DSB forlænger aflysning af togkørsel på sydjysk strækning
Alle IC-tog er aflyst på strækningerne Odense-Fredericia og Fredericia-Esbjerg frem til den 17. oktober.
Det skriver DSB på deres hjemmeside.
Aflysningen af togkørslen sker på grund af sporarbejde på strækningen, som ikke er blevet færdig til tiden. Sporarbejdet skulle ellers have ophørt torsdag denne uge.
DSB henviser derfor folk til at benytte lyntog mellem Odense og Fredericia samt regionaltog mellem Fredericia og Esbjerg.