdag lød budskabet 'Stop volden mod kvinder' i Sønderborgs gader, da Kvindeparaplyen, en sammenslutning af lokale kvindegrupper, markerede Orange Dage, hvor netop dette er temaet.

Midt på dagen, da de fremmødte bevægede sig gennem byen med skilte, sang og opråb, skete en paradoksal tragisk hændelse, da en kvinde blev fundet dræbt ikke langt derfra.

- Selvfølgelig var det fuldstændig voldsomt, og alle blev påvirket, når temaet var stop volden mod kvinder, og så der sker et drab på en kvinde, siger Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Maybritt Kay Hinrichsen, leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, var en del af optoget i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

På trods at at nyheden om den tragiske hændelse spredte sig midt i kampen mod at stoppe vold mod kvinder, fortsatte den talstærke gruppe videre til Frivillighedens Hus i Sønderborg.

- I Frivillighedens Hus startede vi med ét minuts stilhed for den døde kvinde, før vores debatpanel, der skulle diskutere samtykke, stalking og vores krisecenters rolle, gik i gang, forklarer centerlederen.

Omstændighederne omkring den 67-årige kvinde, der blev fundet død, dræbt af knivstik, var på dette tidspunkt af lørdagen ikke fuldt ud kendt for hverken grupperingen eller omverdenen.

Alligevel kunne det mærkes resten af dagen, hvor programmet fortsatte.

- Folk var meget påvirkede af, at et drab sker, som vi gik rundt i gaderne. Man kunne tydeligt mærke det på vores publikum og panel, siger Maybritt .

Kvindeparaplyen, en sammenslutning af kvindegrupper, raslede med nøgler, sang og spredte budskabet i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
I Frivillighedens Hus blev der afholdt ét minuts stilhed for den afdøde, før workshop og debat blev afholdt. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
Maybritt Kay Hinrichsen under demonstrationen. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Dog stod det ifølge Maybritt endnu klarere for hende og gruppen, at deres sag er relevant.

Derfor vil Maybritt Kay Hinrichsen sammen med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter og donationer, forsøge at råbe politikerne op.

- Vi håber at råbe politikerne op med det her. Der skal meget mere fokus på vold, og vi håber, at vi kan få midler til vores centre i finansloven, så vi ikke er afhængige af at søge midler hele tiden.

Vold mod kvinder og krisecentre

Det skønnes, at omkring 82.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, siger en rapport fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023.

Hvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de akut har brug for beskyttelse, omsorg og støtte.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter havde man i 2023 i alt 29 kvinder og 29 børn boende. Gennemsnitligt boede de på centret i 47,2 døgn.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen, kvindekrisecenter.dk og KL.dk

Hvis du bliver udsat for vold, kan du enten kontakte politiet på 112. Hvis du udsættes for vold i en nær relation, tage kontakt til Lev Uden Vold, der bistår med rådgivning og viden om vold i nære relationer på telefon 1888.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com