Du kan bytte dig til bøger 11 steder i Syd- og Sønderjylland og spare klimaet for mange kilo CO2

Foto: Mellem Linjerne
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvorfor købe nyt, når man kan bytte sig til noget helt gratis og mere miljørigtigt. Herunder kan du se, hvor i vores landsdel, du kan finde bogbytteskabe.

Påskefrokosten er slut, familien er taget hjem, opvasken er taget, og nu skal der slappes af på sofaen med en god bog.

Et scenarie som mange måske kan genkende sig i.

Men hvis man kan sætte kryds ved det hele, undtagen den gode bog, så er der ingen grund til at frygte. For mens butikkerne holder påskefri, så er der bogbytteskabe placeret i det meste af Syd- og Sønderjylland.

Konceptet er enkelt: Sæt en bog, tag en bog.

Klimabelastende industri

Det er typisk private, der sørger for at opstille bogbytteskabene, men alle kan komme og sætte bøger, de ikke længere selv vil have. 

Bogindustrien er belastende for klimaet.

Samlet set udleder bogindustrien 12,4 millioner tons CO2 hvert år, hvilket svarer til fire kilo CO2 per bog. Det svarer også til en femtedel af Danmarks årlige CO2-udledning.

Det er fældningen af træer, der er den største synder i regnskabet. 63 procent af det samlede aftryk kommer derfra. Produktion og tryk står for 27 procent, mens energiforbrug og transport udgør lige godt 10 procent.

Derfor kan det svare sig godt for klimaet at vende biblioteket eller et bogbytteskab i stedet.

Sundt at læse

Man kan spare klimaet for CO2-udledning, hvis man bytter sig til en bog frem for at købe nye bøger.

At droppe læsning helt er dog ikke en god idé, hvis man ikke kun tænker på den grønne omstilling, men også går op i mental bæredygtighed.

For læsning kommer med en lang række gevinster. Se bare herunder:

Ti gode grunde til at læse

1. Du får et større ordforråd

Et godt ordforråd gør det nemmere at udtrykke dig overfor andre og hjælper dig med at skrive bedre opgaver eller jobansøgninger. At blive bedre til at kommunikere forbedrer også dine relationer og er desuden en stor hjælp i de fleste jobs. Når du ved, at du kan udtrykke dig artikuleret overfor kollegaer og chefer, kan det styrke din selvtillid og hjælpe dig i din karriere.

2. At læse bøger kan gøre dig mindre ensom

Når du læser skønlitteratur, møder du en ny gruppe karakterer. Du lærer disse personer at kende, og tit kan du spejle dig selv i deres tanker og oplevelser. At opleve at andre gennemgår det samme som dig, formindsker ensomhed og får dig til at føle dig mere forbundet med menneskeheden.

3. Du slapper af

Læsning har en positiv effekt på kroppen. Undersøgelser viser, at når du læser en god bog, kan det afstresse dig mere end at gå en tur, lytte til musik eller dyrke yoga. Det kan bl.a. måles direkte på din hjerterytme.

4. Du udvikler en bedre hukommelse

Hver gang du læser en bog, skal du huske plottets udvikling, miljøet, karakterenes baggrunde og personligheder og meget mere. Det udfordrer hjernen og stimulerer din hukommelse. Du skaber nye forbindelser i hjernen og styrker de eksisterende.

5. Læsning forbedrer din koncentration

Hver dag hives vores opmærksomhed i tusinde forskellige retninger. Særligt nu hvor skærmene fylder meget, og du holder øje med mails og sociale medier, mens du shopper eller laver mad. Når du læser, er hele din opmærksomhed rettet mod bogen, og både dine øjne og dit fokus er på historien og dens detaljer. Det forbedrer din koncentration.

6. Læsning giver bedre søvn

Dårlig søvn påvirker din hverdag og din sundhed negativt. Derfor anbefaler mange eksperter, at du etablerer en afstressende rutine omkring sengetid, så du sover bedre. At læse en bog er en af de bedste måder at slappe af på. Så slipper du også væk fra det skarpe lys fra elektronik som tv eller telefonen, som er dårligt for en god nats søvn.

7. Læsning giver dig et længere liv

Mennesker, der læser bøger, lever i gennemsnit 23 måneder længere end dem, der ikke læser. Det viser et studie fra Yale Universitet, hvor forskerne undersøgte 3 635 personer over 50 år. Blot halv times læsning dagligt giver altså knap to års længere liv, uafhængigt af køn, uddannelse, helbred og økonomiske forhold.

8. Du har mindre risiko for at blive dement

Læsning er motion for hjernen, og ifølge Alzheimer’s Society formindsker læsning risikoen for at udvikle demens. Det gælder særligt udfordrende bøger. At læse en kompleks roman forøger blodgennemstrømningen og forbindelser i hjernen.

9. Læsning forbedrer din fantasi

Du kan være begrænset af, hvad du kan forestille dig. De verdener og personer, som er beskrevet i bøger, hjælper dig med at udvide din forståelse af, hvad der er muligt. Når du læser en beskrivelse af en handling eller et sted, skaber du billeder i dit hoved. Det giver en langt bedre fantasi, end når du ser tv.

10. Læsning giver mere empati

At forsvinde ind i en god historie kan gøre det nemmere for dig at relatere dig til andre mennesker. Især skønlitteratur hjælper læseren med at forstå andres tanker, følelser og bevæggrunde. At have empati for andre mennesker forbedrer dine forhold, beriger dit følelsesliv og er vigtigt for vores samfund.

Tema

Bæredygtighed

Voldsom front ramte Syddanmark - nu er kraftigt blæsevejr gået i land

Udgivet

En sjældent kraftig front bevægede sig lørdag henover Danmark og gav skybrud i Sønderjylland - det afløses lige nu af kraftigt blæsevejr fra vest. TV SYD takker alle, der har delt billeder og videoer med redaktionen.

Kommuner vil opleve drastisk fald i unge, viser nye tal

Af Søren Schmidt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Fanø er en af de kommuner, der står til at miste flest unge i fremtiden, og det ærgrer borgmesteren.

Der vil være færre unge mennesker i de danske yderkommuner i fremtiden.

Antallet af unge i alderen 16 til 19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 procent frem mod 2045.

Det viser en analyse lavet af SMVdanmark, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mens yderkommunerne bliver hårdt ramt, ser det anderledes ud for kommunerne omkring de store byer, Aarhus og København. Her ses nemlig en tilgang af unge i aldersgruppen.

Det er særligt kommuner som Fanø, Skive og Lolland, der ser ud til at blive ramt hårdt af udviklingen, hvor førstnævnte står til en tilbagegang på hele 33,8 procent, mens de to øvrige står til henholdsvis 30,1 og 27,6 procent.

Fremgang ved de store byer

Silkeborg er omvendt den eneste kommune, der ser ud til at få en fremgang på mere end 20 procent. Helt præcis 20,3 procent.

Generelt ser det godt ud i de midt- og østjyske kommuner, heriblandt Horsens med 17,5 procent og Aarhus med 10,4 procent fremgang.

I hovedstadsområdet er det Høje Taastrup, der kan se frem til den største fremgang på 17,1 procent, mens Brøndby og Rødovre begge viser en fremgang på over 14 procent.

Det er dog ikke alle forstadskommunerne til København, der står til en fremgang. Både Gentofte og Frederiksberg viser nemlig en tilbagegang på hele 18 procent.

Frygter lukkede uddannelser og mindre arbejdskraft

SMVdanmark er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de har fået lavet analysen, fordi de frygter, hvordan faldet i antallet af unge mennesker vil påvirke det lokale erhvervsliv.

Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan

Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark

Det fortæller Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark.

- Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan for, hvordan man skal håndtere, at der lige pludselig er 25-30 procent færre unge i kommunen, lyder det.

Det handler især om, at de erhvervsdrivende er afhængige af, at der er nogle levedygtige lokalmiljøer og uddannelser.

Som udviklingen er nu, vil der opstå en geografisk skævhed i forhold til, hvor arbejdspladserne er placeret, og hvor de unge mennesker søger hen, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Unge mennesker er altid rejst til de større byer for at uddanne sig, så hvad er det, der har ændret sig?

- Det, der har ændret sig, er i virkeligheden danskernes fertilitet. Når vi kigger ud i krystalkuglen nu, kan vi med stor sandsynlighed forudsige, hvor mange unge der kommer til at være. Fordi de unge, der skal starte på uddannelserne om 15-16 år, de er født, siger han.

Udenlandske studerende kan hjælpe

Svaret på, hvordan udviklingen skal vendes, er dog ikke helt enkelt. Der er nemlig flere perspektiver i det, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Dels handler det om at få mere ud af de unge, der allerede er der. At sørge for, at der er færre, der falder ud og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Men det handler også om international arbejdskraft, siger han.

Et af forslagene fra SMVdanmark er, at man lokalt samler en række jobopslag og laver et fælles "jobfremstød" i udlandet, så man på den måde kan lokke udenlandsk arbejdskraft til yderkommunerne.

Det kan nemlig være svært som selvstændig erhvervsdrivende med en mindre virksomhed at finde den nødvendige arbejdskraft i udlandet, lyder det.

Det handler ikke blot om international arbejdskraft, men også om at få de internationale studerende til at vælge Danmark.

- Der er et kæmpe potentiale – især på erhvervsuddannelserne, hvor man ikke har tradition for det – men også i forhold til at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse. Her halter det rigtig meget, siger Kasper Munk Rasmussen.

Det kunne man eksempelvis gøre ved at udbyde flere uddannelser på engelsk i områder, hvor de lokale unge ikke kan opfylde behovet for arbejdskraft.

Moderaterne vil ændre kørselsfradrag

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne, og han har selv haft problemstillingen tæt inde på livet, da han har en fortid som borgmester i Tønder Kommune.

Dengang kunne han hvert år i august se en stor andel af de unge fra hver årgang forsvinde til de store byer for at studere.

- Vi skal gøre det mere attraktivt at blive boende blandt andet ved, at man kan tage en uddannelse i nærheden, og måske også ved at tænke i uddannelsesmiljøer i de halvstore byer, siger han.

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne

Moderaterne har også et konkret forslag, som ikke handler om at flytte uddannelser til yderkommunerne, men at få de unge til at blive boende og pendle til uddannelserne i de større byer.

- Man kunne for eksempel ligestille det at have et arbejde med det at være studerende, når det gælder kørselsfradrag, siger Henrik Frandsen.

Hvis du kører fra Tønder til Kolding for at arbejde, så får du fuldt kørselsfradrag. Men gør du det samme for at studere, så er der intet fradrag.

Derudover fremhæver ordføreren muligheden for at udbyde uddannelser på engelsk, ligesom SMVdanmark foreslår, men også på eksempelvis tysk.

- Rigtig mange udenlandske studerende synes jo, det er meget attraktivt at læse i Danmark. Dels har vi uddannelser på meget højt niveau, men vi har også det lille ord på to bogstaver: SU. Det kan trække dem til, men det gælder om at få dem til at blive boende, når de er færdige, siger han.

Lokal borgmester træt af føring

Ser man på landkortet over den procentuelle udvikling, så ligger Fanø helt i bund. Det er her, udviklingen ser absolut værst ud.

Det ærgrer borgmester på Fanø, Frank Jensen (R), som dog understreger, at der er tale om beregninger langt ud i fremtiden, og at små udsving påvirker tallene meget et sted som Fanø, der kun har 3400 borgere.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045.

- Men når det er sagt, så er det jo en udvikling, vi godt har set komme. Vi er selvfølgelig kede af, at vi fører den konkurrence i negativ forstand. Det er vi trætte af, og vi er godt klar over, at det er et af de vigtigste fokusområder for Fanø Kommune i de næste mange år, siger Frank Jensen.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045. Det ærgrer øens borgmester. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det hele kan ændre sig, hvis blot syv-otte familier netto vælger at flytte til Fanø i løbet af årene, fortæller han. Og det er netop tilflyttere, man satser på.

- På Fanø har det altid været sådan, at de unge flytter væk. Det har de gjort i hundredvis af år, fordi de gerne vil bo i storbyer, have en uddannelse og opleve noget andet. Så det er sådan set sundt nok, at de flytter væk. Vi vil bare rigtig gerne have dem til at komme tilbage igen, siger Frank Jensen.

Ingen nye uddannelser til øen

På Fanø arbejder man derfor ud fra teorien om, at hvis beboerne har haft et godt børne- og ungdomsliv, så er de også mere tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de selv skal have børn.

Derfor fremhæver borgmesteren, at Fanø ifølge ham har en af landets bedste skoler. Derudover har man sidste år fået et ungehus, som de unge selv har indrettet, og de har lige holdt deres første "ungefestival" kun for unge, fortæller han.

Selvom uddannelser kan gøre en stor forskel, så er det ikke noget, Fanø satser på at få mere af.

- Det er lidt ude af vores hænder. For godt 15 år siden lukkede den daværende regering øens største arbejdsplads, som var en uddannelse for sømænd.

Siden har man ikke fået nogen nye uddannelser til øen, selvom man forsøgte forrige år.

- Det er svært for os at få store uddannelser hertil. De bliver typisk lagt i de store byer, siger Frank Jensen.

I stedet vil man føre kampagner på sociale medier med videoer om, hvor godt livet kan være for unge på øen, og at man kan komme til fastlandet med færgen på kort tid, hvorfor det er muligt at pendle til uddannelser og jobs i andre byer.

- Og så er vi den tryggeste kommune i Danmark – 96 procent føler sig enten ”trygge” eller ”meget trygge”. Det er den højeste andel i landet, så de historier skal vi have fortalt, fortæller borgmesteren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com