Benno Kjeld Rasmussen trasker rundt mellem vragdele, indkøbsvogne, metalrester, vaskemaskiner, pantløse sodavandsdåser, møtrikker, cykelhjul, kobberstykker, ledninger, plastikkasser, bliktønder, ildslukkere, elektronikdele, jernplader og ...

Ja, man mister næsten pusten med alle de ting, der befinder sig på skrotpladsen i Vonsild syd for Kolding, som Benno Kjeld Rasmussen ejer. 

Eller Benno Skrot, som de fleste nok kender den 72-årige skrothandler. 

Og der skal lidt mere end et par affaldsdynger på syv hektar til at tage pusten fra ham. 

I 58 år har skrot været omdrejningspunktet i hans liv. Det var med til at forme ham som ung, og det kommer til at være der resten af hans levetid.

"Fra stort til småt - jeg køber skrot" lyder det banale motto for Benno. 

For alt det, vi andre ser som affald, er det rene guld for Benno Skrot. 

Før Benno fik tilføjet "skrot" til sit navn, boede han i Kolding og brugte barndommen på Sct. Nicolai Skole. Men som mange andre børn, syntes han ikke, det var særlig sjovt at sidde stille i klassen og lære ligninger, skråskrift, kæft, trit og retning.

Skolegangen sluttede derfor for Benno i sjette klasse. I stedet fik han arbejde i en skrothandel, der dengang lå på Låsbygade midt i Kolding. Skrotspiren var sået.

 Derhjemme slog han sig ned i sin fars garage og splittede elmotorer og andre maskiner ad.

- Jeg fandt ud af, at jeg kunne tjene gode penge på at skille alt dét ad, griner en 58 år ældre Benno Skrot, som ikke har set sig tilbage siden.

I 1964 slog skrotspiren for alvor rødder i den 14-årige Benno, der grundlagde Kolding Produkt ApS. Året efter fik han egen grusgrav i Ejstrup. To år efter det, som 17-årig, købte han sin første lastbil. En Bedford med kran, naturligvis. Godt nok havde han ikke sit eget lastvognskørekort endnu, men det forhindrede ikke den unge skrothandler i at gøre købet.

Siden har Kolding Skrothandel været lidt omkring. Fra Harteegnen i 1973 til Sønder Omme i 1978 og så tilbage til Kolding igen i 1993 på en række adresser, indtil den i 2011 kom til at ligge på Hjarupvej, hvor den grønne blikbygning med navnet Kolding Skrot stadig står i dag.

- Dav.

- Dav, Benno!

- Hvad så?

- Ja, det er ved at være længe siden, jeg har været her.

- Jamen hvad har du da lavet i så lang tid?

- Tjo, arbejdet og sådan.

- Vi er jo også så unge, vi to, vi skal arbejde.

Varevogne og personbiler med trailer triller ind og ud af skrotpladsen dagen lang. 

- Der kommer nok 30-40 biler på en almindelig dag, siger Benno.

Og selvom det ser ubrugeligt og en anelse kaotisk ud og mest ligner et tingfindersted med rum til skroteventyr, så er det ikke tilfældet. 

Benno ved præcis, hvad der er i de mange forskellige bunker, hvor meget det er værd, hvad der skal sælges videre og genbruges, og hvad der skal ende på lossepladsen.

Når man har brugt hver eneste dag mellem skrotbunker i næsten 60 år, så får man lov til at følge en samfundsudvikling fra forreste række.

I 1990'erne begyndte bæredygtighed for alvor at komme på dagsordenen i klimadebatten og begreber som genbrug og upcycling blev nu pludselig slynget omkring, når der kom kunder på skrotpladsen.

- Jeg synes sgu aldrig, jeg har haft så travlt, som vi har nu. Ikke i alle de år, jeg har været her, siger Benno og trækker på skuldrene.

Kobber er yndlingsskrottet, siger Benno. Det får han 60 kroner per kilo for, når det er sorteret. 

Og det bliver det.

På pladsen bliver tingene splittet ad, skilt, skrællet og delt, og så sorteres metal, jern, kobber, plastik og meget andet fra hinanden, så det kan videresælges i ren form og genbruges. 

- Mange går op i genbrug, så de er blevet bedre til at skrotte det i stedet for at smide det ud. Nu får de jo også lidt penge ud af det, det gør de godt nok, brummer han.

Da Benno var blevet gammel nok til selv at sidde bag rattet i sin Bedford, tog skrottilværelsen fart. Pengene blev langet over disken, og den unge iværksætter fik smag for forretning.

Inden han havde set sig om, ejede han flere værtshuse i Kolding, en fiskebutik i Middelfart og en hel del udlejningsejendomme.

Det lyder som lidt af succeshistorie for en mand, der ikke har mere uddannelse end syv år i folkeskole. Men der har været bump på vejen - det største kom for godt tre år siden.

I december 2019 gik Kolding Skrothandel konkurs. En tidligere ansat, der manglede løn, og banken, der havde millioner i klemme, begærede Bennos selskab konkurs.

På papiret lignede januar 2020 på mange måder endestationen for skrotemperiet, og tilnavnet hang i en tynd tråd.

- Jeg skal lige ind med den sidste sæk, og så skal jeg have nogle penge. 

- Ja, ja.

- Jeg kommer her jo tit. Jeg startede foreningen "dåser uden hår" hjemme på vejen, så vi kan aflevere dem i stedet for at smide ud.

- Det er fint at få ryddet lidt op, så tingene ikke bare ligger og flyder.

- Ja, og så køber jeg en lottokupon for pengene og håber at løbe med den store gevinst.

- For 30 år siden sagde vi: Der kommer sgu ikke mere skrot. Der kan ikke være mere, men det bliver ved og ved med at komme, siger Benno.

Men når man er kendt i lokalområdet som Benno Skrot, så er det fordi, der er tale om en mand, der elsker sit arbejde. 

Han har et kontor, men det bruger han sjældent. Det er ude mellem alskens gammelt metal, at det hele giver mest mening for ham.

Og spørger man så Benno til fremtiden, så lyder det sådan her.

- Ha ha, ja så må vi se, hvad der sker, for jeg er jo ved at være oppe i årene. Man ved jo aldrig.

For 58 års arbejde med vragdele, indkøbsvogne, metalrester, vaskemaskiner, pantløse sodavandsdåser, møtrikker, cykelhjul, kobberstykker, ledninger, plastikkasser, bliktønder, ildslukkere, elektronikdele og jernplader skulle gerne fortsætte. 

Derfor er det heller ikke på plads, hvem der en dag skal overtage skrotpladsen.

- Det har jeg ikke tænkt over endnu, der skulle helst gå lang tid endnu.

Skrotpladsen lever. Så længe Benno Skrot gør og forhåbentligt længere endnu.