Museum køber sit dyreste maleri nogensinde

Udgivet

Ribe Kunstmuseum har et årligt kunstbudget på 50.000, men den grænse blev for nyligt gjort til skamme.

2.850.000 kroner.

Så mange penge har private fonde omkring Ribe Kunstmuseum investeret i et nyt P.S. Krøyer-maleri, der onsdag blev præsenteret for offentligheden.

Værket bærer den lange titel ‘‘Tre på Skagens Sønderstrand bagefter hverandre gaaende Fiskere trække langs Bredden en Baad lidt ude i Vandet imod Strømmen. Den fjerde i Baadlaget sidder i Bagstavnen og styrer’’ - og selvom langt de fleste formentlig forbinder Krøyer med Skagen, så er det nu tredje værk, museet har hængende fra den kendte kunstner.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi går sommeren i møde med så væsentligt et værk til samlingen, fortæller Simone Lind Rasmussen, der er museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum.

Auktionens dyreste

Maleriet med den lange titel blev på en Bruun Rasmussen kunstauktion i Lyngby udbudt som den absolut dyreste genstand. Og trods prisen så faldt direktøren fra det sydvestjyske museum pladask for det 139 år gamle maleri.

- Jeg har prøvet det en del gange, og hver gang bliver man lige nervøs, for man ved aldrig, om det lykkes. Der er de få sekunder, som føles meget lange, hvor man sidder og venter på, om det er ens, eller om der kommer et modbud.

Hvem er P.S. Krøyer?

Peder Severin Krøyer (født d. 23. juli 1851) var en norsk-dansk maler - og af mange kendt som en af tidens helt store skagensmalere. Han blev født i Stavanger i Norge, men voksede op hos sin moster i København.

Som kunstner modtog P.S. Krøyer flere internationale hædre, og nogle af hans mest kendte værker er ''Sankt Hansblus på Skagen strand'' og ''Sommeraften på Skagen Sønderstrand''.

P.S. Krøyer døde d. 21. november 1909 og blev 58 år gammel.

Værket er Ribe Kunstmuseums dyreste maleri nogensinde.

Egentlig har museet, der udover støtte fra Esbjerg Kommune også har private fonde i ryggen, budgetteret med 50.000 kroner årligt til ny kunst. Men efter flere fondssøgninger fik museet penge til at byde på det milliondyre værk.

Ribe ligger dog godt 370 kilometer syd for Skagen. Så hvorfor er skagensmalere interessante for det sydvestjyske museum?

- Vi har en national samling, og dengang museet blev lavet, ville man gerne vise det bedste af cirka 200 års dansk kunst. Og skagensmalerne er en vigtig gruppering i dansk kunst, fortæller Anne-Mette Villumsen.

P.S. Krøyer signerede altid sine malerier med SK i hjørnet.

En særlig oplevelse

Det er 64 år siden, Ribe Kunstmuseum senest købte et P.S. Krøyer-værk. Det første blev købt i 1910, men ingen af de to hidtidige værker er malet i Skagen som ‘‘Fiskere trækker en båd på Skagen Strand’’.

Og udover den store prestige i at have flere Krøyer-værker hængende på væggene, så handler det også om at give den komplette oplevelse.

- Når vi har gæster på besøg, om det er skoleklasser eller turister, så har de mulighed for, i en by som Ribe, at opleve et mere fyldestgørende puslespil om historien om dansk kunst, siger museumsdirektør Anne-Mette Villumsen.

Det nye værk hænger ved siden af skagensmaleren Michael Anchers maleri ''Barnedåben''.

Kunstmuseet i Danmarks ældste by er i dag indehavere af tre P.S Krøyer-malerier - og i fremtiden håber de på at hænge flere store værker på væggene.

Kæmpe gren knækkede af sundt og raskt træ - her er årsagen

Foto: Jesper Kim Sørensen, TV SYD
Udgivet

Det var hverken råd eller lynnedslag, der var årsagen til, at en fem tons tung gren søndag eftermiddag knækkede af et træ ved Varde Sommerspil.

Træet havde det tilsyneladende fint, og derfor var det også lidt af en overraskelse, da en kæmpe gren søndag knækkede af og ramte en mast og publikumssæder ved Varde Sommerspil.

- Først og fremmest er jeg bare glad for, at ingen kom til skade, men rent faglig undrer jeg mig over, hvordan det kunne ske, lyder det fra Theres Rosa, der er skovfoged ved Varde Kommune.

Therese Rosa er skovfoged i Varde Kommune. Hun fortæller, at det formentligt er saft i stammerne, der har gjort grenen så tung, at den knækkede af. Foto: Silas Brandt Liliecrona, TV SYD

Heldigvis hørte en kvinde træet knage og råbte op, og så fik folkene bag forestillingen gæsterne væk fra området i tide.

Varde Kommune står for at holde opsyn med området, og der var ikke noget ved træet, der tydede på, at det søndag skulle kaste en gren af sig.

- Vi holder løbende opsyn med træerne, og der var ikke døde grene eller andet, der indikerede, at noget var galt. Det er naturen, og nogle gange er den bare lunefuld, siger Therese Rosa.

Saft i stammerne

Selv om der har været torden- og lyn i området i dagen før forestillingen, er der heller det, der har fået grenen til at knække. Det er nok snarere saft, vurderer Therese Rosa.

- Stammerne suger en masse saft lige nu, og så er den her tilvækst simpelthen blevet for tung til at træet kunne bære den, og derfor er den knækket af, fortæller hun.

Alene den afknækkede gren vejede fem tons, tilføjer hun. Mandag er resten af træet blevet fældet.

Samtidig har kommunen tilkaldt en arborist, som er en professionel træpasser. Vedkommende har mandag gennemgået samtlige træer i sceneområdet.

- Vi har lavet kronesikring på et enkelt træ. Ikke fordi der var en voldsom risiko for, at det skulle knække, men for en sikkerheds skyld, siger Therese Rosa.

Folkene bag sommerspillet er mandag i fuld gang med at reparere bænke og et lystårn. Tirsdag fortsætter Varde Sommerspil med den planlagte forestilling klokken 20.

En lang række ting træder i kraft i dag – få overblikket her

Af Emma Klinker Stephensen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det vrimler med nye regler og love, der er trådt i kraft fra mandag. Blandt andet på taxi-, kniv- og energiområdet.

Mandag den 1. juli holder mange danskere nok sommerferie. Men andre steder står hverdagen ikke stille.

Dagen i dag er nemlig dagen, hvor en masse nyt bliver indført. Blandt andet en ny en ny taxilov, knivlov og arbejdstidslov, men også nye regler for beklædningen hos et kendt flyselskab.

Få overblikket her.

Indsættelse af børneagenter

Børn og unge ned til 15-årsalderen skal undersøge, om forretninger sælger cigaretter, snus og alkohol til dem. Viser det sig, at de mindreårige kan købe varerne, så kan det give store bøder til købmændene.

Børneagenterne, som detailbranchen kalder dem, er indsat af Sikkerhedsstyrelsen. Tiltaget har ifølge DR vakt ramaskrig blandt landets købmænd.

Jannick Nytoft, der er direktør i De Samvirkende Købmænd, kalder det ”et retspolitisk skred” til DR.

Dansk Erhverv er enige og bruger samme formulering.

Nye regler for e-cigaretter

Fra mandag må man hverken indføre, fremstille, forarbejde, besidde, købe eller sælge ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars.

- De nye forbud skulle gerne gøre det meget sværere for børn og unge at få fat i de nikotinholdige engangs-e-cigaretter med smag af for eksempel melon, blåbær eller tutti frutti, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Overtræder du et af de nye forbud for ulovlige e-cigaretprodukter, vil du som udgangspunkt blive meldt til politiet, ligesom du risikerer at få en bøde.

Begrænsning af Ozempic

Fremover må diabetikere, der får midlet Ozempic, kun få udleveret tre pakker – altså tre penne med midlet – på apoteket ad gangen.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget for at mindske risikoen for svindel med medicintilskud og videresalg af receptpligtig medicin.

SAS-ansatte må vise tatoveringer

Fra mandag må alle ansatte i flyselskabet SAS "stolt vise deres tatoveringer frem" og gå i sneakers, når de har uniformen på.

Det skriver flyselskabet på Facebook. Det sker – skriver SAS – som led i at skabe et moderne og inkluderende miljø for alle.

- Ved at gå endnu længere i at omfavne individualitet og komfort blandt vores personale, sigter vi efter (...) at sikre, at alle føler sig værdsat og velkomne, står der.

Ny knivlov

Fra 1. juli er straffen for at bære kniv på et offentligt sted øget, og det kan nu koste 10.000 kroner at overtræde det.

Det er tre gange mere end det niveau, der hidtil har været, hvor det har kostet 3000 kroner.

Dertil vil en andengangsforseelse give 14 dages ubetinget fængsel, hvilket er en fordobling af det tidligere niveau. Tredje gang, man bliver taget i at forbryde sig mod loven, får man 40 dages fængsel, som er tilsvarende det hidtidige niveau.

Lovændringen er en del af Bandepakke IV.

Ny taxilov

Reglerne for taxikørsel på en række mindre danske øer sættes fri. Det betyder, at man på Bågø, Endelave, Hjarnø og Orø må køre med betalende passagerer uden krav modsat andre steder i landet.

Det har været muligt for kommuner at ansøge om fritagelse for taxiloven for øer, der er mindre end Bornholm. Flere ansøgninger om at blive fritaget fra taxiloven er ved at blive behandlet.

Dansk Person Transport, brancheforeningen for bus- og taxivognmænd, er ifølge Ritzau ikke begejstret. Forklaringen er, at man ikke ved, om chaufføren er straffet, eller hvilket helbred vedkommende har.

Ny lov om arbejdstid

Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid som en del af en ændring af arbejdstidsloven, der nu er trådt i kraft.

Ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet sker det for at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Arbejdsgiveren skal selv finde en metode til at foretage registreringen.

Derudover er der også trådt en række andre ting i kraft – blandt andet en ny lov om, at kriminalitetstruede unge må tage et lommepengejob, og nye regler for det lovpligtige energisyn for store virksomheder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com