De fleste unge har det godt - et sted halter efter
Flere end 3000 unge i 7., 8., 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune har svaret på en undersøgelse om deres liv og hverdag. Den viser positive tendenser.
Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.
Grundlæggende giver undersøgelsen et billede af, at eleverne har det godt og lever et helt almindeligt teenageliv.
Langt de fleste unge har et rigtig godt forhold til deres forældre. Faktisk hele 95 procent.
På trods af de unge oplever, at deres forældre er støttende, er der et punkt i undersøgelsen, der halter efter.
To ud af tre elever i 7. klasse giver udtryk for, at deres forældre ikke interesserer sig for deres færden på internettet.
Den viden gør det lettere at italesætte den manglende involvering og gå i dialog med forældre om deres rolle i de unges onlineliv. Sådan lyder det fra Esbjerg Kommune.