Foto: Presse-fotos.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En lastbil er væltet i en rundkørsel

En lastbil med skinker er væltet i en rundkørsel i Esbjerg.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X. 

Uheldet er sket i rundkørslen ved Estrupvej og Gammelby Ringvej.

Politiet opfordrer bilister til at finde en alternativ rute, da tidshorisonten endnu er ukendt. 

Foto: Sikkerhedsstyrelsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Styrelse fejrer 20 år i Esbjerg

Sikkerhedsstyrelsen var den første styrelse, der rykkede fra hovedstaden og ud i landet. Mandag kunne styrelsen fejre, at styrelsen nu har haft base i Esbjerg i 20 år. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Styrelsen flyttede for snart fem år siden ind i moderne bygninger ved Vesterhavet på Esbjerg Brygge. 

I de år, der er gået, er styrelsen vokset i takt med, at der der kommet flere opgaver til. For 10 år siden havde Sikkerhedsstyrelsen 110 medarbejdere. I dag er antallet fordoblet. 

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Område i Legoland er brændt ned

Onsdag morgen brændte et større område i det såkaldte Miniland i Legoland ned. Det bekræfter pressechef i Legoland Kasper Tangsig overfor TV SYD.

Branden opstod ved firetiden. Brandvæsnet ankom hurtigt til stedet og fik slukket branden, men på det tidspunkt var der allerede sket betydelig skade. 

- De får slukket branden ret hurtigt, men på det tidspunkt har det spredt sig til et relativt stort område i miniland, som er brændt ned, siger Kasper Tangsig.

- Det er selvfølgelig megatrist at se på. Vi har mange mennesker herude, som virkelig knokler for at holde Miniland, som er hjertet i Legolandoplevelsen, pænt, siger Kasper Tangsig. 

Han tilføjer dog, at der er tale om et afgrænset område. 

- På den korte bane skal vi have ryddet op dernede og have det gjort pænt igen, inden der kommer gæster igen i morgen, siger han.  

Der er fuld gang i oprydningen onsdag formiddag. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Pressechefen fortæller, at det var planlagt, at parken skulle være lukket i dag. Der er planlagte lukkedage i forårssæsonen og i efterårssæsonen. 

- Når vi så kommer lidt længere, skal vi så have fundet ud af, hvad gør vi så i forhold til området - om vi skal reetablere det fuldstændig, som det var, eller om der skal ske noget andet, siger han. 

- Det er ikke noget, vi bare lige går ned og bygger i aften, og så er det klar til i morgen. Det tager rigtig mange timer at bygge de modeller, der var i det område, hvis det er dem, der en-til-en skal erstattes, siger han.

Derfor må parkens gæster også forberede sig på, at der kommer til at gå et stykke tid, hvor det område af parken ikke er tilgængeligt.

Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Pressechefen har allerede nu et bud på, hvordan branden er opstået. Han fortæller, at den formentlig er opstået i forbindelse med en af de elektriske modelbiler, der kører rundt på skinner i området. 

- Alt tyder på, at det er en kortslutning i en elektrisk installation i forbindelse med en af vores biler eller lastbiler i området, siger han. 

Han fortæller, at bilerne holder til opladning om natten. 

- Det er svært at sige, hvad det er, der er gået galt, men det er noget af det, som vi også kigger på at få ungesøgt, siger han. 

Foto: Sønderjyske
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sønderjyske Fodbold forstærker offensiven

Sønderjyske Fodbold henter forstærkning til den næste sæson i 3F Superligaen. Det drejer sig om 19-årige Alexander Lyng, som klubben henter hjem fra schweiziske Servette FC på en etårig lejeaftale. I aftalen indgår der også er en købsoption.

Det skriver Sønderjyske Fodbold på sin hjemmeside.

Alexander Lyng fik sit gennembrud i NordicBet Ligaen i 2022/2023-sæsonen, hvor han som 18-årige blev topscorer for FC Helsingør. Han blev i sommeren 2023 solgt til Servette FC i den bedste schweiziske liga. 

– Han er en meget talentfuld spiller, der trods sin unge alder var en stor profil, da han senest var i NordicBet Ligaen. Selv om det har knebet med spilletid på førsteholdet i Schweiz, han har fået erfaring og modenhed i en stor international klub, og han har også fået en god ballast fra sine mere end 20 ungdomslandskampe, udtaler sportschef i Sønderjyske Fodbold Casper Daather. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Husk regntøj: Endnu en våd dag i vente

Hvis du skal udenfor i dag, så er det nok en god idé at tage regntøjet med i tasken. Der vil således komme spredt regn i Syd- og Sønderjylland dagen igennem. 

Nogle steder er de første dråber allerede begyndt at falde i Syd- og Sønderjylland. I alt kommer der mellem 10 og 12 millimeter regn i Syd- og Sønderjylland. Det skriver TV 2 Vejret.

Regnvejret er noget usammenhængende. Det vil sige, at i korte perioder kan det være næsten tørt, mens regnen på andre tidspunkter vil være relativ kraftig. Det grå og våde vejr fortsætter dagen igennem. 

Foto: TV 2 Vejret
/3
Foto: Trafikinfo.dk
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Uheld på E45 - holder i nødsporet

Der er sket et uheld på motorvej E45 syd for Horsens mellem Merring/Nørremark og afkørsel 57 Horsens S. Det fremgår af trafikinfo.dk

Køretøjet holder i nødsporet. Uheldsstedet er ikke sikret, men kan passeres med forsigtighed, oplyser Vejdirektoratet. 

Klokken 8:20 er der tæt trafik i begge retninger på stedet med en gennemsnitsfart på 40 - 50 kilometer i timen. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Drenge udsættes for økonomisk afpresning med intime billeder

SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 2023 hjulpet rekordmange børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser eller noget andet ubehageligt på nettet.

Rådgivningen har haft i alt 1.680 samtaler med og om børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser eller noget andet ubehageligt på nettet i 2023. 

Hvert femte rådgivningsforløb har handlet om afpresning eller trusler, mens 104 rådgivningsforløb handlede om økonomisk afpresning. Det er oftest drenge, der udsættes for økonomisk afpresning med et intime billede. Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse. 

– Det er nogle virkelig voldsomme og alvorlige sager. Når de unge drenge kontakter os, er de ofte rådvilde og desperate. De har måske allerede overført tusindvis af kroner, men afpresseren bliver ved med at true med at dele de intime billeder med deres venner og familiemedlemmer, udtaler Johanne Schmidt-Nielsen, der er Red Barnets generalsekretær.

Når piger bliver udsat for afpresning med intime billeder, forsøger afpresseren oftest at få pigen til at sende flere intime billeder. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regeringen vil give unge lov til at betjene softicemaskiner

Regeringen ventes i næste uge at fremlægge et udspil om fritidsjob, der skal luge ud i reglerne, så unge kan varetage flere arbejdsopgaver.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) i et fællesinterview til Jyllands-Posten.

- I vores iver for at beskytte unge mennesker er det blevet meget, meget, meget besværligt overhovedet at have et fritidsjob, siger Troels Lund Poulsen til avisen.

Jyllands-Posten nævner i flæng en række af de regler, der gælder for ungarbejdere på det danske arbejdsmarked.

For eksempel må en ungarbejder gerne rydde op i en børnehave, men må ikke sætte frugt frem til børnene.

Og hvis man ikke har afsluttet 9. klasse, må man ikke betjene en softice-maskine. Avisen skriver, at det netop er en af de ting, der skal ændres ifølge regeringens udspil.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et halvt århundrede med "handmade music"

I fem årtier har musikken været i centrum på Tønder Festival.

Her lyder sloganet, "handmade music", hvilket betyder, at musikken skal være håndspillet. 

Ifølge Ole Rosenstand Svidt, der er konstitueret chefredaktør på musikmagasinet Gaffa, er det en god og vigtig modvægt til den programmerede musik, der er på mange danske festivaller. 

- Det er meget almindeligt, at man bruger back track - altså at musikerne har medbragt mere eller mindre playback - eller i hvert fald hvor noget af musikken er indspillet på forhånd eller kommer fra en computer. Det kan også være udmærket, men så er det meget rart at kunne se såkaldt rigtige musikere spille levende med alle mulige instrumenter, siger Ole Rosenstand Svidt. 

Til august kan Tønder Festival fejre 50 års jubilæum, så alt tyder på, at opbakningen er der.

- Det er selvfølgelig en generationsting med den type musik, men der er også publikum blandt de yngre generationer til den her håndspillede musik, siger han. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com