Rikke har droppet "køb-og-smid-væk" - her er 5 tip, så du kan gøre det samme
Designeren Rikke Baunbæk fra Vejle købte tre stykker tøj sidste år. Hun vil hellere upcycle, hvilket hun både gør til sig selv og til andre som selvstændig.
Når Vanish ikke lige fjerner pletten, og der går hul på tøjet, så har mange en tendens til at smide det ødelagte tøj ud og købe nyt.
Men for Rikke Baunbæk er 'ødelagt' fjernet fra ordbogen og i stedet for skraldespanden, ender det på hendes sybord i Spinderihallerne i Vejle.
- Tøjproduktion er simpelthen noget det mest klimabelastende, så vi skal have fundet de gamle dyder frem og lære at reparere i stedet, fortæller hun, mens en skjorte med en lille plet ryger frem og tilbage under nålen, indtil den har fået et helt nyt look.
Rikke Baunbæk er uddannet designer fra Designskolen i Kolding i 1997, og hun vidste allerede, da hun var helt ung, at hun gerne ville arbejde kreativt med tøj.
For to år siden havde hun fast arbejde. Men lysten til at arbejde lidt mere bæredygtigt trak i hende, så hun sagde op for i stedet at blive selvstændig.
- Der er bæredygtige tiltag derude, men det er som om, modeindustrien lukker øjnene, og det har jeg ikke lyst til at være en del af, siger hun.
Planent B?
Rikke Baunbæk får leveret det slidte tøj fra genbrugsforretninger og private, hvorefter hun pifter det op med sting, farve, lapper eller anden upcyclingsmetode, så det kan sælges videre.
Upcycling er dog ikke en guldgrube, og derfor laver hun opgaver for firmaer ved siden af, hvor hun primært tjener sine penge.
Øh, upcycling, recycling og downcycling?
Rikke Baunbæk upcycler tøjet. Og hvis du ikke før har hørt om upcycling eller downcycling, eller tænker, hvordan de adskiller sig fra recycling, så læs med her:
Upcycling beskriver den proces, hvor man ved at behandle eller forarbejde et produkt skaber en større værdi, end produktet i udgangspunktet havde. Et eksempel på upcycling er, hvis man bruger rester fra tøjproduktion til at lave nye produkter - altså f.eks. som Rikke gør
Formålet med upcycling er at genbruge spildprodukter og at undgå at skulle bruge nye ressourcer. Det handler altså om at bruge mest muligt at de restprodukter, man har, og give affald og spild nyt liv.
Recycling er, når man tilfører et materiale eller et produkt den samme værdi, som det i forvejen havde. Med andre ord handler det om, at fastholde et produkt eller et materiale i den cyklus, det i forvejen befinder sig i.
Vores pantsystem er et godt eksempel. Her genanvendes glas, plastik og metal. Og på den måde forbliver det i den samme cyklus over længere sigt i stedet for at blive til affald. Realistisk set kan disse materialer dog ikke genanvendes til evig tid.
Downcycling sker, når et produkt transformeres til et andet produkt, der har en lavere værdi, end produktet i forvejen havde. Det kan måske lyde som en dårlig løsning. Men det er det faktisk ikke (i hvert fald ikke altid). Det er nemlig ikke altid muligt at upcycle og recycle produkter, og når det er tilfældet, er det bedre at downcycle end at lade materialet gå til spilde.
Et eksempel på downcycling er, når gamle tøjrester laves om til klude og viskestykker. Selvom viskestykker og klude for de fleste ikke har samme værdi som tøj, er det stadig bedre end at smide det ud.
Men hun kunne ikke forestille sig at lægge de bæredygtige produktioner fra sig, på trods af den minimale indtægt.
- Det kan være, mine børn oplever, at de ikke kan leve her længere, fordi vores drikkevand er for dårligt, eller vandstanden er for heftig. Og der er jo ligesom ikke noget planet B, siger hun.
Tøjproduktionen belaster blandt andet miljøet, når det bliver fremstillet, og når det skal transporteres. Men ifølge undersøgelser, ligger danskerne 35 procent over verdensgennemsnittet, når det kommer til tøjforbrug.
Herunder kan du klikke dig gennem fakta om tøjets belastning på klimaet.
Refashion og Repair
Som upcycler er det også yderst sjældent, at Rikke Baunbæk selv køber nyt tøj. Sidste år købte hun tre nye stykker tøj. Blandt andet et par jeans.
- De gamle, som jeg havde haft i ti år, kunne bare ikke mere. Men så køber jeg et godt brand, hvor man ved, de går op i at gøre noget for klimaet, og som er i god kvalitet, der holder længe, selvom man så betaler lidt mere, siger hun.
Sammen med tre andre, har hun desuden stiftet foreningen ReFashion Vejle, hvor seks tøjbytteskabe er sat op rundt omkring i kommunen.
Har man noget tøj i god stand, uden huller og pletter, man gerne vil af med, kan man hænge det nyvasket i et af de seks skabe. Når man har gjort det, kan man vælge et stykke tøj, som nogle andre har afleveret, og tage med hjem i bytte.
For et halvt år siden begyndte hun sammen med kollegaerne i Re Fashion Vejle også at lave repaircafé den sidste tirsdag hver måned i Spinderihallerne, hvor man kan komme og få hjælp til at fikse forskellige tekstiler.
Og selvom det måske ikke redder verden, at Rikke og en flok kvinder og enkelte mænd mødes en gang om måneden og fornyer deres tøj, så er det et lille skridt i en grønnere retning.
- Jeg plejede at sige, at jeg var stofmisbruger, griner Rikke Baunbæk, der tidligere brugte metervis af stof på at designe og sy helt nyt tøj.
Men masseproduktionen er helt og aldeles skiftet ud med upcycling og recycling.
- Man må sætte ind, hvor man kan og starte med sig selv. Hvis jeg tager et skridt i den rigtige retning og forsøger at vise andre, at jeg gør det, så kan det måske bidrage til noget godt for kloden. Hvis vi allesammen tager et lille skridt, så bliver det til større skridt i det store hele, smiler Rikke Baunbæk.