100 dage uden for borgmesterstolen: Telefonen blev tavs

Fra nytår overtog Jesper Frost Rasmussen (tv) Johnny Søtrups (th) stol i byrådsalen. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter 24 år i borgmesterstolen i Esbjerg nyder Johnny Søtrup sin fritid og sine børnebørn - og stilheden.

Da 68-årige Johnny Søtrup for rundt regnet 100 dage siden vågnede, skulle han for første gang i 24 år ikke hen på rådhuset i Esbjerg. Borgmesterstolen var frivilligt og efter planen overladt til partifællen Jesper Frost Rasmussen, og når Søtrup ser tilbage på den første tid ude af borgmesterstolen, er det den pludselige stilhed, han husker.

- De første par uger var det meget underligt, at min telefon var tavs. Den, som nærmest bimlede og bamlede fra morgen til aften og i weekender, var pludselig meget stille. Det var måske nok den største forandring, at ingen ringede længere. Det der med, at man pludselig var lidt uinteressant, skulle jeg lige vænne mig til, fortæller han til TV SYD.

Det der med, at man pludselig var lidt uinteressant, skulle jeg lige vænne mig til.

Johnny Søtrup, tidligere borgmester i Esbjerg

Samtidig glædede Johnny Søtrup sig over sin frihed til at kunne gøre noget, som han ikke havde tid til før. Faktisk er han lige kommet hjem fra en ferie i Dubai med sin kone Birgit og sin søn og to børnebørn på to og fem år.

- Jeg nyder faktisk tilværelsen, må jeg sige. Jeg har tid til at rejse noget mere, være mere ovre i mit sommerhus på Fanø, være mere sammen med familien. Alle ting, som jeg havde set frem til, siger han og nævner også golfen, som skal genoptages her i foråret.

Kalenderen kun halvfuld

Som borgmester var Johnny Søtrups kalender booket til bristepunktet, men i dag ser den en smule anderledes ud, omend der stadig er nogle forpligtelser tilbage.

Johnny Søtrup

  • Alder: 68 år
  • Gift med: Birgit
  • Parti: Venstre
  • Borgmester i Esbjerg i 24 år
  • Bestyrelser:
Musikhuset
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Esbjerg Festuge
Fiskeriets Hjælpe- og krisefond
Esbjerg Havneservice
 

- Jeg er stadig med i en håndfuld bestyrelser og formand for de fleste af dem. Så jeg har noget at bruge hovedet til stadigvæk, men det er da en helt anden hverdag, end det at gå på arbejde kl. 07.30 og så komme hjem ti timer senere, fortæller han.

Mission accomplished

Borgmesterskiftet i landets femtestørste by, Esbjerg, var planlagt på forhånd. Søtrup havde kørt sin viceborgmester og partifælle, Jesper Frost Rasmussen, i stilling som sin afløser, og det lykkedes trods et skidt valgresultat for Venstre.

- Han var jo viceborgmester i hele sidste byrådsperiode, og især i 2017 sendte jeg ham ud til rigtigt mange ting, som jeg ikke nødvendigvis selv skulle være den, der mødte op til. Dels for at gøre ham mere kendt i bybilledet, dels for at han kunne øve sig på det job, der eventuelt ventede, fortæller Søtrup og tilføjer:

- Det gik efter planen, man kan sige “mission accomplished”, for jeg ville ikke have syntes, at jeg ville have afleveret det med samme ro i sindet, hvis jeg skulle have afleveret til en politisk modstander. Jeg synes, det var rigtigt fint, at vi kunne fortsætte den linje, som vi havde lagt for år tilbage.

Venstre i Esbjerg fik en vælgerlussing af de store ved kommunalvalget. Partiet mistede 10,5 pct. af stemmerne fra sidst, og det forklarer Søtrup således:

- Nu kommer jeg til at lyde lidt selvhøjtidelig, men vi vidste godt, at når man går af efter 24 år, det koster lidt, fordi det er jo forskellen på folketingsvalg og byrådsvalg. Hvis man har gjort det nogenlunde fornuftigt, kigger folk ikke så meget på ens partifarve. Men mere om man har tillid til den, som sidder i borgmesterstolen på rådhuset. Derfor vidste vi godt, det kunne komme til at koste stemmer, og det gjorde det så også, siger han.

Ikke politik igen

De politiske ambitioner ligger et meget lille sted hos Johnny Søtrup. Hverken byråd, regionsråd eller Folketinget er interessante for ham.

- Det kommer ikke til at ske for mig. Jeg skal ikke kritisere dem, der stiller op til regionsrådet. Men jeg synes ikke, det skal være ronkedorernes parkeringsplads. Altså når man nu er færdig med at sidde i et byråd, sætter man sig i regionsrådet, der så nemt bliver et pensionistforetagende, og det synes jeg ikke, det skal være. Det skal stadig være yngre og aktive mennesker, der skal sidde der, mener han.

Lokal lampeforretning må lukke butikken for at fokusere på Black Friday

Hos Lampeexperten i Varde, der også sælger online, har man besluttet at lukke den fysiske butik i byen her på fredag. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Hos Lampeexperten i Varde mener de ikke, at de kan levere den samme service og rådgivning i butikken på Black Friday, når de samtidig skal holde gang i al den handel, der er i netbutikken.

Nedtællingen til storehandledag på fredag - bedre kendt som Black Friday - er i fuld gang.

Men når tilbudsjægerne strømmer ind over dørtærsklerne i butikkerne på fredag, vil der være lukket og slukket hos Lampeexperten i Varde.

Trine Thomsen ejer butikken sammen med sin mor. Og i år har de valgt at lukke den fysiske butik og i stedet satse på deres webshop.

- En ekspedition kan godt tage over en times tid, inden man har fundet den helt rigtige lampe, og det vil jeg også rigtig gerne hjælpe med. Men vi vil også gerne kunne være den service bekendt, som vi gerne vil give, siger hun.

Hos Lampeexperten i Varde er der ikke kun tale om ekstraordinære tilbud på selve Black Friday. De har nemlig også holdt Black November med særlige tilbud hele måneden. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Trine Thomsen og hendes mor har nemlig ikke råd til at sætte ekstra personale ind, når Black Friday rammer på fredag.

Slet ikke, når dagen i forvejen ikke er en, der for alvor gavner bundlinjen i små butikker som deres.

- Det er ikke en underskudsforretning, men hvis man tager alle omkostningerne med i regnestykket, så er det ikke noget, som vi bliver rige af, fortæller hun.

Nethandel eller ej?

Blandt de potentielle kunder på gågaden i Varde, som TV SYD reporter har talt med, er der forskellige holdninger til, hvordan de vil handle.

- Vi kører altid i fysiske butikker, når vi køber noget. Vi køber meget sjældent på nettet. Det er kun, hvis vi ikke kan undgå det, siger Bent Teglgaard Christensen.

Men det er langt fra alle, der som ham støtter de lokale forretninger. Mange klarer i stedet indkøbene hjemmefra.

- Jeg sidder tit ved computer. Det er lidt nemmere, fortæller Hanne Skov fra Varde.

Ville du være villig til at købe mere ind i butikkerne i byen for at støtte dem?

- Ja, det kunne jeg godt komme i tanke om. Vi har mange butikker, der lukker en masse lokaler, der står tomme, og det synes jeg er ærgerligt.

Men på trods af, at fremtiden for fysiske butikker stadig ser hård ud, er de optimistiske i lampeforretningen.

- Hvis vi kan lave lidt, hvor vi skiller os lidt ud og lave noget andet, så er jeg sikker på at vores søde kunder, de skal nok støtte op om os, og vi har heldigvis rigtig mange gode loyale kunder, som kommer til os, og det håber vi bare at det vil fortsætte, siger Trine Thomsen.

Region holder dør åben for ny sygdomsundersøgelse i Grindsted

Fra 1956 til 1973 blev der udledt 300.000 ton giftigt spildevand fra medicinproduktionen fra det midtjyske Grindstedværket. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Forskere har anbefalet opfølgende undersøgelse for udvalgte sygdomme om nogle år. Regionsråd følger trop.

Region Syddanmark holder muligheden åben for at foretage en opfølgende undersøgelse af udvalgte sygdomme hos borgere i Grindsted.

Det står klart efter et møde mandag aften. Her har et enigt regionsråd valgt at følge en forskergruppes anbefalinger.

I 2022 blev det besluttet at lave tre undersøgelser. De er alle blevet præsenteret i år.

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgere mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Forskergruppen har set undersøgelserne igennem. Efterfølgende har 17 ud af 19 af forskerne sendt regionen en række anbefalinger.

Ingen uacceptabel sundhedsrisiko

Det store flertal af forskerne konkluderede, at resultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne.

Forskerne siger dog samtidig, at det kan give god mening at holde øje med udviklingen i tre sygdomme. Det er ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft.

I en uddybende mail til regionen fra forskergruppens formand, Jesper Bo Knudsen, forklarer han, at forekomsten af de tre sygdomme "ikke afveg signifikant fra forekomst i de sammenlignelige byer".

- Dog var der tegn på, at forekomsten af prostata- og skjoldbruskkirtelkræft var lidt hyppigere i Grindsted, hvorfor gruppen foreslår en opfølgning via registerundersøgelse for de to konkrete sygdomme om 3-5 år for at få be- eller afkræftet dette, lød det.

Samtidig bør registerundersøgelsen af ALS gentages, fordi mistanken om hyppigere forekomst af ALS har været rejst, forklarede Jesper Bo Knudsen videre.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger, at "vi tager borgernes bekymringer alvorligt". Det gør han i en pressemeddelelse fra regionen.

Regler og retningslinjer skal overholdes

En anden af forskergruppens punkter er også, at man skal lade være med at bruge vand fra private havevandsboringer. Hverken til at drikke, vande grøntsager med eller bade i.

Man skal heller ikke bade eller fiske i Engsøen.

Derfor skal borgerne ifølge forskergruppen følge de gældende regler og begrænsninger.

Den anbefaling hæfter formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark Poul Erik Jensen (S) sig ved.

- Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes, lyder det i en pressemeddelelse.

Tema

Forureningen i Grindsted

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com