Korskro Hestemarked i weekenden - derfor kan du forvente kø på motorvej
Korskro Hestemarked afvikles i bededagsferien. Sidste år kom omkring 50.000 besøgende til markedet.
Korskro Hestemarked afholdes i weekenden tæt på motorvej E20 og afkørsel 73.
Derfor skal man som bilist forvente øget trafik i området.
Ifølge Vejdirektoratet er det særligt i tidsrummet mellem klokken 11 og 15, at trafikken vil være tæt på både E20 omkring afkørsel 73 og på rute 11 Ølufvad Hovedvej.
Markedsarrangørerne anbefaler, at man kører af motorvejen ved afkørsel 74, og kører via lufthavnen eller tager bussen fra rutebilstationen i Esbjerg.
Sydtrafik har nemlig lavet et ekstra stoppested ved markedspladsen.
Korskro Hestemarked afholdes i weekenden, og særligt lørdag i tidsrummet kl. 11-15 kan det betyde tæt trafik og forsinkelser på rute 11 Ølufvad Hovedvej frem mod markedet, samt på E20 Esbjergmotorvejen omkring frakørsel 73 Korskro. #dktrafikinfo
— Vejdirektoratet Trafikinfo (@VDTrafikinfo) May 3, 2023